KRONIK. Særkørsel fra Danmarks Statistik viser, at ikke-vestlige efterkommere også på gymnasieniveau klarer sig dårligere end danskere.

En trist historie

En trist historie

 

Morten Uhrskov Jensen, historiker, landsformand for Dansk Samling:

På børnehaveniveau er ikke-vestlige indvandrere to år bagud i forhold til danske børn. Det relativt lavere niveau går igen i grundskolen, og nu viser en ny særkørsel, at det også sætter sig igennem i gymnasiet. Antagelig – tallene mangler – fortsætter denne tendens på de videregående uddannelser. Det afspejler sig i lavere deltagelse på arbejdsmarkedet. Ikke-vestlig indvandring er en belastning for det danske samfund.

I Danmark har det været god latin i fem årtier at påstå, at karakterer ikke betyder noget videre. I lige så mange år har det været forkert. Det er ikke tilfældigt, om en elev får for eksempel karakteren 02 eller 10. Elever, der udelukkende får 10 og 12, kan groft sagt blive til, hvad de vil, alt efter hvor deres største interesser befinder sig. Det samlede karakterblad for den enkelte elev er meget sjældent »savtakket« med voldsomme spring fra de laveste og til de højeste karakterer. I stedet løber karaktererne for den enkelte næsten altid i et »bånd«, hvor alle/de fleste karakterer er enten lave, middelmådige eller høje.

Der er altid enkeltindivider, der efter at have fået lave karakterer i både grundskolen og på en ungdomsuddannelse pludselig tager sig sammen og klarer sig glimrende på en videregående uddannelse. Men: Hvis 1.000 individer, der alle har et snit i karakterer på 4 fra ungdomsuddannelsen, sammenlignes med 1.000, der alle har et snit på 10 fra samme type ungdomsuddannelse, vil den sidstnævnte gruppe med garanti få højere uddannelse, højere deltagelse på arbejdsmarkedet og derfor selvfølgelig også højere indkomst. Vi skal derfor ikke se på individer, men på grupper.

Denne kronik vil undersøge forskellene mellem tre grupper, danskere, ikke-vestlige indvandrere og ikke-vestlige efterkommere. Det har i 12 år været muligt at finde tal for, hvordan disse tre grupper klarer sig ved grundskolens afgangsprøver, men Danmarks Statistik har aldrig i sin årlige rapport Indvandrere i Danmark (begyndende i 2007, 12. udgave fra 2018) skrevet om karaktererne for de tre forskellige grupper ved ungdomsuddannelserne. Det har været nødvendigt at fremskaffe disse tal ved at bestille en særkørsel til den nette sum af mere end 13.000 kroner inklusive moms. Derfor er det nu muligt at se, om mønstrene fra grundskolen går igen i det videre uddannelsesforløb.

I det følgende er der ikke taget højde for socioøkonomiske forskelle mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. En sådan korrektion ville givet indsnævre forskellene. Det er dog værd at huske på, at korrektion for socioøkonomisk status mellem grupper er en rent teoretisk øvelse, der ikke ændrer ved de faktiske tal. I betragtning af, at det danske samfund har mange årtiers erfaring med ikke-vestlige i det danske uddannelsessystem, uden at der er sket afgørende fremskridt, er der ikke umiddelbart noget, der tilsiger, at social ingeniørkunst vil kunne ophæve eller bare væsentligt mindske de betydelige forskelle, der er mellem danskere og ikke-vestlige.

Nu til tallene, hvor vi imidlertid vil begynde under skoleniveau ved at se på, hvordan førskolebørn i alderen 3 til 5,5 år klarer sig. Der blev i 2016 udgivet en meget stor dansk undersøgelse, der havde testet så mange som 13.000 børn, både danske og ikke-vestlige. Forskellene mellem de to grupper var alarmerende høje. Det gennemsnitlige ikke-vestlige barn lå mere end to år efter det gennemsnitlige danske barn. Det gjaldt både i sproglige og matematisk betonede opgaver.

Spørgsmålet bliver nu, om det danske skolevæsen kan yde en indsats, så de ikke-vestlige i snit indhenter det, de var bagud allerede i førskolealderen.

Et gennemsnit af afgangsprøverne i grundskolen (altså både folkeskoler og friskoler) for årene 2013 til og med 2017 viser, at ikke-vestlige indvandrere har de laveste gennemsnit med 4,9 blandt drengene og 5,4 blandt pigerne. De ikke-vestlige efterkommere ligger med niveauer på 5,4 og 6,1. Vi kan her se, at der sker en stigning i karaktererne fra indvandrere og til efterkommere på i snit 0,6 – 0,5 for drengene og 0,7 for pigerne. Vi bemærker her, at efterkommere pr. definition er født og opvokset i Danmark med adgang til velfærdsstatens tilbud fra livets begyndelse og frem.

For elever med dansk baggrund havde drengene 6,7 og pigerne 7,5 i snit for årene 2013-2017. Det er en voldsomt stor forskel i forhold til efterkommere. Det er en karakterforskel på 1,3 for drengene og 1,4 for pigerne. Pigerne får internt i alle grupper højere karakterer end drengene, men danske drenge får væsentligt højere karakterer end efterkommerpigerne, nemlig 6,7 mod 6,1.

Den foreløbige konklusion bliver denne: Ikke-vestlige indvandrere klarer sig meget ringe. Ikke-vestlige efterkommere klarer sig bedre end indvandrere, men langt under det danske niveau.

Kan de ringe resultater både i førskolealderen og ved grundskolens afgangsprøver hentes i gymnasiet?

Det ser ikke sådan ud. Indvandreres karaktergennemsnit ligger stabilt mellem 1,3 og 1,6 karakterer under danskernes i perioden 2010-2018. Karakterforskellen mellem danskere og efterkommere holder sig også stabilt hen over de ni år på mellem 1,2 og 1,4 hele vejen igennem. Vi kan uden videre konkludere, at hypotesen om, at heller ikke efterkommerne ville være i stand til at hente efterslæbet fra førskolealderen og grundskolen, holder stik.

Man iagttager noget næsten endnu mere iøjnefaldende, når man gennemgår tallene. I grundskolen skete der i det mindste et karakterløft fra indvandrere og til efterkommere på i snit 0,6. Stadig langt under det danske niveau, som vi har set, men dog en signifikant forbedring. Denne forbedring finder stort set ikke sted på gymnasieniveau. Her ligger »forbedringerne« i karakterer på mellem 0,0 og 0,3. Et umiddelbart meget overraskende resultat. Der sker stort set ikke forbedringer i præstationerne i gymnasiet fra indvandrere og til efterkommere.

Ud fra disse nedslående tal skal vi nu se på, hvad vi ved om videre uddannelse og om beskæftigelsesniveau for danskere, ikke-vestlige indvandrere og ikke-vestlige efterkommere.

Ser vi først på de ikke-vestlige indvandrere i alderen 25 til 64 år og sammenligner dem med danskere i forhold til kompetencegivende uddannelser, finder vi meget store forskelle. Indvandrermænd og -kvinder ligger næsten ens med henholdsvis 53 og 55 procent med en uddannelse, der kan bruges på arbejdsmarkedet. For danske mænd og kvinder er de tilsvarende tal 73 og 78 procent.

Ser man på, hvordan 30-årige efterkommere har klaret sig, får vi følgende billede: 53 procent af efterkommermænd og 69 procent af efterkommerkvinder havde i 2018 fået en kompetencegivende uddannelse. Det havde modsvarende 74 procent af danske mænd og 81 procent af danske kvinder.

Til sidst vil vi vende os imod beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere og efterkommere i forhold til danskere. I alderen 16 til 64 år var 55 procent af indvandrermænd i beskæftigelse, mens det gjaldt for 46 procent af kvinderne. De tilsvarende tal for danskere var 77 og 74 procent, alle tal fra 2016. Det skal nævnes, at den nuværende højkonjunktur har fået flere ikke-vestlige i arbejde siden 2016, men bedømt ud fra den seneste økonomiske krise, finanskrisen i 2008 og en del år frem, vil de ikke-vestlige i langt højere grad end danskere kunne imødese en fyreseddel, når den næste økonomiske krise kommer.

Danmarks Statistik har nu i et par år foretaget den udmærkede øvelse at standardisere danskere og efterkommere. Det betyder i praksis, at man gør de to grupper ens ved alene at se på de 20- til 40-årige. Det er en god idé at gøre, fordi efterkommere i snit er endog meget yngre end danskere.

Når danskere i alderen 20 til 40 år pr. definition sættes til 100 i beskæftigelse, ligger indvandrermænd på 69 og indvandrerkvinder på 59. Efterkommermænd ligger på 85, mens efterkommerkvinder lander på 83. Der er tale om niveauer for de ikke-vestlige, der er langt under danskernes. Resultaterne passer dog fint sammen med de lave karakterniveauer for de to grupper, ikke-vestlige indvandrere og ikke-vestlige efterkommere.

Vi kan herpå konkludere, at alle tilgængelige tal peger i retning af, at ikke-vestlige i Danmark i snit er en økonomisk byrde, en byrde, der vil vokse, så længe antallet og andelen af ikke-vestlige i Danmark vokser.

 

Ved en fejl fremgik et forkert navn på forfatteren af denne kronik i den trykte udgave af Weekendavisen #13, fredag 29. marts 2019.

Dette er et indlæg i debatten og udtrykker derfor alene skribentens eller skribenternes holdning. Du kan indsende forslag til opinion@weekendavisen.dk

 

Side 15