Det er måske en kende for meget at rubricere den velsagtens allerede verserende valgkamp som en dyst om at vinde provinsens hjerte og sjæl. Men sikkert er det, at diskussionen om balancen mellem land og storby har fået fornyet styrke.
Med Danmarksdemokraterne som jomfrueligt element på stemmesedlen er temaet rykket op, omend det foreløbig fremstår tåget, hvilken politik Inger Støjberg og konsorter egentlig har på hylderne ud over kritikken af de københavnske saloner og en hyldest til Produktionsdanmark. Samtidig synes Socialdemokratiet at befinde sig i en uafklaret position. Skal man primært satse på at høste stemmer fra lønmodtagere i købstæderne og stationsbyerne, eller skal der hellere appelleres til storbyernes vælgere, hvis ikke begge dele lader sig gøre?
Forestillingen om yderområderne og de mindre byer som oversete, forsømte og hægtet af udviklingen er i forvejen indgroet.
Det kan Christiansborg samt regional- og kommunalpolitikerne for så vidt tilskrives. Rådhuse er nedlagt, det samme er politistationer og byretter, ligesom lokale skoler og sygehuse er lukket. Oveni kommer mangelfuld lægedækning og butiksdød i flere tyndt befolkede egne for nu bare at nævne nogle af de forandringer, der har drænet mindre byer og lokalsamfund for institutioner og funktioner.
I de seneste år er der dog truffet politiske beslutninger om at bremse centraliseringen og sende redningspakker ud til nationens knap så befolkede områder. Udflytning af statslige arbejdspladser har ifølge den seneste status ført til etableringen af cirka 7.900 arbejdspladser uden for hovedstadsområdet.
Der er også udflytningen af uddannelsespladser fra de fire største byer. Forhåbningen er, at op mod 4.400 nye studiepladser kan oprettes rundtom i landet frem mod 2030.
Med på listen kan tilføjes den relativt smalle aftale, som regeringen fik i hus i juni, og som siden 1. juli har gjort det muligt at optage lån med statsgaranti, for at borgere kan købe bolig i landdistrikter, hvor realkreditinstitutterne hidtil har holdt sig tilbage med at give lån.
Fortællingen om yderområdernes tristesse henter også næring i en del statistikker.
Andelen af ældre stiger, mens de unge flytter væk; ofte for at uddanne sig i storbyerne. Ganske vist oplever kommuner, der ligger længere væk fra en større by, en nettotilflytning af borgere i 30-40-årsalderen, typisk med mindre børn. Men trafikken er langtfra nok til at opveje tabet af de unge, som rejser og ikke vender tilbage.
Det er heller ingen hemmelighed, at uddannelsesniveauet og indkomsterne generelt er lavere i de mindre byer og i landdistrikterne end i de største byer.
Til gengæld kan tilværelsen i de mindre samfund byde på luft i husholdningsbudgettet og et større rådighedsbeløb på grund af typisk mere beskedne boligudgifter. I 2021 var den gennemsnitlige kvadratmeterpris for et enfamiliehus 41.800 kroner i hovedstadsområdet og blot 9.400 kroner i landdistrikter. Ifølge Danmarks Statistik kan en lejlighed på 80-90 kvadratmeter i hovedstadsområdet faktisk byttes til tre typiske enfamiliehuse på 140-150 kvadratmeter på landet.
Samtidig er det værd at bemærke, at arbejdsløshed er et mindre problem i lokalsamfund, hvor der er længere mellem husene. Blandt de 16 kommuner, der blev karakteriseret som yderkommuner i det tidligere landdistriktsprogram, har kun tre en faktisk ledighed, opgjort i procent af arbejdsstyrken, der ligger over landsgennemsnittet på 2,5 procent. I samtlige 16 yderkommuner er andelen af ledige desuden mindre end i København, Aarhus, Aalborg og Odense.
Højere social kapital
En muligvis forbavsende realitet er, at borgerne i de knap så urbaniserede egne tillige er de mest lykkelige. Det er dokumenteret i undersøgelser, som Kantar Gallup har foretaget for Videncentret Bolius og Realdania de seneste år. Den nyeste, som præsenteres næste uge, er baseret på interviews med cirka 7.100 repræsentativt udvalgte personer.
Allerede nu kan det dog røbes fra undersøgelsen, at livskvaliteten er højest på landet og i byer med op til 50.000 indbyggere. Og omvendt er tilfredsheden med tilværelsen lavest i de store byer og i hovedstadsområdet. Blandt de i alt 98 kommuner ligger København og Aarhus således i bund 10, når borgerne svarer på, hvor glade de er for livet.
Som senioranalytiker Henrik Sonne fra Bolius udlægger sagen:
»Den oplevede livskvalitet er en maggiterning; det giver det samlede billede af, hvor tilfredse vi er med dagligdagen. Og i måling efter måling viser det sig, at tilfredsheden med tilværelsen er højere i landområder og mindre byer end i de største byer.«
Der er for eksempel et bedre naboskab i landdistrikter og i de mindre byer med under 10.000 indbyggere. Her topper Jammerbugt, Tønder og Morsø listen over kommuner, hvor indbyggerne er mest tilfredse med naboskabet.
Den højere sociale kapital i de mindre samfund er ifølge analysechef Henrik Mahncke fra Realdania en væsentlig faktor for den større tilfredshed med tilværelsen i yderområderne.
»De sociale relationer er en nøgle og giver følelsen af at høre til,« siger han.
Tilliden til omgivelserne er også større i mindre samfund. Trygheden ved at gå alene i sit område efter mørkets frembrud er således større i økommuner samt en række provinskommuner. De ti kommuner med den mindste følelse af tryghed ligger alle i forstæderne rundt om København.
Storbyens hamsterhjul
I et større forskningsprojekt, som Realdania finansierer, er eksperter fra tre universiteter i gang med at undersøge, hvad der giver folk i yderområderne større glæde ved livet.
»Det er måske overraskende, at livskvaliteten er højere i yderområderne, når for eksempel uddannelsesniveauet og indkomsterne er lavere der. Man kunne måske tro, at så burde tilfredsheden med tilværelsen også være ringere. For det peger internationale undersøgelser på. Men det er den altså ikke, når man spørger danskerne selv. Der er en masse formodninger om hvorfor. En af dem er, at det er, fordi alle de utilfredse er flyttet. Det er en typisk urban fordom. Men den passer ikke. På trods af centraliseringen, der er sket de seneste cirka 20 år, eksisterer der ganske enkelt nogle kvaliteter i landdistrikterne, som man ikke hører om i den sædvanlige forfaldshistorie,« siger projektchef Simon Harboe fra Realdania.
Ifølge Simon Harboe er der foreløbig sparsom viden om årsagerne til den lavere livskvalitet blandt borgere i de største byer:
»Men en hypotese er, at folk i storbyen er fanget i et hamsterhjul. Man tjener mere. Men det er også meget dyrere at bo der, og bliver du for eksempel skilt, er du nødt til at flytte, fordi du ikke kan opretholde dit liv som før med kun én løn. Der er færre omkostninger, hvis du bor billigere og uden for de største byer. Det giver en følelse af frihed.«
En af de forskere, der er tilknyttet projektet, er lektor og landdistriktsforsker Pia Heike Johansen fra Syddansk Universitet. Kort fortalt viser hendes undersøgelse, at forklaringerne på den højere livskvalitet i yderområderne blandt andet bunder i nærheden til naturen og fornemmelsen af årstidernes skiften. Der er også værdien i de stedbundne fællesskaber sammen med mennesker, der er forskellige fra en selv, og hvor man »bliver anerkendt som den, man er«. Dertil kan nævnes muligheden for at dyrke sine egne grøntsager, hente sine egne æg og selv plukke bær eller indsamle svampe og dele oplevelsen af maden med familie og venner.
Ifølge Pia Heike Johansen skal man ikke ignorere, at borgere i de mindre samfund bor på landet, simpelthen fordi de selv vil.
»Jeg har været landdistriktsforsker i mere end 20 år og har været i stort set samtlige landsbyer i hele Danmark. Og det er meget, meget sjældent, at jeg møder nogen, der bor der, fordi de ikke kan komme væk.«
At lykken hersker stærkere i de mindre lokalsamfund, er ligeledes blevet åbenbaret i den hidtil største undersøgelse om danskernes livskvalitet, hvor 42.500 borgere tilbage i 2015-16 gav svar til Danmarks Statistik. I yderkommunerne var der også dengang større tilfredshed med tilværelsen som sådan samt dagligdagen og de sociale relationer. Det samme gjaldt ens familieliv, privatøkonomi, arbejde og boligsituation.
