Indeklima. Hvis vi fryser i disse tider med høje gas- og elregninger, må vi huske, at det har vi altid gjort – frosset indendørs. Undtagen det sidste halve århundredes luksuriøse vintre.
Det er koldt derude – og inde
I SOMMER BESØGTE vi kunstneren Richard Winthers hus, der ligger på det nordvestlige Lolland i en tilgroet have og tydeligt havde kendt bedre dage. Det vil sige, det havde det vist ikke, viste det sig, for selvom Winther var godt ved muffen som søn af en sukkerfabriksdirektør, havde han, mens han levede, kun opvarmet to rum i huset, køkkenet og soveværelset. Der var installeret et lille oliefyr, men kun et varmeapparat var tilsluttet.
Det var, som om det stadig kunne mærkes, for huset står nu uopvarmet hen hele året, og huse af mursten har det i vores klimaregion, som om de aldrig når at komme sig over vinterens nedfrysning, før den næste indtræffer.
Del: