Regeringen har skiftet holdning. Den vil alligevel bruge skatteyderpenge til at opstille vindmøller og på at subsidiere et brintrør til Tyskland, som den afviste sidste år.

Det er uklart, hvor mange støttepenge der skal bruges på vindmøllerne, men det skal ske på »mere attraktive vilkår« og med »større fleksibilitet« for byderne for at få sikkerhed for mere grøn dansk energiproduktion. Der planlægges udbudt to-tre gigawatt vindenergi. Planerne om i alt seks gigawatt uden tilskud i Nordsøen og de indre danske farvande er opgivet.