LONDON – Det stod Storbritanniens Charles 3. frit for som ny konge at tage et af sine andre navne – som Philip, Arthur eller George.
Men i stedet valgte han altså at efterfølge de tidligere britiske monarker Charles 1. og Charles 2., på trods af, at de mildest talt ikke har det bedste ry. Charles 1. blev henrettet i 1649 for landsforræderi efter at have afvist parlamentets krav om et konstitutionelt monarki, og hans søn Charles 2. er bedst kendt for sin hedonistiske livsstil og menes at have fået 12 illegitime børn med sine elskerinder.
Den nye konge står derfor over for udfordringen at blive den første succesrige kong Charles i landets historie. Ikke en let opgave i lyset af den bagage, han har med sig fra sin lange læretid, som netop i disse år bliver portrætteret i den populære Netflix-serie The Crown. Næste afsnit i serien, som starter til november, vil handle om skilsmissen fra den populære prinsesse Diana og hendes død i en trafikulykke i Paris og risikerer at påvirke hans popularitet negativt. Og den er ikke stor i forvejen. Han er kun det syvende mest populære medlem af kongefamilien ifølge den seneste YouGov-måling foretaget tidligere på året. Kun 42 procent af de adspurgte briter svarede dengang, at de kunne lide ham.
Familieproblemer
Hans egen popularitet kan dog vise sig at blive hans mindste bekymring. Værre er det, at monarkiet som institution ikke længere er videre populært, hverken ude eller hjemme. En meningsmåling foretaget af National Centre for Social Research i 2021 viste, at hele 43 procent af de adspurgte briter mener, at monarkiet »ikke er vigtigt/bør afskaffes« eller »ikke er særlig vigtigt«.
Ifølge John Curtice fra Strathclyde Universitet i Glasgow, der står bag analysen, betyder det, at monarkiets popularitet er på et historisk lavpunkt. Det hænger blandt andet sammen med al den ballade, der har været i kongefamilien i de seneste år, vurderer han.
Prins Andrew, dronningens næstyngste søn, indgik for nylig et forlig til omkring 100 millioner kroner med amerikaneren Virginia Giuffre, som hævdede, at han havde udnyttet hende seksuelt, da hun var mindreårig.
Derudover forlod Charles’ yngste søn, Harry, og hans kone, Meghan, kongehuset på dramatisk vis i 2020 og slog sig ned i USA. De har siden givet en række opsigtsvækkende interview om kongefamilien.
Ifølge iagttagere er en af Charles’ vigtigste opgaver, hvis han vil beskytte monarkiet, at lægge en dæmper på disse forstyrrende elementer.
»Så længe sagen kører i USA om (den afdøde pædofile rigmand, red.) Jeffrey Epstein, som Andrew var venner med, giver det god mening at holde prinsen i en form for husarrest,« skriver klummeskribenten Christopher Silvester i Politico.
Sværere kan det blive at overtale hans søn og svigerdatter til at lægge en dæmper på deres kritik af familien. Ikke mindst fordi prins Harry allerede har solgt rettighederne til en selvbiografi, som skulle udkomme sidst på året.
Som Tom Bower, forfatter til bogen Revenge – Meghan, Harry and the War Between the Windsors, skriver: »Harrys skæbne afhænger af, om han får succes med at promovere sin giftige selvbiografi. Høje salgstal vil afhænge af, om han sviner sin familie til.«
Noget tyder på, at Charles udmærket er klar over, at den uafklarede situation mellem Harry, Meghan og resten af familien er uholdbar. I sin første tale til nationen som konge rakte han en hånd frem mod sin »elskede« søn og hans kone og ønskede parret lykke til i USA. At parrets to børn, Archie og Lilibet, nu får titlerne prins og prinsesse, kan forhåbentlig tjene til at formilde Meghan, der fremhævede det som et smertepunkt i et stort interview med tv-værten Oprah Winfrey.
Commonwealth
Men det er ikke kun i den private familie, at der ikke er harmoni. Også i den tidligere imperielle familie, Commonwealth, et statssamfund med 52 medlemslande, er der dem, der mener, at det med dronningens død er blevet tid til forandring. Stærkest lyder dét krav i nogle af de 14 lande – foruden Storbritannien – hvor Charles 3. nu er statsoverhoved.
I fredags påpegede Jamaicas største avis, The Gleaner, at dronning Elizabeths død »ville gøre Jamaicas brud med monarkiet lettere«. Sidste år valgte Barbados at blive en republik, og mange iagttagere vurderer, at det kun er et spørgsmål om tid, før andre følger landets eksempel.
Historikeren Andrew Roberts opfordrer derfor i Mail on Sunday Charles til hurtigst muligt tage på rundtur i statssamfundet og »udnytte den enorme sympati og opbakning, som Huset Windsor oplever i øjeblikket«.
Han mener, at prinsens velkendte interesse for klimaforandring og økologisk landbrug kan være med til at styrke båndet til den yngre generation i eksempelvis Australien og New Zealand.
Charles’ stærke meninger om miljø, religion og moderne arkitektur har dog tidligere bragt ham i unåde. I 2004 og 2005 kom det frem, at han havde blandet sig direkte i flere ministres arbejde ved at skrive kommentarer med krav om handling i de papirer, han fik til gennemlæsning af regeringen. Det har heller ikke været velset, at hans velgørende fonde angiveligt har modtaget millionbeløb i støtte fra medlemmer af Osama bin Ladens familie.
I sin jomfrutale fredag lovede den nye konge da også, at han fra nu af ikke vil blande sig i politik. Mange af hans undersåtter stiller sig dog tvivlende over for, om en mand med så stærke holdninger, som kong Charles har, nu også er i stand til det.
