Det er populært at sammenligne verdens mægtigste virksomheder med suveræne stater, når man skal forklare, hvor store de er. For eksempel er Walmarts omsætning på niveau med Thailands økonomi, McDonald’s’ arbejdsstyrke lige så stor som Letlands befolkning og Apples markedsværdi i liga med Hollands BNP. Da Mark Zuckerberg i sidste måned præsenterede sine visioner for Libra, Facebooks nye digitale valuta, rykkede metaforen en anelse tættere på virkeligheden.
Sammen med en række prominente samarbejdspartnere vil Facebook skabe en global møntfod, der »kan levere et kæmpe spring fremad mod et billigere, mere tilgængeligt, bedre forbundet globalt finansielt system«. Alle med mobiltelefon og internetforbindelse skal kunne sende og modtage digitale penge på tværs af kloden uden at skulle bruge et kreditkort eller en bankkonto. En gruppe bestående af 100 private virksomheder og organisationer med Facebook i spidsen vil administrere den nye valuta.
Det ambitiøse projekt er blevet mødt med en blanding af begejstring og bekymring. Nogle håber, at Libra kan give flere adgang til finansielle tjenester, eliminere høje gebyrer på internationale overførsler og i det hele taget åbne en fastlåst bankverden op for innovation. Andre advarer mod Facebooks tvivlsomme moral og grænseløse magtsyge. Men frem for alt truer en global valuta under IT-gigantens kontrol med at omkalfatre magtbalancen mellem nationalstater og transnationale virksomheder.
»Det er et direkte angreb på staternes kontrol over penge,« vurderer Malcolm Campbell-Verduyn, adjunkt i politisk økonomi ved Groningen Universitet, som har specialiseret sig i at forstå sammenspillet mellem global magt og finansiel teknologi. »Libra skal ses som en test af det eksisterende magtforhold mellem stat og marked.«
Libralisering
Facebooks valuta kan blive den foreløbige kulmination på en liberalisering af finansverdenen, der strækker sig tilbage til 1980erne og indflydelsen fra Ronald Reagan og Margaret Thatcher. Nyskabelser som derivater, optioner og hedge fonde skabte en ny finansiel økonomi, som med årene blev gradvist sværere at forstå.
Da krisen ramte i 2008, led folks tillid til systemet et alvorligt knæk. Samme år skabte en mystisk programmør kryptovalutaen Bitcoin. En del af ambitionen var at tilbyde et alternativ til staternes pengemagt i håb om at genoprette folks tillid til penge. Det skulle gøres med den såkaldte blockchain-teknologi, som spreder magten over systemet ud blandt dets brugere.
»Bitcoin blev sat i verden for at udfylde tomrummet i det beskadigede finansielle system, men eksperimentet havde sine begrænsninger. Libra er næste skridt i samme eksperiment,« siger Malcolm Campbell-Verduyn.
I modsætning til Bitcoin, der ikke har nogen underliggende værdi, vil Libras troværdighed være bundet til nationale valutaer. Til enhver tid vil kunder kunne konvertere Libra tilbage til valutaer som dollar og euro. Når en bruger køber en ny Libra i bytte med dollar, vil foreningen gemme og investere det indskud, så valutaen forbliver et pålideligt betalingsmiddel. Systemet kan samtidig håndtere et større antal transaktioner end Bitcoin, som det kræver enorme mængder energi at vedligeholde, og der er intet loft over antallet af mønter i cirkulation.
Til forskel fra tjenester som MobilePay vil man ikke skulle have en bankkonto for at eje Libra. I begyndelsen vil man kunne sende og modtage penge gennem Facebooks applikationer, men det vil være muligt for alle udviklere at bruge Libra i deres produkter og bygge videre på den. Facebook er således blot initiativtager til den forening bestående af virksomheder som Visa, Vodafone og Spotify, der skal skrive systemets regler og forvalte de økonomiske reserver.
Selskabernes dominans
Det private ejerskab er kilden til kontroverserne. Foreningen ønsker at demokratisere adgangen til finansielle tjenester og »give magt til milliarder af mennesker«, »så folk alle steder kan leve bedre liv«. Men Libra er også et forsøg på at skabe en topstyret valuta uden om demokratiske instanser. Overskuddet fra foretagendet vil resultere i udbytte til investorerne.
Skal man forstå tankegodset bag Libra, må man læse foreningens whitepaper. Det tegner et billede af en lettere subversiv bevægelse. Foreningen »tror på, at folk i stigende grad vil stole på decentraliserede former for styring«, og at »folk har en iboende ret til at kontrollere frugten af deres lovlige arbejde«.
Teksten er formuleret som en blanding af et forretningsforslag og politisk manifest, og den vidner om et tech-libertært verdensbillede, hvor markedet ses som demokratisk, nationalstater som en hindring for udbredelsen af globale netværk og teknologi som løsningen på problemet.
»På mange måder er Facebook mere som en regering end et traditionelt firma,« har Zuckerberg engang sagt. »Vi er virkelig ude og lave politik.« I dag, hvor virksomheden er under beskydning på grund af dens omgang med brugeres data og effekt på demokratiske institutioner, er retorikken mindre vidtgående. Men med den nye valuta ønsker Facebook øjensynligt at udfylde begge roller på én gang: Man vil disrupte et fastlåst marked, der ikke har skabt den fornødne innovation, og samtidig facilitere det globale samarbejde, staterne ikke evner at levere.
Denne dobbelthed er kilden til »det centrale paradoks ved teknologifirmaerne«, mener Eric Posner, juraprofessor ved Chicago University, som i The Atlantic pegede på kernen af problemet med Libra: »Den teknologiske innovation, der skulle befri os fra regeringen, ender med at underlægge os en håndfuld selskaber.«
Stærke stater i forsvarsposition
Da Facebook annoncerede Libra, anlagde lovgivere og myndigheder først en moderat skepsis over for projektet. De ville møde det med »et åbent sind, men ikke en åben dør«, sagde Mark Carney fra Bank of England den 18. juni.
I løbet af de seneste to uger har myndighederne dog signaleret større modstand over for Facebooks planer. Den amerikanske kongres afholdt høringer i denne uge, hvor politikerne udviste bred mistillid til det sociale medie. Libra blev også drøftet ved et topmøde mellem G7-landenes finansministre og centralbankchefer onsdag. Både den franske, tyske og japanske repræsentant erklærede her, at de nægter at give grønt lys til projektet uden klare forsikringer om, hvordan foreningen vil overholde eksisterende lovgivning i den finansielle sektor.
Der var enighed blandt G7-politikerne om, at de må handle hurtigt for at sikre sig mod et skrækscenarie. I yderste konsekvens kan en global valuta i private hænder forhindre regeringer i at håndhæve sanktioner og kapitalkontrol. Den vil også være et oplagt middel til hvidvask af penge, og med tilstrækkeligt store reserver kan Libra-foreningen få indflydelse på nationale valutakurser, når de skal flytte rundt på brugernes penge.
Ifølge Benoit Coeure, bestyrelsesmedlem i Den Europæiske Centralbank, er det »udelukket at lade dem udvikle sig i et lovgivningsmæssigt vakuum, da det simpelthen er for farligt«. Over for det amerikanske medie Bloomberg kalder han Libra »et nyttigt wakeupcall«, som kan »tvinge myndighederne til at forbedre sig«.
Lovgivere og centralbanker er parate til at tage håndfaste midler i brug for at tøjle nybruddet. Jerome Powell, chefen for den amerikanske centralbank, fastslog i sidste uge foran Kongressen, at projektet »ikke kan fortsætte uden bred tilfredshed med, hvordan firmaet adresserer hvidvask«, og at der er store udfordringer med »privatliv, beskyttelse af forbrugere og finansiel stabilitet«.
Facebook kan også risikere at blive genstand for samme stramme lovgivning som bankerne, når kunderne anbringer deres opsparing i Libras valuta. Det er dog fortsat uklart, om virksomheden også vil udbyde lån og finansiel rådgivning med tiden. I givet fald forudser økonomisk kommentator Martin Wolf i Financial Times, at »verden i værste fald kan få en Facebook-domineret mono-bank«.
David Marcus, Facebooks leder af Libra-projektet, har på sin side forsikret om, at man vil samarbejde med myndighederne og »kommunikere proaktivt og åbent med alle relevante parter«. Han fortalte tirsdag det amerikanske senat, at virksomheden ikke agter at realisere projektet, før man har taget hånd om lovgivernes bekymringer.
Et dilemma for udviklingslande
Vestlige regeringer har værktøjerne til at spænde ben for Facebooks planer, hvis de ønsker at gøre det. Men ifølge Malcolm Campbell-Verduyn vil Libra udgøre et mere alvorligt dilemma for regeringer i fattige udviklingslande.
Her kan Facebook hjælpe nationerne ved at levere en pålidelig valuta, lette og øge pengeoverførslerne fra diasporaen og digitalisere økonomien. Det vil tiltrække udenlandske investeringer og øge landenes økonomiske stabilitet. Men det kan samtidig give Facebook en betydelig magt over nationernes offentlige goder.
Ifølge forskeren er »magtdynamikken totalt ude af balance«, når »denne gigantiske virksomhed fra Californien forhandler med fattige lande, hvor regeringerne ikke er lige så stærke som i Vesten«, og hvor Facebooks produkt pludselig kan få en nøglerolle for landenes økonomi.
Set i en større optik vækker Libra-idéen mindelser om de tilstande, der herskede, før moderne stater og centralbanker monopoliserede pengene. I 1800-tallets USA udstedte private erhvervsdrivende eksempelvis lystigt deres egne valutaer.
»Staternes kontrol over penge er faktisk et relativt nyt fænomen,« påpeger Campbell-Verduyn. »I et historisk perspektiv har private penge været normen, og det er kun i nyere tid, at vi har set magten over penge samlet hos staterne. Libra skal ses som en test af den tilstand, et forsøg på at tage magten tilbage.«
Som de sidste par ugers politiske udmeldinger viser, vil nationalstaterne næppe lade det ske uden en kamp.
