Billede af Rasmus Egmont Foss

Rasmus Egmont Foss

er journalist og skriver om politisk økonomi, videnskab og tennis. Rasmus har en M.A. Global Thought fra Columbia University og en bachelorgrad i International Business and Politics fra Copenhagen Business School.

Seneste artikler fra Rasmus Egmont Foss

  • Den, der betaler gildet

    Gaveregn. Danske finansforskere får store pengebeløb fra bankernes interesseorganisation. Kritikere mener, det skader troværdigheden, men er det anderledes end fondes megabevillinger til universiteterne?

  • Vamos, Rafa

    Comeback. Rafael Nadal har forvandlet sig fra en brutal tennismaskine til en af de mest beundrede spillere i sportens historie. I denne uge slog han rekorden over dem alle og kan fortjent kalde sig greatest of all time.

  • En uberegnelig familie

    Evolution. Coronavirussen udvikler sig overraskende uforudsigeligt. Den næste truende variant vil næppe være en efterkommer af omikron, snarere en fjern grandfætter. Det kan være dårligt nyt for vores immunitet.

  • Kort nyt

    Heureka. Ugens videnskabelige erkendelser byder på urin, der kan afsløre hjernerystelser, nye data om tredje og fjerde stik og populister, der er blevet upopulære under pandemien.

  • Vækstproblemer

    Comeback. Aldrig har vækstkritik fyldt så meget på universiteterne som i dag – og så lidt i den politiske virkelighed. Måske skal ideernes manglende gennemslagskraft tilskrives de store interne uenigheder, der plager feltet.

  • Omsorgssvigt

    Diagnose. I ny bog påviser forskere, at problemerne i sundhedssektoren er ældre og større end den aktuelle krise. »Velfærdsstatens bæredygtighed er udfordret,« lyder det.

  • Solnedgang over Indien

    Kontroversen. En prominent indisk politiker sidestiller i sin nye bog premierministerens parti med ISIS og fik som reaktion sit hus sat i flammer.

  • Fra støv til vand

    Kort nyt. Hver uge kaster vi lys over faktuelle begivenheder og studier. I denne uge: Presset dansk natur, nye indsigter i senfølger efter covid-19 og et overraskende bud på kilden til alt det vand, der er på Jorden.

  • Oprejste abemennesker

    Kort nyt. Hver uge kaster vi lys over faktuelle begivenheder og studier. I denne uge: babyer med humor, sorte og hvides immunforsvar – og en potentiel forfader til mennesket, som både kunne gå oprejst og svinge sig fra gren til gren.

  • I klimaets navn

    Eskalering. Desperationen stiger, og klimabevægelsens fredelige facade begynder at slå sprækker. Kan hærværk og sabotage være en effektiv og retfærdig taktik? Forskere og aktivister leder efter svar i historiebøgerne.

  • Tipoldebarn bekræftet

    Kort nyt. Et glimt fra en fjern planet, fugle som trøffeljægere og dokumentation for en nulevende efterkommer til Sitting Bull.

  • Den forsømte klimaløsning

    Momentum. Metan er den vigtigste drivhusgas efter CO2, men har fået langt mindre opmærksomhed gennem historien. Det er nu for alvor ved at ændre sig.

  • Kaffetørst

    Bønnebæltet. Kaffebønder er blandt de første til at mærke klimakrisen på egen krop og jord. Nu kæmper de på frontlinjen i tropernes tilpasning til vildere vejr – risikerer de blot at blive slaver af et nyt system, eller står de med chancen for at tage magten tilbage fra de store kaffefirmaer?

  • Slagkraftig politik, tak

    Essay. Hvordan skal vi tale om klimaet uden at stirre os blinde på teknologiske mirakler?

  • Prisen på et ton varm luft

    Priskrig. Globalt koster det i dag tre dollar at udlede et ton CO₂. Økonomer higer efter en højere CO₂-afgift, mens andre forskere frygter, at miljøet og verdens fattigste lande ender med at betale prisen.

  • Endegyldigt bevis?

    Kort nyt. En række fodaftryk ved en udtørret sø i New Mexico er det hidtil klareste bevis for, hvornår mennesket begyndte at betræde Amerika.

  • Før alvoren rammer

    Stjerneskud. Årets unge vinder af US Open træder i Sharapova, Hingis og Seles’ fodspor. Vil hun undgå samme deroute?

  • Tintin på bålet

    Kontroversen. 30 skoler i Canada har brændt racistiske bøger af uden for offentlighedens skue. En fremstående leder for den oprindelige befolkning er gået fra sin post, mens skandalen blusser op i den canadiske valgkamp.

  • Den evige treer

    Uelsket. Novak Djokovic har slået rekorder nok til at kalde sig historiens bedste tennisspiller. Hvorfor tøver fans med at give ham anerkendelsen?

  • Hjemme på udebane

    Selvforglemmelse. Hvad kan en sort superstjerne i den hvideste sport lære os om vinderinstinkt, strukturel racisme og tennisspillets skønhed? En hel del, viser Anders Haahr Rasmussens nye bog.

  • Blåvaskning

    Falsificeret

  • Bakterier til undsætning

    Kort nyt. De tropiske koralrev er i fare – kan bakterier beskytte revene mod fremtidens klimaforandringer?

  • Coronabold

    Falsificeret. Ifølge et nyt studie er det usandsynligt, at halvfyldte stadioner til udendørs sportsbegivenheder udgør nogen særlig smittefare.

  • Parallelle virkeligheder

    Gættelege. Hvordan kan aktiemarkedet slå nye rekorder midt i nyere tids værste krise? Er den finansielle verden overhovedet koblet sammen med den virkelige verden?

  • Kort nyt

    Nyt fra videnskabens verden. Hvordan udvikler vi landbruget. Hvor meget smitter børn med Corona. Oldgamle mikrober på havets bund.

  • Hvo intet vover

    Fedtspilleri. Videnskaben lader til at være stagneret, men hvorfor? Professor Jay Bhattacharya fra Stanford University mener, at forskere er blevet alt for forsigtige, og at vi bør belønne dem, der tør satse og fejle.

  • Pandemiens profeter

    Gætværk. Alle eksperternes modeller har taget fejl af den nye coronavirus. Hvad kan vi så egentlig bruge dem til?

  • Forrest i køen

    Diskrimination. Det er politisk betændt at give personer en fordel på baggrund af deres alder, køn eller race, men de fleste argumenter imod positiv særbehandling er svage, skriver dansk filosof i ny bog.

  • Under­vurderet supermagt

    Bruxelleseffekten. EU er på ny kommet i knibe med COVID-19. Flere sår tvivl om unionens fremtid, men sammenholdet er langt stærkere og mere resistent, end vi gør det til, mener Anu Bradford, finsk professor på Columbia University og forfatter til en ny bog om det europæiske projekt.

  • Diplomati uden kaffepauser

    Coronapolitik. »Det har overrasket diplomaterne, hvor meget de mangler det fysiske samvær for at skabe gensidig forståelse.« Rebecca Adler-Nissen undersøger, hvad der sker med udenrigspolitikken, når alt pludselig må foregå virtuelt.