Europa-Parlamentet vedtog onsdag en asylpagt bestående af ti elementer. En »solidaritetsmekanisme« skal sørge for, at andre EU-lande enten aftager asylsøgere eller bidrager på anden måde, hvis det første modtagerland overbebyrdes med asylsøgere.
Pagten giver et land mulighed for helt at lukke grænsen for asylsøgere, hvis der opstår et pludseligt pres mod grænsen, som det for eksempel skete under krisen i 2015-16. Der skal fremover ske en hurtigere screening af asylsøgere ved grænsen, så asylsøgere med en kriminel fortid eller åbenlyst grundløse asylansøgere hurtigt kan sorteres fra. En ny fælles database, kaldet Eurodac, der registrerer alle asylsøgere helt ned til seksårsalderen, etableres. Asylpagten giver på nogle punkter også større rettigheder til asylsøgere, blandt andet ved at fastsætte fælles minimumsstandarder for modtagelsescentre over hele EU.
Det helt store spørgsmål er fortsat, hvordan EU vil sikre sig, at afviste asylsøgere kan sendes hjem. Det håber EU vil ske ved hjælp af en række bilaterale aftaler med lande som Tunesien, Mauretanien, Egypten og Marokko, der får penge fra EU for at tage asylsøgere tilbage. Hidtil er det kun lykkedes at hjemsende omkring hver femte afviste asylsøger. ony
