Flugten fra Meta

Instagram er min faste overspringshandling. Jeg falder lige ind i den uendelige strøm af opslag mange gange om dagen. En fjollet illustration af stjernetegnene som typer af kartofler (vandmænd er hasselback, tvillinger chips). En reklame for vægmaling (gulgrøn, miljøvenlig). En lille sort kanin spiser et jordbær, hen over fotografiet står der: »jeg mikrodoserer autofiktion når jeg lyver i almindelige samtaler.« En ung kvinde i træningstøj og hijab forsikrer mig om, at jeg sagtens kan lære at løfte mig selv i armene, jeg skal bare lave en række øvelser først. Den video gemmer jeg. Som om jeg kommer til at gense den.

Midt i den på samme tid stimulerende og bedøvende hvirvel af det, man med et pænt ord kalder indhold, dukker stadig flere udgangsskilte og afskedsbreve op. Der er opbrudsstemning på Instagram. Jeg ser flere og flere opslag, som vil have mig med i en folkevandring væk fra platformen. Er jeg ikke også træt af Meta? Skal jeg med? Det er ikke, fordi folk smækker med døren. Men de linder på den, titter ud, er der noget bedre derude?