3. august 2023
Kontroltab. Atombombens fader, Robert Oppenheimer, var det første menneske, der fik uigenkaldelighedens karma lige i synet. Men på ingen måde det sidste.

Skæbne­svimmelhed

<p>Udviklingen af atombomben skabte en ny videnskabelig arbejdsform, hvor mange forskere forfølger et fælles mål. Oppenheimer kunne få sine folk til at være kreative i samklang, måske til skade for verden. Foto: Corbis, Getty Images</p> Foto: <p>Udviklingen af atombomben skabte en ny videnskabelig arbejdsform, hvor mange forskere forfølger et fælles mål. Oppenheimer kunne få sine folk til at være kreative i samklang, måske til skade for verden. Foto: Corbis, Getty Images</p> Foto:
Udviklingen af atombomben skabte en ny videnskabelig arbejdsform, hvor mange forskere forfølger et fælles mål. Oppenheimer kunne få sine folk til at være kreative i samklang, måske til skade for verden. Foto: Corbis, Getty Images



Andre læser også

Kultur

Hvad sker der med stjerner, når de dør?

Anmeldelse: Oppenheimer. Christopher Nolans skildring af atombombens fødsel er et bjergtagende, vaklende monstrum af en storfilm, der tager instruktørens visuelle ambitioner til svimlende højder.

Lasse Winther Jensen
Udland

Verdensødelægger

Kommentar. Atombomben minder os om risikoen ved nye teknologier.

Mikkel Vedby
Ideer

Prometheus rejser sig

Sprængning. Filmen om atombombens fader, J. Robert Oppenheimer, kommer næsten samtidig med, at den plagede fysiker formelt renses for anklager om at være sovjetisk spion.

Kristian Hvidtfelt Nielsen, lektor, Center for Videnskabsstudier, Aarhus Universitet



Afgørende gammelt