Stenbiderrogn rimer på forår og påskefrokost, men på det seneste er »den danske kaviar« blevet en kontroversiel spise. Stenbideren er tilsyneladende gået voldsomt tilbage i danske farvande, og forskere og interesseorganisationer advarer om risikoen for et reelt kollaps af danske bestande.
Torsdag lød anbefalingen fra kok Gorm Wisweh og biolog og leder af Øresundsakvariet Jens Peder Jeppesen i DRs Aftenshowet, at vi helt dropper dansk stenbiderrogn i fire-fem år.
Er det så helt slut med at servere stenbiderrogn?
Kritisk truet
Landingerne af stenbider herhjemme har varieret en hel del gennem årene, men fangsten er generelt blevet mindre de sidste 25 år.
Sidste år faldt landingerne så markant, at stenbideren nærmer sig en klassificering som kritisk truet. Sådan lyder vurderingen fra DTU Aqua, der i et notat til Fødevarestyrelsen i oktober konkluderede, at danske fiskere frem til midten af september 2023 kun havde fanget, hvad der svarer til fem procent af gennemsnittet for de foregående ti år.
»Så dramatiske fald får os til at anbefale et fuldt stop for fiskeriet af stenbider, indtil der er klare indikationer på, at den samlede bestand har det godt igen,« siger Morten Vinther, seniorrådgiver ved DTU Aqua og en af forskerne bag notatet.
De foreløbige tal fra 2024 er heller ikke opmuntrende. Morten Vinther oplyser, at der i januar blev landet 417 kilo mod 1.467 kilo sidste år. Februar kastede tre ton af sig, hvilket er et ton mindre end samme måned året før.
Mangelfuld data
Der er imidlertid meget, vi ikke ved om stenbiderens sande tilstand herhjemme. Det skyldes først og fremmest, at arten ikke overvåges og reguleres på samme systematiske måde som de fleste andre fisk.
»Da man i 70erne igangsatte mange af de kvoter og overvågningsprogrammer, der har kørt frem til i dag, var der ikke mange, der interesserede sig for stenbider,« siger Morten Vinther.
En anden forklaring handler om, at stenbideren er svær at holde øje med. Uden for gydesæsonen lever stenbideren på dybder mellem 50 og 300 meter på det åbne Atlanterhav, mens den i gydeperioden fra februar til maj vandrer ind på helt lavt vand.
Det betyder, at den sjældent fanges på videnskabelige togter, der typisk tæller fisk ved trawlundersøgelser, som ikke dækker det lave vand.
I dag bygger de bedste estimater af artens udbredelse i danske farvande derfor på, hvor mange stenbidere fiskerne får i nettet hvert år. Af samme årsag vurderer DTU Aqua da også, at stenbiderens bestandsstatus i det danske havområde »ikke kan bestemmes med sikkerhed«.
Her er det også værd at nævne, at flåden af kuttere, der fisker stenbider, er faldet de senere år.
»Vi har brug for et nyt overvågningsprogram, hvis vi for alvor skal til bunds i sagen,« siger Morten Vinther.
Ikke desto mindre er faldet i de seneste landinger så voldsomme, at der er grund til bekymring, fastslår han.
Foreløbig har Fiskeristyrelsen reageret ved at indføre en ny og lavere kvote på knap 25 ton stenbider om året. Sigende er det, at der i 2023 blot blev landet 15,5 ton.
»Jeg kan være bekymret for, om kvoten er lav nok til at have en effekt,« siger Henrik Carl, biolog og fiskeekspert ved Statens Naturhistoriske Museum og leder af det danske fiskeatlas, en mangeårig kortlægning af danske ferskvands- og saltvandsfisk.
Køb udenlandsk
Bør forbrugere så fravælge den røde rogn for at redde stenbideren? Henrik Carl anbefaler, at man i stedet køber sin stenbiderrogn længere nordfra.
»Man kan med god samvittighed købe stenbiderrogn fra for eksempel Island og Grønland, hvor både fiskeriet og bestanden kontrolleres i langt højere grad,« siger Henrik Carl.
Samme melding kommer fra biolog ved Grønlands Naturinstitut Søren Lorenzen Post, der forsker i bestandsdynamikker og fiskeri af blandt andet stenbider.
»Både det islandske og grønlandske stenbiderfiskeri er certificeret med MSC-mærket for bæredygtigt fiskeri, og fangsterne her i Grønland har været rekordhøje de senere år. Det er ikke usædvanligt at se en fisker fange hundredvis af stenbidere i et enkelt garn.«
