Bazar. Sarah Jessica Parkers grå udgroninger skaber røre blandt twitter-fans, og aktivister strømmer på gaden i Havana som protest mod den cubanske regerings censur af kunstneriske frihedsrettigheder.
Grå udgroninger og kafkaske kruseduller
Glimmergrå
Er hun blevet for travl? Er hendes frisør og stylist utilgængelig? Eller er det et politisk, endog feministisk projekt, der er grunden til Sarah Jessica Parkers nye, men grå udgroninger? Den 56-årige film- og tv-stjerne har også fået flere rynker i løbet af de seneste 20-30 år, og det er blevet bemærket af tusindvis af fans, Twitter-brugere og perfide typer.
Fotografer fangede Parker til frokost i New York, og flere Sex and the City-fans er bekymrede for, om Parker har mistet grebet om sig selv, om sit look. Hun spiste frokost med Andy Cohen, der er producer og ikke bare grå- men hvidhåret, men ingen lader til at være bekymrede for hans look, han er jo »grey’n’gorgeous«, og det er »mandschauvinistisk aldersdiskrimination«, mener Sarah Jessica Parker.
Del: