Kryptisk. Bitcoin er den mest kendte kryptoenhed, udråbt til at være et nyt og mere decentralt pengesystem. Men under den sympatiske filosofi pruster et kompliceret maskineri med en højst risikabel økonomi.
Plat eller krone
Tulipanen er smuk. De lancetformede blade, den stolte stilk og klare farver med den nærmest matstøvede overflade giver den et særligt kultiveret skær. Men det er alligevel svært at begribe, hvordan denne løgplante kunne føre til en af verdenshistoriens største finansbobler.
I 1630erne oplevede Holland en ekstrem prisstigning på tulipanløg, hvor flere og flere mennesker kastede sig ud i investeringer, deres økonomi ikke kunne bære. Folk købte løg og solgte dem videre, før de endnu var oppe af jorden.
Del: