Skal man tro Danmarks klimaminister, Dan Jørgensen, er den klimakonference, der begynder torsdag i denne uge i den lille oliestat Dubai i Den Persiske Golf, den vigtigste siden COP21 i 2015, hvor Parisaftalen blev vedtaget.

Og ganske som det er traditionen forud for et klimatopmøde, er der da også i de seneste uger kommet den ene mere alarmerende, nærmest desperate rapport efter den anden om, hvor presserende det er at reducere den globale CO₂-udledning.