De fleste økonomers kur mod klimakrisen er så simpel og elegant, at den næsten er for god til at være sand: Lad virksomheder betale for al den CO₂, de bøvser ud i atmosfæren, og så vil markedskræfterne instinktivt vise den billigste vej til at reducere samfundets udledning.

Ideen finder støtte på hele det politiske spektrum fra Greenpeace til ExxonMobil. Men kan det passe, at alle fra grønne aktivister til historiens største forurenere drømmer om samme løsning?