Putin har vænnet sig til at få sin vilje med våbenmagt. Derfor er det ikke blot et problem for den russiske hær, at den ikke kan underlægge sig Ukraine i en lynkrig. Fremtiden for Putins regime er på spil.
Selv i autoritære regimer kan der ikke være en politimand på hvert gadehjørne. Hvis alle moskovitter går på gaden i morgen, så kan sikkerhedsapparatet ikke holde dem nede; men det gør befolkningen ikke, fordi den lever med ideen om regimets uovervindelighed.
Når Groznyj blev sønderskudt i 1995, Georgien invaderet i 2008 og Krim annekteret i 2014, så har russerne ikke blot været vidne til russisk udenrigspolitik i praksis, men også set en demonstration af magtapparatets styrke. Dén styrke er væk i felttoget i Ukraine, hvor kampvogne løber tør for benzin, og tabstallene stiger, uden at de russiske styrker har erobret Kyiv. At de russiske styrker ikke kan undertvinge sig et land, hvis indbyggere Putin har affærdiget som narkomaner og nynazister, gør det så meget desto mere ydmygende for præsidenten.
For Putin handler krigen ikke længere om at erobre Ukraine og etablere en ny europæisk sikkerhedsorden. Efter militærets miserable indsats i den første uges kampe handler krigen om at genetablere ideen om Kremls uovervindelighed. For hvis den russiske hær taber krigen om Ukraine, så taber Putin magten. Derfor er de politiske hensyn, som formentlig hidtil har begrænset den russiske hær, ikke længere vigtige. Putins udmelding om forøgelse af atomberedskabet og rapporterne om artilleribombardementer af ukrainske byer skal ses i denne sammenhæng.
AT KRIGEN skal vindes for dens egen skyld, kan få katastrofale konsekvenser for tabstallene blandt ukrainske civile og de tusinder af rekrutter, som er blevet udskrevet til den ukrainske hær. De ukrainske styrker har klaret sig godt i første runde af krigen, men Rusland indsætter nu reserverne omkring Kyiv. Russiske panserenheder støttet af luftmagt og artilleri vil have en helt anden ødelæggende kraft end de styrker, som Rusland hidtil har sat ind.
Den militære sejr, som Putin har brug for på hjemmefronten, kan kun købes på bekostning af muligheden for at overtage Ukraine. Hvert bombardement af en boligblok og hver deling af ukrainske familiefædre, som bliver løbet over ende af russiske kampvogne, vil styrke den ukrainske nationale vilje til at stå imod.
Putin må derfor indse, at han ikke kan få hele Ukraine, men at han tværtimod har forenet den ukrainske nation mod ham selv og Rusland. Hvad gør Putin så? Præsidenten må sikre sig, at værdien af en militær sejr ikke bliver udvandet af en efterfølgende ukrainsk guerillakrig. Det gælder om at vinde og komme væk i en fart, så Rusland kan reetablere sine forbindelser til verdensøkonomien.
PUTIN HAR groft sagt to muligheder for at forhandle på baggrund af en militær sejr: Wien-løsningen og Helsinki-løsningen.
Rusland kan få organisationen for sikkerhed og samarbejde i Europa (OSCE) til at indkalde til en konference i Wien. Konferencen vil være et svar på de traktater om en ny europæisk sikkerhedsorden, som Putin lancerede før jul. Ved at tage udgangspunkt i dem, i stedet for invasionen, kan Putin lancere resultatet af sit felttog som en nyforhandling af den europæiske sikkerhedsarkitektur. I den forbindelse kan der blive nedsat en kommission, som skal sikre gennemførelse af folkeafstemning om tilhørsforholdet for provinser i det østlige Ukraine.
Hvis det bliver for svært at få europæerne til at sluge et topmøde med Putin i Wien, kan han prøve at få præsident Biden til at møde ham i Helsinki. Putin vil formentlig få mindre med hjem, men det vil bekræfte hans imperiale syn på europæisk politik. Putin mener, at NATO er USAs vasal, og ved at mødes direkte med Biden efter en sejr i felten vil Putin få mere ind på magtkontoen derhjemme. Til gengæld må han så også regne med nogle hårde forhandlinger, som måske ikke giver ham meget mere end en anerkendelse af annekteringen af Krim med hjem.
Hvis Putins krig ender i Wien eller Helsinki har præsidenten endnu en gang spillet højt spil og vundet en slags sejr. Men felttog er ikke færdighedsregning. Den ukrainske hær kan, mod alle odds, måske mønstre alle sine sidste kræfter til at besejre de russiske styrker uden for Kyiv. I så fald har Putin kastet terningerne for sidste gang; og Putins krig kan ende med, at han bliver afsat ved et kup i Moskva.
Dagens kommentar udgives alle hverdage på Weekendavisen.dk.
Find hele Weekendavisens dækning af konflikten i Ukraine her.
