Afblæst. I Danmark er vi så dygtige, at vi næppe får nogen anden coronabølge, siger Kåre Mølbak, men hans nordiske kolleger er langt mere pessimistiske. Kan vi virkelig forhindre virussen i at blusse op igen?

At bremse en bølge

Den frygtede anden bølge af coronapandemien er tilsyneladende aflyst. I hvert fald erklærede Kåre Mølbak tidligere på måneden, at han ikke længere er bekymret for en ny bølge af coronavirus i Danmark:

»Nu har vi lært så meget om, hvordan vi skal håndtere smitten. Vi har testkapacitet, vi kan isolere smittede, og læger og sygeplejersker ved mere. Så derfor er det usandsynligt med en egentlig anden bølge,« sagde direktøren for Seruminstituttet.

Men den danske optimisme vækker ikke genklang i resten af verden. EUs viruschef, Andrea Ammon, har advaret EU-landene om en ny bølge af corona med ordene »det er ikke et spørgsmål om, om den kommer, men hvor stor den bliver«, og USAs chefepidemiolog, Anthony Fauci, har kaldt en anden bølge »uundgåelig«.

Er det virkelig muligt, som Mølbak bebuder, helt at afværge en ny bølge af smitte?

I analyserne af coronapandemien trækker forskere ofte på erfaringer fra influenza, som trives dårligt om sommeren og vender tilbage hvert år, når temperaturen falder igen. Derfor spår flere forskere også, at en anden bølge af corona vil ramme i begyndelsen af efteråret, hvis coronaen vel at mærke følger i influenzaens spor.

Historisk har der aldrig været en influenza­pandemi uden bølger. Det fortæller Lone Simonsen, der er epidemiolog og professor i folkesundhed ved Roskilde Universitet. Hun har forsket i modellering af historiske og moderne pandemier.

En bølge skal forstås som den første periode, hvor virussen kommer ind i en befolkning, som ikke har nok immunitet til at holde den ude. For hver bølge bygger immuniteten sig op, og til sidst opnår man den eftertragtede flokimmunitet. Der findes ikke en videnskabelig definition af, hvor mange smittede der skal til for at skabe en ny bølge. Men et tal, som de fleste forskere hæfter sig ved, er smittetrykket. Det indikerer, hvor mange en inficeret person i gennemsnit når at smitte. Hvis det tal overstiger én, vokser epidemien, og man risikerer en ny bølge. Typisk vil en influenzapandemi have to til fire bølger, før flokimmuniteten efter nogle år er så stor, at pandemien overgår til at blive en sæsonvirus ligesom influenza.

»Den spanske syge, som var en pandemi for 100 år siden, skaber en helt almindelig sæson­influenza hver vinter,« siger Lone Simonsen.

Bølge to er den farligste

Faktisk er det ofte sådan, at anden bølge er mere dødelig end den første. Det forklarer Viggo Andreasen, epidemiforsker og lektor i matematisk biologi ved Roskilde Universitet. Sammen med Lone Simonsen har han kortlagt tidligere pandemiers sygdomsbølger.

Da den spanske syge ramte Danmark i sommeren 1918, virkede den i begyndelsen harmløs. Folk blev småsløje og ømme i kroppen, og kun et mindre antal af ældre og svage blev så syge, at de døde. Det mest bemærkelsesværdige var, at udbruddet kom midt om sommeren. Men da anden bølge ramte Danmark i efteråret 1918, var det med en helt anden kraft. Næsten fem gange så mange døde, og særligt unge mennesker under 40 år blev hårdt ramt.

»Sandsynligvis fordi de ældre havde mødt virussen som unge,« siger Viggo Andreasen.

Den spanske syge kom i tre bølger, hvor den anden bølge var værst. Samme mønster gjorde sig gældende under den asiatiske influenza i 1957, Hongkong-influenzaen i 1968 og svineinfluenzaen i 2009.

»Hvorfor anden bølge rammer så meget hårdere, er stadig et mysterium,« siger Viggo Andreasen.

Skal man tro Kåre Mølbak, skal danskerne dog ikke frygte de voldsomme andenbølger. Pandemiens naturlige bølger kan nemlig tæmmes og flades ud. Det er set før i historien.

Den berømte grønne kurve, som sundhedsminister Magnus Heunicke har præsenteret på pressemøde efter pressemøde, er inspireret af observationer i 17 amerikanske byer under den spanske syge. Der erfarede man, at bølgen af smitte kan holdes nede og gøres længere ved at indføre en række foranstaltninger: store nedlukninger af samfundet, fysisk afstand og god hygiejne. Mange af de tiltag, der i dag bliver brugt til at holde coronapandemien i skak.

De fleste af os har nok efterhånden forstået, at den grønne kurve trækker smitten ud, så sundhedsvæsenet ikke bliver overbelastet af for mange syge på én gang.

Deraf udtrykket, som er gået viralt på sociale medier: Flatten the curve. I det lange løb fører den flade, grønne kurve dog ikke nødvendigvis til færre smittede. Det gør en aflyst bølge til gengæld. Hvis vi helt undgår anden bølge, vil gevinsten være mindre smitte og færre døde.

Skrappe midler

Der er dog ikke mange historiske eksempler på, at det er lykkedes helt at afværge en ny bølge. Viggo Andreasen kan kun komme på ét: mund- og klovsyge-udbruddet i 1982.

Mund- og klovsyge smitter klovbærende dyr som for eksempel grise og køer.

»’Dyresamfundet’ i Europa blev lukket ned,« siger han.

»Det minder lidt om den lockdown, vi har haft. Men det var også lidt lettere, for man slog simpelthen de smittede grise og køer ihjel.«

Så vidt går man ikke over for mennesker, selv om der i mange lande er taget drastiske midler i brug som udgangsforbud og forsamlingsforbud.

Hvis en ny bølge er under opsejling, kan landene blive nødt til at lukke igen. Men flere steder vil man sandsynligvis være bedre forberedt, som Mølbak påpeger, med testkapacitet, smitteopsporing og værnemidler.

I Danmark er det hidtil gået over al forventning med at »flatten the curve«. Men eksperterne ved stadig ikke, hvad der gemmer sig under det stille vand. Der er mange usikkerhedsmomenter, og et af dem, der frygtes at kunne forårsage en tsunami, er meget store forsamlinger. Det så man i begyndelsen af pandemien i Danmark, hvor arrangørerne bag Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning valgte at trodse regeringens daværende anbefalinger om at udskyde eller aflyse alle arrangementer med mere end 1000 deltagere.

Omkring 50.000 danskere deltog i hingstekåringen i Herning, og målinger fra Statens Serum Institut viste tre uger senere, at Herning Kommune havde det højeste smitteniveau af corona i hele Jylland. Selv ikke kommuner med større befolkningstæthed som Aarhus og Aalborg havde flere smittetilfælde per indbygger.

Årsagen til de høje smittetal i Herning har efterfølgende været omdiskuteret, men hestestævnet er blevet omtalt som en sandsynlig forklaring.

»Smitten kan meget hurtigt eskalere. Også selv om man føler, man har den under kontrol,« siger Viggo Andreasen.

»Store forsamlinger er den helt store joker.«

Danmark er udsat

Hvis smitten blusser op igen, for eksempel på grund af store forsamlinger, kan det være vigtigt at have immunitet at stå imod med. Man ved endnu ikke, om antistoffer med sikkerhed beskytter mod at blive smittet med corona igen.

Men mekanismen i en pandemi er normalt, at den bliver ved med at skylle ind over en befolkning, indtil immuniteten bliver stor nok til at skubbe igen.

På den baggrund er den danske befolkning udsat, hvis en ny bølge rammer. De seneste målinger for immunitet i befolkningen viser, at kun mellem 0,5 og 1,8 procent af danskerne har antistoffer for corona i blodet. Man regner med, at cirka 60 procent af en befolkning skal danne antistoffer for at skabe flokimmunitet.

Til sammenligning tyder målinger på, at en femtedel af indbyggerne i New York City har dannet antistoffer, mens det i Iran er 30 procent af befolkningen. Der er lang vej igen for Danmark, medmindre forskerne kommer med en vaccine.

På Færøerne er det lykkedes at udrydde virussen helt. Ingen i befolkningen har siden 11. maj været smittet, og under en procent af befolkningen har haft corona.

Hvis landet aldrig skulle møde omverdenen igen, ville udryddelsen af virus være en succes. Men den lave smitte medfører en vis bekymring hos Færøernes eneste infektionsmediciner og landslæge, Shahin Gaini. Han frygter, at corona vil slå hårdt igen i en kommende bølge.

»Vi har erfaret, at nedlukningen er ekstremt effektiv til at standse smitte, men det gør også, at vi er ekstra sårbare over for ny smitte udefra,« siger han.

»Jeg har svært ved at forestille mig, hvordan man kan afblæse en ny bølge.«

Det eneste land i Norden, der har ladet første bølge rasere mere frit gennem befolkningen, er Sverige. Den svenske, og mere åbne, strategi for smittespredning har i den grad været omdiskuteret. Men Sveriges statsepidemiolog, Anders Tegnell, står fast som en klippe.

Adspurgt om efterbølger af corona er Tegnell heller ikke i tvivl om, at den svenske befolkning er bedre rustet end sine naboer.

»Sverige er mere vaccineret end Danmark,« siger han over telefonen fra Stockholm.

Ifølge den svenske statsepidemiolog er der intet ved corona, som indikerer, at anden bølge er aflyst.

Tegnell nævner eksempler på nye bølger i flere asiatiske lande, som er længere fremme i pandemiforløbet end Europa. Senest måtte flere provinser i Kina, hvor corona som bekendt havde sin begyndelse, gentage øvelsen fra første nedlukning, da nye smittetilfælde af corona begyndte at dukke op igen.

»Bølgerne er ikke kæmpestore, men sygdommen kommer tilbage,« siger Anders Tegnell.

Han har svært ved at forestille sig, at smitten bare skulle forsvinde. Om de danske myndigheder er så effektive, at de kan forhindre en anden bølge – det er en anden sag, siger han.

»Men smitten vil komme tilbage. Det er jeg ikke i tvivl om.«

Epidemi i nye former

Mens Sverige har den højeste dødelighed af corona i Norden, er Finland blandt de nordiske lande, der har den laveste..

Det tætteste, man kommer på en finsk Kåre Mølbak, er Taneli Puumalainen, der er leder af de finske sundhedsmyndigheders enhed for infektionssygdomme og vaccine. Den finske sygdomschef byder ind med en helt ny vinkel på bølgespørgsmålet.

»I Finland taler vi slet ikke om bølger,« siger han.

»Teorien om bølger kommer fra influenza­pandemier med første, anden og tredje bølge. Men vi står i en coronapandemi. Vi ved ikke, om mønsteret er det samme.«

Taneli Puumalainen er dog sikker på, at sygdommen vil vende tilbage og blusse op. Men måske er der grund til at skifte bølgebegrebet ud. Puumalainen er i hvert fald i tvivl om, hvorvidt det er den rigtige pasform til pandemien.

»Måske kommer smitten mere til at gå op og ned end at bevæge sig i egentlige bølger.«

Epidemiolog Lone Simonsen er enig i, at bølgebegrebet skal ses i et helt nyt lys. Selv om hun aldrig har studeret en influenzapandemi uden efterbølger, er hun – som Kåre Mølbak – ikke sikker på, at Danmark vil opleve en anden bølge af corona.

»Vi har erfaret, at man faktisk godt kan trykke virussen helt i bund og samtidig åbne store dele af samfundet med restriktioner,« siger Lone Simonsen.

Måske skal vi ikke engang se det, vi har oplevet i løbet af foråret, som en egentlig bølge, indvender Kåre Mølbak og Seruminstituttet i en statusrapport fra 15. april. Derimod forventer Seruminstituttet én lang, flad kurve med mindre udsving. Så om alt går vel, kan vi til efteråret nøjes med en krusning i vandoverfladen.

 

Læs også om, at magtspil og nidkær granskning af Seruminstituttet truer med at ødelægge et verdensførende forskningsmiljø: »Giftigt sandhedsserum«

Læs også om den røde og den grønne kurve – forenklede grafer kan være nyttige, men også misvisende: Knæk kurven

Læs også om de spanske unge, som betalte den højeste pris for finanskrisen. Nu venter endnu en recession efter coronaen: »Det spanske generationstyveri«