Comeback. Aldrig har vækstkritik fyldt så meget på universiteterne som i dag – og så lidt i den politiske virkelighed. Måske skal ideernes manglende gennemslagskraft tilskrives de store interne uenigheder, der plager feltet.
Vækstproblemer
Er vi nødt til at opgive vores mål om økonomisk vækst for at redde planeten? I dag synes svaret fra de fleste politikere at være et klart nej. Klimaet behøver ikke koste på velfærden, lyder det igen og igen fra højeste sted: Fremtidens økonomiske vækst er grøn, og med godartede teknologier kan vi endelig klippe navlestrengen mellem samfundets fremskridt og planetens fordærv.
Sådan har det ikke altid lydt. For 50 år siden advarede et prominent hold af forskere, økonomer, politikere og ledere fra erhvervslivet – kendt som »Romklubben« – om, at »grænserne for vækst på denne planet vil blive nået inden for det næste århundrede« med »et pludseligt og ukontrollerbart fald i både befolkning og industri«. Romklubbens historiske rapport Grænser for vækst blev dengang diskuteret med ængstelig alvor blandt magthavere på tværs af det europæiske kontinent. I Danmark skrev Socialdemokratiet sågar vækstkritikken ind i sit partiprogram fra 1977.
Del:
