Bagslag. To nye piller mod covid-19 er på trapperne. Det er godt nyt, mener eksperter – så længe det ikke fører til, at færre lader sig vaccinere.

Nye våben

Nye våben Af Peter Harmsen

Efter måneders udvikling er de to amerikanske medicinalgiganter Pfizer og Merck ved at være klar til at markedsføre hver deres pille til behandling af covid-19. Pfizer fortæller i en pressemeddelelse, at når patienter får den nyudviklede pille paxlovid, sker der en 89 procent reduktion i risikoen for indlæggelse og død i forhold til patienter, som får placebopiller i stedet.

»Vi styrer ud af pandemien med accelereret fart,« sagde præsident Joe Biden tidligere på måneden som reaktion på nyheden fra Pfizer.

Både Pfizers og Mercks piller skal tages over en fem dage lang periode umiddelbart efter, at de første symptomer på covid indtræffer. Begge påvirker, hver på sin måde, coronavirussens evne til at reproducere sig selv. Hvis pillerne virker som beskrevet, vil det kunne føre til langt færre indlæggelser. Det vil bidrage til at forhindre scener med overfyldte hospitaler og kan derfor være afgørende for, at de enkelte landes sundhedsvæsener kan klare presset fra kommende pandemibølger. Også i Danmark vil pillerne have potentiale, men de skal bruges tidligt i et behandlingsforløb for at gøre en forskel, fortæller Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme ved Rigshospitalet.

»Pillerne skal bruges til personer, der lige er blevet syge af covid, for at undgå, at de bliver indlagt. Det vil sige, at det er en behandling, der skal gives meget, meget tidligt, efter at man får symptomer,« siger han.

De to amerikanske piller er ikke blevet udviklet fra bunden af. I stedet er der tale om en justeret udgave af eksisterende medicin, som nu er skræddersyet til at hjælpe patienter med covid-19. På lignende vis har danske hospitaler allerede igennem længere tid anvendt såkaldte »monoklonale antistoffer« til at behandle coronapatienter, som løber en særlig høj risiko for at blive alvorligt syge. Problemet er, at antistofferne skal sprøjtes ind i blodet, og det er nødvendigt at komme på sygehuset for at blive behandlet.

»De her piller er sådan set bare en anden måde at gøre det samme på. Derfor er det ikke overraskende, at det virker, for vi ved godt, at når vi bremser virusformering tidligt, efter man har fået symptomer, så reduceres risikoen for, at man bliver indlagt,« siger Lundgren.

»Hvis vi bruger som analogi dengang, da vi fik fjernsynet, så er de monoklonale antistoffer det sort-hvide fjernsyn. Og nu begynder vi at få nogle bedre nuancer og nogle lidt smartere måder at gøre det på. Men konceptet er udviklet og dokumenteret.«

Pillerne vil især kunne gøre en forskel i områder, hvor der ikke er et veludbygget sundhedssystem, og hvor der er langt til den nærmeste hospitalsseng, fortæller Liu Fenyong, der er virolog ved University of California, Berkeley.

»Piller har et kæmpe fortrin frem for indsprøjtning, fordi de er lettere at fremstille, lettere at transportere og meget lettere at give til patienter. Der er en masse præcedens for sygdomme, hvor piller viste sig at være mere effektive. For eksempel er flydende poliovaccine, som optages gennem munden, lettere at anvende end injektionsvaccine mange steder i Afrika,« siger han.

Vacciner er uundværlige

Det er vigtigt at understrege, at de nye piller ikke forebygger infektion med covid-19, men at de udelukkende kan indgå i behandling af allerede syge. Der er ikke udviklet en effektiv vaccine mod corona, der kan tages ind som pille og på samme måde som med indsprøjtning kan stimulere immunsystemet, fortæller Lundgren.

»Man kan ikke udelukke, at det sker på et eller andet tidspunkt. Nanoteknologi er for eksempel en ny teknologi, som potentielt kan gøre, at man med en pille faktisk kan få transporteret det ind over tarmslimhinden og ud til immuncellerne. Det kan være, men det findes bare ikke endnu,« siger han.

Derfor er pillerne ikke en egentlig gamechanger. De kommer ikke til at rokke ved vacciner som det centrale led i sundhedsmyndighedernes strategi mod covid-19 på verdensplan. Den eneste vej ud af pandemien er opbygning af immunitet, som kan ske enten gennem vaccination, smitte eller en kombination af de to, siger Lundgren og fortsætter:

»Her spiller piller ingen rolle, for de influerer ikke på immunsystemet.«

Alligevel er der en risiko for, at mange vaccinemodstandere vil bruge pillerne som argument for ikke at tage imod stikket, ifølge Katherine Seley-Radtke, en ekspert i udviklingen af antivirus-medicin ved University of Maryland.

»Det bekymrer mig en del. Der er nogle, som nok vil tænke, at nu er problemet løst, og det er ikke længere nødvendigt at blive vaccineret. Men det er en forkert måde at tænke på. Efter min mening er det stadig vigtigt, at folk bliver vaccineret, og så skal piller bruges over for dem, der alligevel bliver syge eller af den ene eller anden årsag ikke kan vaccineres,« siger hun.

Der tegner sig et broget billede af holdningen til piller blandt vaccinemodstandere. En nylig undersøgelse af 2.260 amerikanere viser, at blandt de respondenter, der endnu ikke er vaccinerede, vil 25 procent tage imod en pille eller anden lægeordineret behandling, hvis de bliver smittet med covid-19.

Endnu flere, 41 procent, vil hverken tage imod vaccine eller pille og vil eventuelt forsøge sig med almindelig håndkøbsmedicin, fortæller Scott Ratzan, en ekspert i sundhedskommunikation ved City University of New York, som ledede undersøgelsen.

»Det er samtidig også de respondenter, der i undersøgelsen med størst sandsynlighed gav udtryk for mistillid til vaccinernes sikkerhed, deres effektivitet og den gavn, de kunne få af dem,« siger han.

Side 59






De skriver Weekendavisen

Anna Libak

Jon Hustad

Henrik Dørge

Lone Frank