DET var ikke lige til at forudse, at Veje til en grøn bilbeskatning ville blive sæsonens mest omdiskuterede bogudgivelse. Kommissionen for grøn omstilling af personbiler har undersøgt, hvordan bilerne på de danske veje kan bidrage til, at Danmark kan få CO₂-udledningen ned med 70 procent i 2030, som er regeringens målsætning. Måske skulle man have forudset dramaet omkring udgivelsen. For svaret er, at det ikke kan lade sig gøre. Eller rettere: Det bliver helt uforholdsmæssigt dyrt. Den mest ambitiøse model med en million batteribiler på vejene vil have så store samfundsomkostninger, at det slet ikke står mål med de beskedne otte procent af det samlede klimamål, som omstillingen af bilparken vil medføre. Det vil være klogt at sænke ambitionerne lidt, siger rapporten indirekte, selv om Danmark i så fald ikke når det politiske mål lige præcis i 2030. Den melding har ført til heftig kritik fra mange sider.
KLOGE tiltag for den grønne omstilling må selvfølgelig tage udgangspunkt i, hvad der giver bedst mening. Hvad ellers? Det er mærkeligt, at det er nødvendigt at sige, for det burde være helt indlysende. Vi skal bruge pengene, hvor det giver bedst mening, og rapporten her er første skridt i den anstrengende proces, det nu er at forklare, at en reduktion på 70 procent i 2030 ikke kan lade sig gøre.
GRØNNE klimapolitikker handler kort sagt om tre områder: biler, bønder og boliger. Snart flyttes opmærksomheden mod CO₂-udledningen fra landbruget og vores boliger, og her vil konklusionen sandsynligvis blive den samme. Skal Danmark partout nå 70-procentsmålet i 2030, vil de politiske, sociale og økonomiske omkostninger blive så store, at det bliver meningsløst og politisk uansvarligt.
FOREGANGSLAND er Danmark jo kun, hvis vi viser, at en grøn omstilling faktisk kan lade sig gøre. En omstilling af transport, landbrug og boliger er stærkt påkrævet, men det ligger jo i ambitionen, at vi netop skal vise andre lande, hvad der er muligt. Hvis en politisk defineret målsætning betyder, at omstillingen sker hovedløst og skaber politisk og socialt kaos, bliver Danmark nærmere det land, der viser andre, hvordan man ikke bør gøre. Den underliggende, afgørende pointe i debatten om bilkommissionens arbejde er denne: Lav en ambitiøs, men realistisk klimapolitik. Og sørg nu for – for klimaets og klodens skyld – at bruge pengene, hvor det faktisk betyder noget for andet og mere end vores egen grønne forfængelighed.
