Portræt. Sex and the City var den første store succes for det HBO, vi kender i dag. Vi tegner et dobbeltportræt af tv-kanalen, der siden har været synonym med god smag, og serien, der har været noget nær det modsatte.
Det, der ikke er fjernsyn
Siden 1970erne har HBO tryllebundet verden. Eller måske nærmere siden 1990erne. Det kommer an på, hvem man er, og hvornår man begynder at tælle.
Folk med hang til den amerikanske drøm og iværksættermytologi ville pege på hin novemberaften i 1972, hvor verdens i dag længst kørende betalingskanal, på trods af at en storm forstyrrede signalet, gik i luften og viste en sølle hockeykamp og en to år gammel Paul Newman-film til 400 betalende brugere. Vi, der ikke går meget op i den slags, men elsker at se flimmer, ville i stedet vende blikket imod slut-90erne, hvor kanalen skabte grundlaget for, hvad der senere er blevet kaldt »fjernsynets guldalder«. HBO havde igennem 90erne forsøgt sig med flere forskellige egenproducerede tv-serier, og i 1997 havde man haft et gennembrud med fængselsserien OZ, men jeg gætter på, det er de færreste, der husker den i dag.
Del:
