I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.
Det, vi troede, vi vidste
Har man fået hjernerystelse, er det bedste, man kan gøre, at holde sig i ro; jo længere tid, jo bedre. På den måde undgår man at belaste hjernen og giver den fred og ro til at komme sig. Sådan lyder en almindelig formaning, men det er tilsyneladende en sandhed med modifikationer.
Det, vi ved nu
I et nyt studie har amerikanske forskere undersøgt, hvordan det gik en række 11-17-årige, i tiden efter at de havde fået hjernerystelse. Her fandt de, at de unge, som relativt hurtigt kom tilbage i skole, på arbejde eller gik i gang med at dyrke sport, blev hurtigere raske end dem, der holdt sig inaktive i længere tid.
Det flugter med en række tidligere studier, der har antydet, at fysisk aktivitet kan være sundt for børn i tiden efter en hjernerystelse.
Sammenhængen gjaldt dog ikke for de aktiviteter, der foregik på en skærm – her så man det modsatte billede: De, der brugte mere tid på at spille computer eller være på internettet i dagene efter, var langsommere til at blive friske igen.
Der er altså god ræson i at begrænse skærmtid for børn, der lider af hjernerystelse. Men for børn, der kun oplever få symptomer, er der ikke nogen grund til at tvinge dem til at blive i sengen, konkluderer forskerne i det nye studie.
Men ...
Forskerne anerkender, at sammenhængen meget vel kan gå begge veje: Måske er de unge, som er hårdest ramt, også mere tilbøjelige til at blive hjemme i sengen i længere tid. Men selv når forskerne kontrollerede for, hvor svære symptomer de unge oplevede, ændrede det ikke det samlede billede. cron
British Journal of Sports Medicine, 12. februar
