Billede af Frede Vestergaard

Frede Vestergaard

Frede Vestergaard (født 1942) er journalist emeritus på Weekendavisen. Han er uddannet cand.polit. og skriver blandt andet om energi og miljø.

Seneste artikler fra Frede Vestergaard

  • Ambitiøs symbolpolitik

    Kommentar. De nye danske klimamål vil have helt ubetydelige virkninger, og det skyldes ikke, at Danmark kun tegner sig for en tusindedel af verdens CO₂-udledning. Det skyldes såkaldt lækage.

  • Et kritisk valg

    Nukleart. Regeringen har valgt et dansk konsulentfirma til at undersøge små atomkraftværkers »potentialer og risici«. Kritikere frygter, at vind- og solenergi vil blive favoriseret.

  • Klimatopmødet har mistet energien

    Vejrliget. Mandag begynder FNs klimakonference COP30 i Brasilien. Men efter 30 års møder vokser CO₂-udslippet stadig.

  • Helt elektrisk

    Omstilling. Om 25 år vil Danmark, hvis det står til Energistyrelsen, lave strøm til 185 millioner mennesker. Tanken er, at befolkningen skal satse pensionsformuen på elektrisk oprustning.

  • Tab og vind

    Grøn omstillling. Politikerne vil give op til 55 milliarder kroner i støtte til havvind. Det handler om at støtte vindindustrien mere end om at hjælpe klimaet, skriver Frede Vestergaard.

  • Nødråb fra Energinet

    Overbebyrdet. Virkeligheden har svært ved at følge med de politiske ambitioner om hurtig omstilling til grøn elektricitet. Det er baggrunden for sagen om klimaminister Lars Aagaard.

  • Skygger for solen

    Grøn energi. Klimarådet mener i sin nye rapport, at vi er på rette kurs. Men den er mere interessant som følge af alt det, den ikke tager stilling til.

  • Danke schön

    Kovending. Regeringen opgiver Energiø Bornholm og sparer 31,5 milliarder kroner. Men den vil alligevel give statsstøtte til flere vindmøller og til et brintrør til Tyskland.

  • Misbrug af Holocaust

    Kommentar. De regeringer, som indførte Auschwitz-dagen, har lukket mange ind, som har gjort det sværere for jøder at leve her.

  • På danskernes regning

    Grøn strøm. Energiø Bornholm er en økonomisk katastrofe, lyder den kritiske vurdering, men ideen er stadig i spil. Lidt endnu.

  • Flere vindmøller for enhver pris

    Dunkelflaute. Flere vindmøller er en dårlig forretning, men staten giver næppe op: Nu planlægges det at give subsidier til havvind.

  • Plasticforureningen fortsætter 

    Satellit. Produktionen af plastic forventes tredoblet frem til 2050, men det er ikke lykkedes at nå til enighed om, hvad man skal gøre ved det.

  • En fuser 

    Satellit. Flere statsledere er blevet væk fra klimatopmødet i Baku for ikke at blive forbundet med en forventelig fiasko.

  • Selvforskyldt

    Femern Bælt. Danmarks dyreste infrastrukturprojekt nogensinde kan ikke bruges af godstog, når tunnelen til Tyskland er færdig om fem år.

  • Vi er for mange

    Kommentar. Mandag begynder FNs 16. biodiversitetskonference i Colombia. Det går den forkerte vej med naturens mangfoldighed.

  • Spis bælgsæd og drik plantemælk

    Klimapolitikken. Statens tilskud til køb af elbiler var sidste år 18,8 milliarder kroner. Er det klimaretfærdigt? Det ser Klimarådet ikke på i sin nye rapport. I stedet lyder det …

  • For meget af det gode

    Alternativ energi. Når der er for megen solstrøm, risikerer elnettet nedsmeltning, og afregningsprisen bliver negativ. Alligevel skal solcellerne seksdobles inden 2030.

  • Send flere penge

    Satellit. Det globale syd forlanger flere penge til klimaomstilling.

  • De fleste er forblevet i Rusland

    Satellit. En opgørelse foretaget af Kyiv School of Economics viser, at mere end 2.000 multinationale selskaber har opretholdt deres aktivitet i Rusland på trods af invasionen af Ukraine.

  • En politisk fantasi

    Energi. Tyskland satser hårdt på brint som led i den grønne omstilling. Men i Danmark lider drømmen om et brintrør en brat opvågnen. I hvert tilfælde for offentlige penge. Det har betydning for denne uges udbud af seks vindmølleparker.

  • Mod strømmen

    Grøn omstilling. Den tyske rigsrevision har offentliggjort en knusende kritik af Tysklands energipolitik, som i det store og hele ligner den danske.

  • En knap så død hest

    Satellit. Chefen for Den Europæiske Investeringsbank er ikke længere en tysker. Så nu skal der gives lån til investering i atomkraft.

  • Bondeoprør eller boligoprør

    Klimarådet. EUs klimamål kræver, at alle bygninger og boliger – også eksisterende – skal være nulemissionsbygninger i 2050.

  • Urealistisk

    Kommentar. EU vil reducere CO₂-udslippet med 90 procent frem til 2040. Det kommer ikke til at ske.

  • For meget af det gode

    Overskudsstrøm. Danmark har netop koblet elsystemet sammen med det britiske. Og nu presser lobbyister på for et brintrør til Tyskland. Det vil ikke gøre danskernes elregning billigere.

  • Grønvaskning på klimakonferencen

    COP28. Hvis det står til udviklingslandene, skal Vesten have pungen op af lommen ved klimakonferencen. For deres udledninger er vores forbrug.

  • Køer er klimaneutrale

    Kommentar. Det, politikerne – og mange andre – tilsyneladende ikke ved.

  • En lykkelig bivirkning

    Kommentar. Det er svært at forsvare, at Helle Thorning-Schmidts mands skatteoplysninger blev lækket, men mon ikke et andet ægtepar har glædet sig over offentliggørelsen?

  • Danmark modarbejder kernekraft i Polen

    Satellit. Den danske regering er ikke alene imod kernekraft i Danmark. Man forsøger også at forhindre, at andre europæiske lande opfører atomkraftværker.

  • Døden udskudt

    Kommentar. Når der ikke er noget marked til at prioritere, må politikerne gøre det.