Kina. Et totalt overvåget samfund, hvor allestedsnærværende kameraer ikke bare udspionerer folk, men direkte former deres adfærd: For os lyder det som en dystopi. Men hvad nu, hvis de fleste kinesere accepterer overvågning som en del af hverdagen?

Sjælens ingeniører

For nogle måneder siden, da Wong Kam Fai var på forretningsrejse i Kina fra sin hjemby Hongkong, glemte han sin computer i en taxi. Efter et mindre panikanfald ringede han til politiet, som spurgte, hvor han var stået af. Betjentene kunne hurtigt tjekke videoen fra det nærmeste overvågningskamera og aflæse bilnummeret på taxien. Taxien blev sporet, og kort tid efter havde Wong fået sin computer tilbage.

Wong, der til daglig underviser i datalogi på Chinese University of Hong Kong, er også medlem af en rådgivende forsamling i Beijing, og han kommer ofte i Kina. Derfor har han haft lejlighed til løbende at registrere, hvordan den offentlige overvågning har grebet om sig, specielt i form af millioner af kameraer, der ser alt og intet glemmer. Det har haft tydelige resultater. Kina er et andet sted end før.

Læs også artiklen om digital økonomi og overvågningskapitalisme: »En skærm, der ser os«

»Folk opfører sig faktisk mere disciplineret. Det har jeg selv kunnet observere. Kina har i de seneste år åbnet op over for udlandet med meget stor hast, og det har ikke kunnet undgå at blive noget kaotisk, for eksempel i trafikken. Men i takt med, at overvågningen er blevet mere omfattende, kan jeg faktisk observere en mærkbar ændring på vejene. Folk kører mere ordentligt,« siger han.

Måske er Kina ved den moderne teknologis hjælp tættere end nogen sinde før på at være i stand til at forme sine borgere – et mål, som har en lang forhistorie i de kommunistiske samfund. I både Stalins Sovjetunion og Maos Folkerepublik var skabelsen af »det nye menneske« blandt andet en opgave for litteraturen, og dens udøvere fik betegnelsen »sjælens ingeniører«. Men i dagens Kina bør den titel måske slet ikke tilkomme romanforfatterne, men derimod anvendes på forfatterne til de logaritmer, der driver det landsdækkende system af overvågning – for overvågning bestemmer adfærd.

Det sker ved hjælp af en infrastruktur, som vokser for hver dag. Der er nu over 200 millioner overvågningskameraer i Kina. Kombineret med stadig mere præcis teknologi for ansigtsgenkendelse giver det myndighederne muligheden for at holde konstant øje med en voksende andel af landets næsten 1,4 milliarder indbyggere.

Et kamera per seks indbyggere

Dugfriske tal viser, hvor store ressourcer Kina har sat ind. En netop udgivet rapport fra analysefirmaet Comparitech oplister de byer, som på verdensplan observerer sine borgere mest, målt på kameraer i forhold til indbyggertal. Ud af de ti førende byer på listen er de otte kinesiske. Metropolen Chongqing er nummer et med 168 kameraer per 1000 indbyggere. Udviklingen er blandt andet drevet af noget så prosaisk som dalende priser på kameraer, fortæller Paul Bischoff, en analytiker hos Comparitech.

»Sammenhængen mellem faldende omkostninger og voksende overvågning er en global tendens, men måske er den særligt udtalt i Kina, hvor mange af kameraerne og komponenterne til dem bliver fremstillet. I takt med, at omkostningerne falder yderligere, og internettet breder sig endnu mere og bliver endnu hurtigere, skal vi regne med, at der kommer mere overvågning,« siger han.

Læs også om Facebooks planer om at skabe en global valuta: »Pengenes privatisering« 

Parallelle teknologier for automatisk talegenkendelse er også under udvikling og vil være i stand til at identificere én stemme ud af en milliard. Sammen med kunstig intelligens, der kan finde mønstre i enorme mængder data, giver det uanede muligheder for kontrol. Og det er kun de mest synlige overfladefænomener. Mindre iøjnefaldende, men lige så vigtige, er de spor, kineserne trækker efter sig alle dagens minutter – fra kommunikation på sociale medier til betaling af dagligvarer med deres smartphones.

Overvågningen er mere gennemgribende nogle steder end andre. Mest konsekvent har de kinesiske myndigheder gennemført den i Xinjiang, den kæmpemæssige, men sparsomt befolkede region på grænsen til Centralasien. Her har myndighedernes frygt for en lokal variant af islamisk ekstremisme ført til en omfattende kontrol med uighurerne, en muslimsk befolkningsgruppe på cirka 13 millioner, som taler et tyrkisk sprog.

Ifølge ngo’en Human Rights Watch anvender myndighederne såkaldte data-porte, der blandt andet er opstillet ved indgangen til regeringsbygninger og skræller folks mobiltelefoner og tablets for vigtige personlige oplysninger, når de passerer igennem dem.

Det har i sig selv givet anledning til omfattende kritik, men vigtigst er det måske, at mange af teknologierne senere vil finde anvendelse andre steder, siger Munish Sharma, en ekspert i cybersikkerhed ved New Delhi-tænketanken Institute for Defence Studies and Analyses, der støttes af det indiske forsvarsministerium.

»Xinjiang er en forsøgszone. Det er her, myndighederne udvikler deres algoritmer, og uighurerne er deres forsøgs­kaniner. Ansigtsgenkendelse er 99,8 procent præcis nu, og når først den og de andre teknologier er helt fejlfri, tror jeg, at de vil forsøge at anvende dem mere generelt. Jeg vil skyde på, at det højst kommer til at tage et årti, før de er i brug overalt i Kina,« siger han.

»Det skurrer lidt i vores ører, hele denne her idé om at være udsat for massiv overvågning. Vi ved ikke rigtig, hvordan vi selv ville reagere under den slags forhold. Men hvad nu, hvis de fleste kinesere foretrækker en byttehandel, hvor de opgiver en del af deres ret til et privatliv til gengæld for et samfund uden kriminalitet? Så synes, jeg, vi er nødt til at acceptere deres valg.«

Hvad gør overvågning ved folk?

Spørgsmålet – ikke bare for Kina, men vel i stigende grad for hele menneskeheden – er, hvad det egentlig gør ved folk, at de ved, at de bliver overvåget alle døgnets timer, og at de kan risikere at blive stillet til regnskab for deres handlinger. Passer det, som professor Wong har observeret, at folk begynder at opføre sig anderledes? Er den nye teknologi virkelig værktøjerne i en ny ingeniørkunst, der har menneskesjælen som sit materiale? Det er et område, hvor den videnskabelige evidens endnu er sporadisk, men hidtidige undersøgelser peger i den retning.

Forskning offentliggjort sidste år i tidsskriftet Accident Analysis and Prevention viser, at brugen af sikkerhedsseler i Shanghai steg fra 61 procent til 85 procent over en godt to år lang periode som følge af blandt andet øget videoover­vågning. Og det er ikke kun, mens kameraerne ruller, at folk justerer deres opførsel, fortæller Marcella Siqueira Cassiano, en sociolog ved University of Alberta, som forsker i konsekvenserne af øget overvågning.

»God opførsel foran kameraerne har en klar tendens til at smitte af på alle livets områder. Der er blandt andet forskning inden for kriminologi, som har vist, at overvågning ofte hjælper med at regulere afvigende og kriminel adfærd. Overvågning tvinger indledningsvis folk til at opføre sig på en bestemt måde, men de vænner sig til det, og den adfærd, de er blevet påtvunget gennem overvågning, bliver til sidst frivillig,« siger hun.

Hvad skal det hele ende med? Det totale, gennemovervågede samfund, George Orwells værste mareridt? Wong fra Chinese University of Hong Kong tvivler på, at det vil komme så vidt.

Kina eksperimenterer med alle former for ny teknologi, fra kontantløse betalingsformer til robotarbejde. Standardproceduren er at afprøve de forskellige muligheder, indhente feedback og så sætte grænser. Derfor mener han også, at myndighederne sandsynligvis på et eller andet tidspunkt vil blive konfronteret med bekymring om privatlivets fred, hvorefter de vil justere reglerne.

»Hvis man bekymrer sig for meget om de problemer, som teknologi forårsager, kommer man aldrig nogen vegne. Kernen i problemerne er, at man bruger eksisterende love og regler på alle de her nye opfindelser. Men sagen er, at ny teknologi repræsenterer forandring. De river det gamle ned. Man aner ikke, hvad der kommer til at ske med ny teknologi, men hvis man ikke vover at satse på den, kommer man aldrig til fuldt ud at udnytte dens potentiale,« siger han.

Love ingen garanti

Der hersker dog ikke konsensus om den kinesiske ledelses vilje til at sætte grænser for sin brug af teknologi gennem lovgivning. Analytikeren Frances Eve ved Network of Chinese Human Rights Defenders, en paraplyorganisation for ngo’er med fokus på menneskerettigheder, peger på, at implementering altid er den store ubekendte i kinesisk lovgivning. Kinas grundlov garanterer for eksempel brevhemmelighed, siger hun, men der er forskellige undtagelser for sikkerhedsapparatet, ligesom det heller ikke forhindrer politiet i frit at læse folks private chats og e-mails uden dommerkendelse.

»Det vigtigste er ikke, om en bestemt lov er vedtaget eller ej, men hvad der foregår i praksis, og hvordan de forskellige huller bliver udnyttet. Kommunistpartiet vil aldrig fuldstændig opgive sin overvågning af borgerne, fordi det altid vil ønske at have muligheden for at identificere dem, som det opfatter som ballademagere,« siger hun.

I det lange løb er den vigtigste usikkerhedsfaktor, hvordan kineserne vil se på overvågning. Her spiller kultur og historie en vigtig rolle. I det gamle Kina var der ikke et præcist udtryk, der svarede til det vestlige begreb »privatliv«. Det udtryk, der kommer nærmest i det kinesiske sprog, henviser til noget, der holdes hemmeligt, fordi det er negativt eller skamfuldt. Med dén historiske ballast er det meget muligt, at overvågning ikke vil blive opfattet som særligt opsigtsvækkende i fremtiden, siger Rui Hou, der forsker i kinesisk overvågning ved Queen’s University i Ontario.

»I dag anser folk det som en selvfølge, at de skal gå rundt med et id-kort eller et kørekort med diverse personlige oplysninger. Måske bliver overvågning på samme måde en normal del af folks hverdag. Folk ender måske med at synes, at kameraer er fuldstændigt naturlige, og at der ikke er noget som helst galt med, at den information, de efterlader online, bliver indsamlet af myndighederne. Normalisering af overvågning – dét tror jeg, kan blive fremtiden,« siger han.

 

Læs også om det vigtigste aspekt ved de meget omtalte elløbehjul: »Høj surf på databølgen«