Klimapolitik. Eldrup-kommissionen advarer mod at lade almindelige bilister betale for de riges elbiler. En million elbiler kan nås uden nye afgifter og tilskud – bare ikke i 2030.
Strid strøm
Den gode nyhed fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler – den såkaldte Eldrup-kommission – fremgår af en graf på side 22 i dens rapport. Grafen viser med to kurver det såkaldte grundforløb for udledningen af CO₂ fra personbiler og væksten i antallet af elbiler frem til 2035, altså hvad der skønnes at ske uden at indføre nye afgifter og tilskudsordninger.
Eldrup-kommissionen har haft til opgave at levere en konkret strategi for, hvordan alle nyregistrerede personbiler senest fra 2030 kan blive nul- eller lavemissionsbiler, uden at statens provenu fra beskatning af biler falder. Et direkte forbud mod salg af konventionelle biler efter 2030 – som daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen talte om for to år siden, og SF ønsker allerede om halvandet år – vil ikke være tilladt ifølge EU-reglerne. Styremidlerne vil derfor være at skrue på afgifter og tilskud.
Del: