Comeback. Rafael Nadal har forvandlet sig fra en brutal tennismaskine til en af de mest beundrede spillere i sportens historie. I denne uge slog han rekorden over dem alle og kan fortjent kalde sig greatest of all time.
Vamos, Rafa
I nullerne voksede de fleste unge tennisspillere op som jeg – med dybfølt modstand mod, hvis ikke ligefrem skjult had til, Rafael Nadal. Man skulle nok kunne finde en fan eller to på ethvert tennisanlæg, men i den altdominerende rivalisering mellem Nadal og Roger Federer var det Federer, vi forgudede. Den sympatiske schweizer spillede, som vi drømte om at leve: let, yndefuldt, eftertænksomt og dog fejlbarligt og følelsesladet.
Nadal, derimod, var rå og intens. Han stønnede irriterende højt i enhver kraftudladning af et slag, placerede rituelt sine drikkedunke med en kartografs præcision ved sidebytte og sled sig nærmest fejlfrit igennem alle kampe, hvor han bragte modstanderen til randen af panik. Frem for alt stod han ofte i vejen for Federers triumfer. Nadal var den onde ånd, der fik publikums darling til at græde på banen og hjemsøgte hans drømme.
Del:
