Det kan være svært at huske, hvordan livet så ud, før sociale medier blev en fast del af unge menneskers liv. I dag bruger danske unge mange timer dagligt på at se velkoreograferede videoer på TikTok, dele hverdagsglimt på Snapchat eller spejle sig i Instagrams smukke mennesker på eksotiske rejser.
Meget har ændret sig siden dengang i nullerne, hvor Facebook spredte sig som en løbeild fra universitet til universitet og åbnede et helt nyt vindue ind i kammeraternes sociale liv. Men måske er det netop hér, vi kan finde svaret på et af tidens helt store spørgsmål: Er sociale medier skadelige for de unges mentale helbred?
I et nyt studie, netop publiceret i American Economic Review, har tre økonomer undersøgt, hvordan introduktionen af Facebook på de amerikanske universiteter påvirkede de studerende, og konklusionen lyder, at det sociale medie trak et spor af psykiske problemer efter sig, når det nye sociale medie blev rullet ud fra universitet til universitet.
Før Facebook kunne de studerende i højere grad leve i uvidenhed om, hvad andre gik og lavede, når forelæsningerne var slut, men det sociale medie gjorde det pludselig nemmere at sammenligne sig med kammeraterne og konfronterede de unge med deres placering i det sociale hierarki på en måde, der var svær at ignorere.
Ifølge forskerne er det netop muligheden for sammenligning med andre, der er det bedste bud på en forklaring på den mentalt giftige effekt.
Falske alarmer
Det lyder måske ikke som en stor nyhed, at sociale medier kan have negative konsekvenser for unges mentale helbred. Det budskab har debattører og politikere de seneste år turneret flittigt med, men mange af de forskere, der arbejder med spørgsmålet, har været mindre skråsikre. Fra dem har meldingen gerne været, at der ikke er solid evidens for, at de unges brug af sociale medier har en negativ effekt i en størrelsesorden, der er grund til at bekymre sig over. Som to psykologer i 2019 viste, kan man i store datasæt finde omtrent den samme sammenhæng med brugen af briller eller et hyppigt indtag af kartofler, der jo ikke er genstand for samme opmærksomhed i den offentlige debat.
Debatten om sociale medier udspiller sig som andre spørgsmål med stærke holdninger og sparsom evidens: I fraværet af viden bliver hvert et vakkelvornt studie ophøjet til sandhed af de i forvejen overbeviste, mens vi andre står stadigt mere mistroiske tilbage for hver falsk alarm, vi er løbet efter. Derfor er jeg også umiddelbart skeptisk, da jeg læser om den tilsyneladende sammenhæng mellem udrulningen af Facebook og en stigning i de unges følelser af håbløshed, nedtrykthed, depression og angst.
Jeg aftaler et interview med Luca Braghieri, der er adjunkt ved Institut for beslutningsvidenskab ved Bocconi University i Milano og en af økonomerne bag studiet, men før vi taler sammen, har jeg forberedt en liste med potentielle svagheder ved studiet, som jeg vil spørge ind til:
Kan vi eksempelvis være sikre på, at der ikke er en anden forklaring end Facebook på forskernes resultater? Skal vi overhovedet bekymre os om en negativ effekt af den størrelsesorden, de finder? Kan man overføre deres resultater fra fortidens amerikanske eliteuniversiteter til almindelige unge menneskers hverdag i dag?
Forskere foretrækker normalt lodtrækningsforsøg, hvor det er tilfældigt, hvem der udsættes for en given påvirkning, og hvem der ikke gør. Den slags har Braghieri allerede lavet, fortæller han, da vi taler sammen. I et forsøg betalte han og hans kolleger nogle deltagere for at deaktivere deres Facebook-konto og kunne efterfølgende se en effekt på deres mentale trivsel. Men i et forsøg som dette ved deltagerne i sagens natur godt, om de er på de sociale medier eller ej, og deres svar kan derfor være formet af, om de i forvejen tror, at sociale medier er gode eller dårlige for dem.
Det problem har Braghieri og kollegerne løst i deres studie af de sociale mediers spæde år, hvor ingen endnu var begyndt at tænke over, om den nye teknologi var et problem eller ej.
I studiet udnytter forskerne, at studerende på forskellige universiteter fik adgang på forskellige tidspunkter. Det er ikke tilfældigt, hvor man først fik Facebook, men alligevel mener forskerne, at de med ret stor sikkerhed kan konkludere, at det specifikt er det sociale medies indtog, der er afgørende. Det skyldes, at de også kan følge udviklingen i de studerendes mentale helbred inden, de fik adgang til tjenesten:
Braghieri deler sin skærm og viser, hvordan udviklingen på de forskellige universiteter følges ret godt ad i tiden før Facebook. Men så sker der pludselig noget i målingerne på de steder, hvor de studerende får adgang til det sociale medie:
»Gabet mellem dem og de andre universiteter vokser, og det sker netop på det tidspunkt, hvor Facebook bliver introduceret,« siger Luca Braghieri.
Det lyder overbevisende. Hvilken anden begivenhed skulle have ramt universiteterne på samme måde lige præcis, når de hver især fik adgang til Facebook?
En ikke ligegyldig effekt
Spørgsmålet er, om der er andre grunde til at være forbeholden over for studiet. Jeg kontakter en række af de forskere, der har været skeptiske over for mange af de tidligere studier om spørgsmålet. En af dem vender tilbage og indvilger i at læse studiet og hjælpe mig med at kaste et kritisk blik på det.
»Min position som forsker har været at sige, at meget af den panik, der har været over de skadelige effekter af teknologien, har været blæst op, og at der i det store hele ikke er dækning for den i forskningslitteraturen,« forklarer Tobias Dienlin, der er adjunkt ved Institut for kommunikation ved Universitetet i Wien.
»Så a priori var mit synspunkt, at det godt kunne være, at man kunne finde en negativ effekt i gennemsnit, men sandsynligvis ikke en, der ville være specielt relevant. Men nu har jeg læst det grundigt, og det er virkelig et godt studie, der argumenterer for, at introduktionen af Facebook gav en negativ effekt på mentalt helbred, der ikke er ligegyldig.«
Vi står altså med et studie, som selv skeptikere som Tobias Dienlin må rose som kreativt og grundigt:
»Nogle gange kan man pege på noget, som forfatterne til et studie har glemt at tage højde for, men det kan man ikke finde i det her studie,« siger Tobias Dienlin.
Men selvom introduktionen af Facebook med al sandsynlighed havde en negativ effekt, kan effekten jo være så lille, at vi ikke behøver at bekymre os om den, forsøger jeg.
»Hvis jeg ville fremme min egen dagsorden, kunne jeg let sige, at det efter den gængse målestok ikke engang kan betegnes som en lille effekt, og at den derfor er ligegyldig og kan forkastes,« siger Tobias Dienlin.
»Men jeg vil helt ærligt sige, at det er for let.«
Ifølge Dienlin finder forskere sjældent særligt store effekter i samfundsvidenskaben, og han vil fortolke effekten på de unges mentale helbred som en lille, men ikke ligegyldig effekt.
Luca Braghieri påstår da heller ikke selv, at effekten er enorm:
»I studiet sammenligner vi det eksempelvis med forskellen i mentalt helbred hos folk med høj og lav socioøkonomisk status, og den effekt, vi finder, svarer til 84 procent af den forskel. Vi kan eksempelvis også se, at effekten på folks psykiske helbred svarer til omkring 20 procent af effekten af at miste sit job,« siger Luca Braghieri, der i studiet anslår, at introduktionen af Facebook kan have øget forekomsten af depression hos de studerende med to procentpoint.
De fattigste rammes hårdest
Vi står endelig med et solidt bevis på, at Facebook påvirkede de unges mentale helbred negativt, men hverken Braghieri eller Dienlin mener dog, at det nødvendigvis betyder, at sociale medier altid er dårlige for os. Der kan være mange positive effekter, og derfor handler det om at fjerne ulemperne uden samtidig at miste fordelene.
Her bliver det vigtigt ikke bare at forstå konsekvenserne af at introducere Facebook, men også at undersøge, hvad der ændrede sig i de unges liv med det sociale medies indtog. Det spørgsmål er ifølge Braghieri sværere at give et sikkert svar på. Men den forklaring, der stemmer bedst overens med deres data, er, at Facebook satte fart under de studerendes tilbøjelighed til at sammenligne sig med hinanden:
»Ideen er simpel: Man logger på Facebook, sammenligner sig selv med andre, og det viser sig, at andre mennesker ofte er meget mere cool, end man selv er, og det gør en ked af det. Det er én mulig forklaring,« siger Luca Braghieri.
I deres studie kan de se, at introduktionen af Facebook virker stærkere på studerende, som må forventes at være mere sårbare over for at blive konfronteret med de andres liv og deres egen placering i det sociale hierarki:
»Hvis man ikke har så mange penge, og man pludselig kan se på Facebook, at alle hele tiden rejser til Hawaii, så er det en streg i regningen. Vi kan se, at det rammer studerende hårdere, hvis de har kreditkortgæld eller er mindre velhavende. Vi kan også se, at konsekvenserne er større for studerende, der ikke lever på campus, og som derfor i højere grad må forventes at være afskåret fra det sociale liv på universiteterne,« siger Luca Braghieri.
Tobias Dienlin er mere skeptisk over for studiets konklusioner om social sammenligning som forklaringen på den negative effekt.
»Vores tilbøjelighed til at sammenligne os socialt er lige så gammel som menneskeheden selv,« siger Tobias Dienlin og påpeger, at der også er studier, der peger på, at der kan være gode ting forbundet med at sammenligne sig med andre – også selvom det er folk med mere status end en selv.
»Det er jo også grunden til, at vi følger folk, vi ser op til. Det er en måde, hvorpå vi motiverer os selv til at blive mere som dem på en positiv måde,« siger Tobias Dienlin.
Der er stadig meget, vi ikke forstår om de sociale mediers effekt. Det er for eksempel svært at vide, om påvirkningen fra Facebook i nullerne kan overføres til unges sociale medieforbrug i dag. Man kan forestille sig, at ikke alle sociale medier er lige slemme; at nogle sociale medier i højere grad lægger op til sammenligning af social status end andre.
Samtidig kan forskellige måder at bruge medierne på have forskellige konsekvenser. Den fremherskende teori har længe været, at et passivt medieforbrug, hvor man bladrer gennem andres profiler, videoer eller opslag på sociale medier, er værre end et aktivt forbrug, hvor man selv laver indhold, kommenterer andres ting eller sender beskeder til hinanden. Men hvorvidt det er rigtigt, diskuteres blandt psykologer netop nu.
Måske er problemet ikke så meget, at vi sammenligner os med hinanden, men at de sociale medier giver os et urealistisk billede af andres liv at sammenligne os med. Braghieri og kollegerne finder tegn på, at Facebook gav et mere fordrejet billede af, hvor sjovt de andre har det, fordi folk ofte deler de attråværdige dele af deres liv. De studerende tror eksempelvis, at deres kammerater drikker mere, selvom kammeraterne ikke selv siger, at deres eget alkoholforbrug er steget.
»Man har måske i udgangspunktet forestillet sig, at man var fint placeret i den sociale rangorden, men så ser man alle de andre på Facebook, der ser ud til at have det meget sjovere end en selv, og så kan man komme til at føle, at ens liv er forfærdeligt, selvom det måske reelt ikke har ændret sig,« siger Luca Braghieri.
