Dansk. Er den hårde udlændingepolitik stadig en vindersag?

Stramt nok

Forud for sidste folketingsvalg fandt den kommende statsminister det nødvendigt at udstede garantier imod en opblødning af partiets udlændingepolitiske kurs. Så fast stod Mette Frederiksen på sin linje, at hun i Thomas Larsens bog, Mette Frederiksen: Et politisk portræt (2019), udtalte, at »det er vigtigere for Danmark, at der bliver ført den rigtige udlændingepolitik, end at jeg kan danne regering«. Skulle hun under eventuelle regeringsforhandlinger komme for skade at gøre væsentlige indrømmelser over for støttepartierne, ville det, forudså Frederiksen, »blive fatalt for mig og mit parti«.

Erklæringen vidner om potentialet, udlændingepolitikken har haft som konstant vindersag i dansk politik siden systemskiftet i 2001. Statsministeren har også haft øje for det potentiale, efter hun fik magten: Da Jakob Ellemann-Jensen tiltrådte som leder af Venstre og indledningsvis var uklar om sin linje, var Frederiksen hurtig til at fremstille ham som en slapper. Ellemann-Jensen rettede ind; få partier med større magtappetit har turdet fremstå bare en kende eftergivende, når det gælder udlændingepolitikken.

Er det ved at ændre sig? Hvor fast står Socialdemokratiet på trosbekendelsen fra 2019 før et kommende valg?

I landets dagblade har man over sommeren kunnet iagttage et mylder af politiske stemmer, også fra uventede kanter, der signalerer ønsker om udlændingepolitisk opblødning.

Udmeldingerne ledsages af enkeltsager om personer, der nægtes ophold: En handlede om den danske eliteforsker Mads Rønne, der sammen med sin amerikanske hustru og parrets tre danske børn nu har forladt Danmark, fordi hustruen ikke kunne få opholdstilladelse på grund af »cirkusregler«, som Rønne udtrykte sig i B.T. Også den Yale-uddannede amerikaner Bent Schengel, der arbejder for Nordea og er aktiv i dansk foreningsliv, har under stor mediebevågenhed berettet om sit møde med den stramme udlændingelovgivning, der resulterede i et afslag på ophold – som dog i sidste ende blev omgjort.

I sværmen af partier med indsigelser mod regeringens kurs skal først og fremmest medregnes Moderaterne, der ifølge en måling foretaget af Epinion for DR i denne uge kan få de afgørende mandater efter valget. I sidste uge skrev Lars Løkke Rasmussen – som går til valg på at holde Nye Borgerlige uden for indflydelse – en kronik i Berlingske, hvor han efterlyste »noget fundamentalt anderledes« i forhold til udlændingelovgivningen. Kronikken opfordrede til at lade fornuften råde og »revurdere stramningerne«, som gør det sværere for udenlandske arbejdstagere at få ophold i Danmark.

Moderaternes holdning til paradigmeskiftet i udlændingepolitikken – som blev stadfæstet under Lars Løkke Rasmussens statsministerperiode, og som betyder, at myndighedernes hovedfokus er på hjemsendelse snarere end integration af flygtninge – er særligt interessant. Politisk chef og folketingskandidat for Moderaterne, Jakob Engel-Schmidt, understreger, at kronikken i Berlingske handlede om arbejdstagere, og afviser, at partiet vil gøre op med paradigmeskiftet. Om syriske flygtninge på midlertidigt ophold, som risikerer hjemsendelse, tilføjer han dog, at han savner »fleksibilitet« i reglerne, og at det ikke »giver mening, at vi sender en læge eller en ingeniør hjem til Syrien«, hvis de eksempelvis mangler et halvt år af deres uddannelse og kan bidrage til Danmark.

Det har frigjort debatten, at Socialdemokratiet har stillet sig på den stramme udlændingepolitiks side.

Søren Pind, tdiligere Venstre-minister

»Der er grænser for, hvor meget man kan stramme skruen, før gevindet går i stykker,« som Engel-Schmidt siger.

At ønsket om opblødning også eksisterer længere til højre, stod klart efter et bemærkelsesværdigt interview med Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, i Politiken i slutningen af juli, der på lederplads fik avisen til håbefuldt at tale om et udlændingepolitisk »oprør fra højre«. Da Vanopslagh, der selv har lagt mandater til paradigmeskiftet, talte om syriske flygtninges mulighed for at blive i landet, gjorde han klart, at vi gør »for meget for at smide folk ud, der burde være her«.

Også fra de traditionelle kritikere af udlændingepolitikken rører man på sig. De Radikale fører med egne ord krig mod Socialdemokratiets politik op mod valget – mest spektakulært er kravet om skrinlæggelsen af den omdiskuterede, mulige asylaftale med Rwanda. Men både reglerne om familiesammenføring og permanent opholdstilladelse mener partiet er blevet så stramme, at det er for svært for udlændinge at få lov til at blive i Danmark.

Også paradigmeskiftet i udlændingepolitikken står for skud. Især udvisningen af syriske flygtninge, der har været i Danmark i årevis på midlertidigt ophold, nager De Radikale. Enhedslisten går skridtet videre og stiller som krav for at støtte Socialdemokratiet efter valget, at lovgivningen igen lægger vægt på syrernes tilknytning til det danske samfund, herunder arbejdsmarkedet, når myndighederne vurderer, om de skal udvises: Det er i realiteten et opgør med kernen i paradigmeskiftet.

Enhedslisten har ifølge partiets udlændingeordfører, Rosa Lund, læst det politiske landkort og handlet derefter: Valgkravet til Socialdemokratiet blev fremsat få dage efter en række socialdemokratiske borgmestre, viceborgmestre og borgmesterkandidater i Berlingske 22. juli kritiserede regeringen for at hjemsende velintegrerede syrere, der bidrager til lokalsamfundene. Horsens’ borgmester, Peter Sørensen, kaldte regeringens politik »firkantet. Altså fuldstændig firkantet«.

Den borgerlige triumf

Muligt er det at iagttage en vis frisættelse af positionerne i udlændingedebatten, og det er næppe tilfældigt, at det sker nu. Denne uge viste en Megafon-måling foretaget for TV 2 og Politiken, at danskerne prioriterer udlændingepolitikken bemærkelsesværdigt lavt op mod valget: Kun 13 procent af de adspurgte svarer, at området er det vigtigste emne for dem.

»Flygtningekrisen er ude af øje, ude af sind. Det, vi er vidne til i forhold til debatten om udlændingepolitikken, er, at der kommer markant færre flygtninge til landet, end der gjorde før. Det betyder, at diskussionen om, hvordan vi skal indrette vores politik, så samfundet ikke bryder sammen, lige nu forekommer irrelevant,« lyder analysen fra tidligere DSU-formand og nuværende folketingskandidat for Socialdemokratiet Frederik Vad Nielsen. Roen giver plads til ønsker om opblødning, lyder ræsonnementet.

Hvor Venstre står i sagen, er fortsat uafklaret. Her vil man endnu ikke tage stilling til Vanopslaghs udtalelser. Men den tidligere Venstre-minister Søren Pind har bemærket, at der er grøde i debatten og tager gerne æren for det:

»Det, vi ser, er en meget sen hjemtagelse af en borgerlig triumf. Triumfen består i, at Socialdemokratiet omkring 2015 langt om længe kom frem til samme erkendelse som blå blok: at antallet af udlændinge betyder noget. Det har frigjort debatten, at Socialdemokratiet har stillet sig på den stramme udlændingepolitiks side. Det giver andre partier flere muligheder for at agere, og det gælder Moderaterne, Liberal Alliance og en del af Venstre. Der bliver nu rokket ved de åbenlyse urimeligheder, som man tidligere ikke ville røre ved.«

Pind mener, at den overordnede enighed om en stram udlændingepolitik fortsat består. Alligevel undrer han sig over, at syriske flygtninge, »der ikke er interesseret i at omkalfatre vores samfund efter deres gamle kulturelle normer«, skal rejse hjem igen.

– Ville du have turdet at sige det for ti år siden?

»Det tror jeg nu nok, men det tror jeg ikke, at ret mange ville.«

Efter tandpinen

Fra sit nye kontor i Udlændinge- og Integrationsministeriet har Kaare Dybvad Bek taget notits af debatten og citerer raskt Hans Scherfigs Frydenholm (1962):

»Hvis man har sunde tænder, går man ikke og tænker på dem uafladeligt. Det er kun, når man har tandpine, at man bliver sig sine tænder bevidst,« lyder citatet, som i øvrigt fortsætter: »Her i Danmark slår vi os ikke for brystet og bedyrer, at vi er danske. Det er kun, når danskheden antastes, at den kommer til bevidsthed.«

Ministeren uddyber med egne ord: »Debatten er opstået, fordi vi har fået kontrol over tilstrømningen. Derfor tænker de liberale, at der er mere plads til at bløde op.«

– Har I strammet så meget på reglerne om familiesammenføring og opholdstilladelse, at de er blevet skøre?

»På nogle områder har familiesammenføringsreglerne været for stramme og skøre. Det har vi erkendt, og vi vil tage en grundlæggende diskussion med den brede midte i Folketinget om, hvordan vi indretter reglerne fremover. Men det centrale for mig er stadig, at de, som befolkningen går ned og stemmer på til et valg, skal kunne love, at de har nogenlunde kontrol over, hvor mange der kommer til landet.«

– Har de forskellige partier og borgmestrene fra dit eget parti en pointe i deres kritik af hjemsendelsen af syriske flygtninge?

»Det er vigtigt at holde fast i, at når du er flygtning, så er du flygtning, fordi du har behov for beskyttelse: Har du ikke længere det, skal du ikke være i Danmark. Jeg vil også advare mod en situation, hvor det bliver sådan, at når der er en god case med en person, der virker velintegreret og lægger et foto ud på sociale medier, så skal jeg som minister gå ind og afgøre, om vedkommende skal have lov at blive i Danmark. Det er ikke sådan, man bygger et retssamfund.« Dybvad fortsætter:

»Ser man på de borgerlige partier, som nu begynder at ønske en mere liberal udlændingepolitik, så er det jo, fordi de er liberale. Det er en forlængelse af en meget gammel tradition for liberale partier, der gerne vil have en blød udlændingepolitik, så de kan få en masse billig arbejdskraft. Det er ikke et socialdemokratisk argument.«

Om Enhedslistens krav for at støtte Socialdemokratiet efter valget, som går på et opgør med den måde, de syriske flygtninges udvisningssager vurderes på, siger Kaare Dybvad Bek, at der »i sig selv intet overraskende er i, at Enhedslisten ønsker en mere liberal udlændingepolitik«.

–  Enhedslisten har støttet jer på trods af uenigheden gennem den seneste valgperiode. Nu kræver de ændringer. Tager du ikke det alvorligt?

»Det tager jeg bestemt alvorligt. Men der er ikke noget nyt i det, for Enhedslisten har hele tiden været imod paradigmeskiftet. Jeg synes, det er meget tidligt at tage fat på, hvad der skal ske, hvis der skal forhandles om en eventuel socialdemokratisk regering.«

– Hvordan vurderer du storbyvælgernes forhold til udlændingepolitikken. Bør I komme dem i møde?

»Hvis vi begynder at føre en liberal udlændingepolitik, skaber vi et samfund, hvor det er enormt svært at have den sammenhængskraft, vi har i Danmark –  og som alle holder af. Også storbyvælgerne. Jeg tror stadig, at den store majoritet vil mene, at Folketinget skal kunne styre, hvor mange der kommer hertil hvert år, og det er det, paradigmeskiftet handler om.«

– Før sidste valg sagde Mette Frederiksen, at »det er vigtigere for Danmark, at der bliver ført den rigtige udlændingepolitik, end at jeg kan danne regering«. Er udlændingepolitikken lige så afgørende for Socialdemokratiet i dag?

»Den er afgørende for os: Holder vi ikke styr på, hvor mange der kommer til landet, så kan vi grundlæggende smadre nogle af de institutioner, vores land bygger på.«