Teknologi. Den største klimasynder i landbruget er metan. Alligevel er der kun afsat en brøkdel i landbrugsaftalen til udvikling af nye teknologier, der håndterer gylle og metan fra kvæg. Forskere søgte ellers allerede om det i 1980erne.

Klimaet i koens maver

Det var en storsmilende samling Christiansborg-politikere, som trådte frem forleden aften og lancerede bred enighed om en klimaaftale for landbruget. Kompromiserne står mejslet ind i teksten. Men de rigtig svære afvejninger kommer til at finde sted dybt nede i vommen hos køerne, i staldene hos husdyrene og under indsamling af biomasse til biokul.

Størstedelen af den reduktion af klimagasser, som skal nås inden 2030, ligger ikke ligefor. Der skal først udvikles de nødvendige teknologier. Næsten tre fjerdedele af de 7,4 millioner ton klima­gasser, som aftalen lover at reducere inden 2030, hænger på udviklingen af nye landbrugsteknologier. Der er sat 575 millioner kroner af til »udviklingssporet«, som det hedder i landbrugsaftalen. Med bare ni år til 2030 ser man næsten for sig, hvordan forskere stiller op i løbesko for at nå deres mål. Helt så begejstrede er de ikke selv.

tine
(f. 1957) er journalist og tidligere redaktør af videnskabssektionen Ideer. SamBas fra RUC, journalistuddannet fra Danmarks Journalisthøjskole, Europæiske Kulturstudier ved Aarhus Universitet. Tine har skrevet “Vandets stille hvisken - en fortælling om ilt og brint, om os og livet”, Grønningen 1, 2022, og “Til tjeneste – dengang i 70erne”, Gyldendal, 2006.

Andre læser også