Eskalering. Desperationen stiger, og klimabevægelsens fredelige facade begynder at slå sprækker. Kan hærværk og sabotage være en effektiv og retfærdig taktik? Forskere og aktivister leder efter svar i historiebøgerne.
I klimaets navn
Konklusionen var nærmest skrevet på forhånd. »Forandringerne kommer ikke derindefra,« som Greta Thunberg sagde til unge aktivister foran Glasgows konferencelokaler i sidste uge. COP26 har næppe genoprettet den blødende tillid til politikerne. I stedet runger ekkoet af den bitre advarsel, Greta gav kort efter: »Vi vil skabe forandringen, om de så kan lide det eller ej.«
Siden den hede sommer i 2018, hvor Greta først strejkede fra skole, har millioner af mennesker demonstreret, danset og sunget for klimaet, klippet håret af, vist bryster og hældt olie ud over sig selv. Men den fredelige facade begynder at slå sprækker. Flere aktivister tyr til mere radikale midler som at blokere motorveje eller jernbaner, og bevægelsen forgrener sig i stadig mere desperate grupper. Mange spørger nu sig selv: Hvornår eskalerer vi?
Del:
