And just like that. Skal man partout »skrue op for fissen«, hvis man vil være ung med de unge? Gamle blikke på nye afsnit.
Fordom og tabu
Vores fælles konsulentfirma, Visdommens kilde. Gode råd ingen har bedt om, lever som sovende agent i Danmark, klar til at påtage sig en øjeblikkelig mission – at overdynge visse emner og personer med gode råd – hvis vi aktiveres, And Just Like That... sker det. Avisens unge kulturredaktør, ikke en dag over 33, beder Visdommens kilde træde ind i den amerikanske serie, hvis sidste afsnit sendes denne torsdag. Vi tror, hun spørger netop os, fordi kvinderne i denne efterfølger til Sex And The City (1998) følger normal biologi og ikke længere befinder sig i 30erne, men alle som én er fyldt 55. Som os, bare for år tilbage. Nu skal vi skrive om fænomenet, fordi vi selv er gamle, ligesom sorte skriver om sorte, lesbiske om lesbiske, unge om unge, og ingen tilsyneladende kan sætte sig ind i de andres kategorier. Men tak, det en velkommen mission, for hvem har ikke brug for selvsikker rådgivning om indflyvningen til det unævnelige?
Ooohh, det begynder grumt. Den normalt begavede, skarpe og tilpas kantede Miranda chokeres over en sort professor til en forelæsning og begynder at rødme-rable om køn og afrikanske fletninger og personlige pronominer, og hvordan hun slet ikke er sådan, som hun virker lige nu. Et udbrud af den frygtede alderdomstourette, hvor man ikke har styr på, hvad der vælter ud af munden på én, man siger bare alt det forkerte, mens en kreds af mangfoldige unge overværer katastrofen med åbne, målløse munde.
Del: