Kronik. Opblødningen af kønsrollerne og de feminine mænd er skyld i Vestens lave fødselstal.

Barnløs i balkjole

Barnløs i balkjole

Der er godt nok gået et par måneder, men de fleste husker sandsynligvis, at den 27-årige britiske sanger Harry Styles sidste år trådte frem på forsiden af magasinet Vogue – iført balkjole. Siden er han også dukket flæseklædt op i en billedserie i Variety.

Stuntet har fået mange kommentarer. Nogle mener, at hvis heteroseksuelle mænd gik i kjoler, ville verden være et meget bedre sted. Andre, at feminiseringen af mænd er et angreb på den vestlige civilisation. I denne kronik argumenterer vi for den sidste position og skærper ordvalget: Opblødningen af kønsrollerne er en trussel mod Vesten, fordi skreddet skal sammenkædes med et alt for lavt fødselstal.

For at opretholde befolkningens størrelse skal hver kvinde i gennemsnit føde 2,1 børn. Men næsten intetsteds i OECD-landene ligger fødselstallet så højt. Danmark ligger relativt højt, men vores fødselstal er stadigvæk kun cirka fire femtedele af det nødvendige, hvis befolkningen skal reproducere sig selv. Svaret har lydt på indvandring, men den »løsning« skal vise sig at blive skæbnesvanger, da der reelt bliver tale om en befolkningsudskiftning. Efter 35 års massiv indvandring er det gået op for selv den mest evnesvage, at kultur betyder noget, og at Ali og Anders, Bushra og Berta ikke trækker på samme kulturelle arv.

Hvad betinger de lave fødselstal? Der er ingen klare svar. Det er indlysende, at p-piller, fri abort og kvinderne ude på arbejdsmarkedet har givet færre fødsler. Men hvorfor har eksempelvis Italien et fødselstal på 1,3, mens tallet i Frankrig ligger på 1,9? Og hvorfor er fødselstallet i Finland faldet fra 1,87 i 2010 til 1,35 i 2019?

Er det økonomien? At hvis familiernes økonomi er dårlig, tøver de med at sætte børn i verden? Den teori stemmer ikke med fakta. Finanskrisen ramte hårdt i både Island og Finland, og mange blev arbejdsløse, men fødselstallene faldt ikke. I Danmark var der rekordhøje fødselsrater i årene 2006-2010, altså både før, under og efter finanskrisen. Arbejdsløshed er heller ikke en forklaring, der holder vand. Men interessant er det, at arbejdsløshed virker forskelligt på mænd og kvinder. Arbejdsløshed blandt mænd øger risikoen for skilsmisse, mens arbejdsløshed blandt kvinder virker stabiliserende på ægteskabet.

I en kultur, hvor næsten alle kvinder er erhvervsaktive, kan et tilstrækkeligt antal fødsler kun opnås ved, at der er sikret pasning i form af vuggestuer og børnehaver. De meget lave fødselstal i Sydeuropa hænger blandt andet sammen med mangel på børneinstitutioner. Så det er en nærliggende tanke, at mandens indsats i hjemmet har betydning. Jo mere han aflaster hende, jo mere overkommeligt må det være at sætte børn i verden. Sådan lyder påstanden i hvert fald i forskerkredse, og en artikel i Weekendavisen bekendtgjorde sidste år: »Vi ved ret meget om, hvilke indsatser der kan fremme fertiliteten i et samfund. Det er relativt simpelt: Aflast mor!« Beklager. Det passer ikke.

I en norsk undersøgelse fra 2015 blev en række ægtepar interviewet om fordelingen af indsatsen i hjemmet relateret til antal børnefødsler. Ordlyden i afhandlingens resumé: »Vi fandt, at en ulige fordeling af husholdningsarbejdet er forbundet med en nedsat chance for, at der fødes et første barn eller et følgende barn.« Konklusionen er vildledende. Læsning af hele afhandlingen viser nemlig, at chancen for børnefødsler er størst, hvis moderen står for hovedparten af arbejdet i huset, men ikke det hele. Hvis far og mor gør en lige stor indsats, eller hvis faderen gør mest, nedsætter det sandsynligheden for børnefødsler. Den bundlinje stemmer overens med mange andre undersøgelser, især med den norske undersøgelse »Likestilling hjemme« fra 2012: Parforholdet var mest stabilt, hvis konen lavede noget mere end 50 procent af arbejdet i hjemmet. Det var mest ustabilt i form af flest tanker om skilsmisse, dér hvor manden lavede mere end 50 procent af arbejdet i hjemmet, hvilket også gav den maksimale risiko for, at parret faktisk blev skilt. En amerikansk undersøgelse viser i øvrigt, at jo mere arbejde manden bidrager med i huset, jo mindre sex får han.

Hvad betyder det så, at manden tager en pæn del af barselsorloven? Er konen så mere indstillet på også at føde barn nummer to? Forskningsresultaterne er ikke entydige. Et svensk forskerhold fandt, at i de fleste familier tog moderen mere end 25 procent af orloven ved første barn, og sandsynligheden for, at hun senere fødte barn nummer to og især barn nummer tre var størst, hvis hun tog over 50 procent - det gjaldt særlig markant for det tredje barn. De få familier, hvor faderen tog mere end 25 procent, var dem med allerlavest sandsynlighed for barn nummer to. Norske undersøgelser viser, at hvis faderen lige akkurat tager den øremærkede barsel, virker det svagt positivt på antallet af senere fødsler. Men hvis han tager mere end den øremærkede andel, daler sandsynligheden for flere fødsler. I to ud af tre nordiske lande øges risikoen for skilsmisse, hvis faderen tager mere end den øremærkede del af barslen.

Norske forskere har forsøgt at forudsige, hvor meget fødselstallene vil stige, hvis fædres øremærkede barselsorlov forlænges. De finder, at det vil give en moderat stigning i fødselstallene. Problemet er bare, at det ikke stemmer med virkeligheden. Norge indførte ti ugers øremærket barsel til mænd i 2009. Præcis fra 2009 er der sket et hidtil uset fald i fødselstallene – fra 1,98 børn pr. kvinde til nu 1,56. Norge har ellers i mange år haft relativt høje fødselstal. Men nu ligger det lavere end Danmark.

I Finland ses samme dramatiske fald. Her er fødselsraterne på blot ti år skiftet fra at være nær europæisk rekord til at være nær europæisk bund – omtrent som i landene ved Middelhavet. Vi er derfor nødt til at gå en anden vej for at forstå udviklingstendensen. I Finland er flere mænd blevet dårligt stillet socialt. Flere mænd end kvinder er blevet arbejdsløse eller fattige, og det fratager mange kvinder lysten til at stifte familie med dem. Finske kvinders seksualliv er blevet mindre tilfredsstillende, de føler sjældnere sexlyst end før og har problemer med at få orgasme. På Island er det blevet moderne, at mænd tager endnu mere barsel, end de behøver. En stor del af den attraktive barselsorlov for mor overtages altså af mænd. Og samtidig falder fødselstallet uhørt meget.

Vi står tilbage med den forklaring, at svækkede og feminiserede mænd, og mænd på barsel, ikke stimulerer kvinders lyst til sex og børneavl. Overordnet ser vi en forskydning, hvor mænd fremtræder mindre maskuline end før – de går mere hjemme og passer spædbørn, og de tjener ikke længere mere end kvinderne. Der er tegn på, at når konen tjener mere end manden, mister manden seksuel potens. Mændene feminiseres, kvinderne maskuliniseres, og sexlysten daler. Fænomenet har mange aspekter. Hvis mange mænd går hjemme og passer spædbarn, og mange kvinder gør karriere på topposter, så er det ét aspekt. Hvis kvinder prioriterer uddannelse og karriere så højt, at de sidst i 30erne indser, at de ikke kan finde nogen mandlig partner – kvinder parrer sig opad – er det et andet aspekt. Et tredje er myten om, at kønnet ikke er biologisk funderet, men socialt konstrueret.

Jo mere de kønsnedbrydende, anti-maskuline kræfter og ligestillingsfundamentalisterne maser på for at udligne de naturlige forskelle på han og hun – og har held med det et stykke ad vejen – jo mere falder fødselstallet i de oprindelige befolkninger.

Blå bog

Kåre Fog og Lone Nørgaard er hhv biolog og cand.mag.

Dette er et debatindlæg og udtrykker derfor alene skribentens holdning. De kan indsende forslag til debatindlæg på opinion@weekendavisen.dk

Læs også denne uges aktuelle læserbreve i Weekendavisen.

Side 13