Sygeplejersken Luca Pristed opfordrede i sidste måned alle sine kolleger til at sige op i protest mod lav løn og dårlige arbejdsvilkår. Desperationen var ikke til at tage fejl af: Hvis ikke samfundet indså sygeplejerskers værd inden udgangen af november, måtte den blive rystende tydelig for enhver, om så det kostede menneskeliv i hobetal.

»Nu må politikerne for helvede vågne op og gøre noget,« bebudede Pristed i Berlingske.