Fossiltyvene

Familien Kalle ser helaftensfilmen Avatar en fredag i december i Holbæk. Den 45-årige far og maskinmester Christian Kalle er faldet i søvn foran fjernsynet efter en lang arbejdsuge. »Lige pludselig begynder alarmsystemet fra grusgraven at bimle løs,« siger Kalle, der ejer Stenlille Grusgrav, som ligger mellem Holbæk og Sorø.

Alarmerne vækker ham, og han hiver billeder fra overvågningskameraerne frem: En mand med en 20-litersdunk i hver hånd pendulerer mellem en gravko og porten ind til grusgraven. Et dieseltyveri er i gang.

»Jeg kører sgu lige i grusgraven,« siger han til sin kone, Anette Kalle, på vej ud ad døren.

Kalle kommer hastigt ud i sin hvide varevogn, for han er faldet i søvn med tøjet på. Anette Kalle frygter, hvad tyven kan finde på, hvis han forskrækket opdager Christian Kalle i mørket i grusgraven. »Det synes jeg er en megadårlig idé,« svarer hun.

Kalle trodser hende og kører mod Stenlille, 25 kilometer væk, i håb om at fange tyven på fersk gerning. I bilen ringer han til politiet og anmelder tyveriet. Ordensmagten stiller ingen spørgsmål. De kender Kalle. Det er tredje gang i år, der bliver stjålet diesel i grusgraven. Hver gang er tyvene sluppet afsted med 700 liter.

Prisstigningerne på brændstof er så store, at der er gode penge i at stjæle dråberne. På et år er antallet af dieseltyverier i Danmark flerdoblet.

Gyldne dråber

Det koster et par hundrede kroner mere at fylde sin bil med brændstof i 2022: Sidste år nåede prisen på en liter diesel aldrig over 14 kroner. I år har prisen været tæt på 18 kroner. Det ved de kriminelle også. Det er blevet profitabelt at stjæle diesel.

I slutningen af november blev færgen, der sejler mellem Hals og Egense, tømt for 3.000 liter diesel. Der blev stjålet 1.000 liter fra en tank i en kælder under et skur nær Kalundborg et par dage senere. 12. december blev en mand i en varebil stoppet af politiet ved Slagelse med 340 liter diesel i dunke i bagagerummet.

Eksemplerne er talrige og kommer fra hele landet: På et år er antallet af brændstoftyverier firdoblet i Østjylland. Nordsjællands Politi melder om knap en femdobling. I Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds, hvor Stenlille Grusgrav ligger, er antallet steget fra 56 til 167.

»Vi ser en væsentlig stigning af tyverier af brændstof,« siger vicepolitiinspektør Joy Haensel fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. »Med de høje priser er der et marked for at få det afsat.«

Der bliver boret huller i tanken på private biler, som derefter tappes for brændstof. Men når det virkelig skal være indbringende, går de kriminelle efter store tanke. Der kan være mere diesel på en gravko end på en Volkswagen Up.

Spejdere

En uge efter tyveriet ligger grusgraven i Stenlille stille hen. Midt i grusgraven ligger Christian Kalles kontor, et forstørret blåt skur. Her finder man maskinmesteren en kold decembermorgen i færd med at tænde en gasovn, men gnisten tager ikke fat. Under Kalles hue titter bakkenbarterne frem, neglene er fyldt med tømrerlus. Han taler ivrigt, henter lige noget i bilen, svarer et telefonopkald, retter på huen, viser nogle tegninger. Han er en mand, som hurtigt keder sig. Og det er derfor, han uden at vide noget om grus købte en grusgrav sammen med sin far for fire år siden.

Vandet i søen, hvor gruset trækkes op fra, er frosset til is. Transportbånd og gruskværne står stille, mens gravkøerne har fået sne på larvefødderne. Kalle har sendt sine medarbejdere hjem, for dyngerne af grus er stivfrosne. De eneste tegn på aktivitet er daggamle spor i sneen fra en gummiged og ænderne, der plasker rundt i et isfrit hjørne af søen.

Når der ikke er minusgrader, og Kalle og hans medarbejdere har gang i larmende maskiner, kommer der af og til folk cyklende i grusgraven, »spejdere kalder jeg dem,« siger han. »De siger, at de kommer tilbage med en trailer, men dukker aldrig op.«

Spejderne foregiver at være interesserede i at købe grus, men kigger i virkeligheden efter lettilgængelige brændstoftanke, som den på gravkoen, hvor tyven bare skal have en topnøgle og slange for at kunne pille tankdækslet af og suge dieselolien op.

Det kan faktisk svare sig at have et svagt punkt. Ødelægger tyven noget på gravkoen for at komme til dieselolien, skal maskinen repareres. Et tyveri bliver til et hærværk. Løber dieseltyven derimod bare med brændstoffet, kan der hældes nyt på næste morgen.

Kalle går op mod indkørslen til grusgraven, forbi bunker af tegl og beton, som genanvendes til vejfyld ved at hakke det i småstykker. Netop det var den gule gravko blevet brugt til dagen før tyveriet, og den var derfor parkeret ved betonbunken for natten. Tæt ved porten til grusgraven, nem at komme til for en dieseltyv.

Tyveriet

Den aften, tyven er i grusgraven, er porten låst. Derfor parkerer han sin varevogn lidt derfra, så den ikke vækker opsigt. Tyven fylder dunkene med diesel fra gravkoen, går ud på en mark for at komme uden om den aflåste port.

Da Kalle ankommer den aften, er tyven »løbet ad helvede til«, som han siger.

I en busk uden blade tæt ved porten står der seks 20-litersdunke fyldt med diesel. Klar til at blive samlet op, hvis ikke tyven bliver forstyrret af Kalle og politiet.

De første betjente på stedet finder ikke tyven i skoven, men ude på landevejen stopper en anden patruljevogn en mistænkelig polsk varevogn, der forsøger at liste sig væk fra gerningsstedet. I bagagerummet finder politiet udstyret til dieseltyveriet. Tyven er taget på fersk gerning og bliver arresteret på stedet.

»Så tager jeg dunkene og hælder det tilbage i gravkoen,« siger maskinmester Kalle. »Det er skideirriterende, men for helvede mand: at stå herude sent en fredag aften og suge dieselolie op af en gammel gravemaskine. Man skal være sulten.«