Finanslov. Facebook er sygeplejerskernes nye, effektive våben i lønkampen. Måske er det endda stærkt nok til at ødelægge Dansk Sygeplejeråd.
Vintermilliarden
Seks gange gør finanslovens korte aftaletekst om en milliard kroner ekstra til sygehusvæsenet opmærksom på, at det altså er en vinterting, man har strikket sammen. Noget ikkevarigt. En »coronahjælpepakke« til »særlige midlertidige indsatser i vintermånederne«, som kan bringe sygehusvæsenet gennem en »ekstraordinært svær vintersæson«.
Uanset al kalenderkamuflage kan delaftalen ikke skjule, at milliarden er en kolossal sejr for den 28-årige sygeplejerske Luca Jonathan Pristed, som blev landskendt, da han i medierne spåede sammenbrud på sygehusene og patienters død, hvis ikke sygeplejerskerne fik mere i løn.
Del: