OxyContin. I USA er hundredtusinder døde af stærk smertestillende medicin. Har vi styr på pillerne i Danmark? Ikke helt.

Historien om en lille pille

Den amerikanske fortælling om pillerne, der gjorde millioner til narkomaner, er først og fremmest grusomt sørgelig.

Weekendavisen fortalte sidste uge historien om den stenrige Sackler-familie fra New York, hvis medicinalvirksomhed, Purdue Pharma, i mere end to årtier aggressivt markedsførte den smertestillende pille OxyContin med det vanedannede opioidstof oxycodon, som var den ufarlig. Dermed banede Purdue Pharma vejen for en eskalerende opioidkrise, der alene fra 2020-2021 kostede 100.000 liv i USA.

Måske er danskere, der har stiftet bekendtskab med historien om Purdue Pharma – som for tiden også foldes ud i tv-serien Dopesick – kommet til at tænke på, hvad der gemmer sig i medicinskabene herhjemme: Har vi også et opioidproblem i Danmark?

Faktum er, at danskerne har ondt, og at vi tager piller for det.

»Kroniske smertetilstande udgør et meget stort samfundsmæssigt problem med alvorlige konsekvenser for den enkelte i form af lidelse og nedsat livskvalitet,« skriver Sundhedsstyrelsen i rapporten Afdækning af smerteområdet, som udkom i 2020. Ifølge rapporten døjer 1,3 millioner danskere over 16 år med kroniske smerter, en markant stigning siden årtusindskiftet.

Smertestillende opioider er ofte den løsning, lægen griber til, når det gør ondt. Faktisk har Danmark ifølge Sundhedsstyrelsen i »mange år haft et af de højeste forbrug i verden af opioider per borger« – også selvom »næsten alle« vil »udvikle fysisk afhængighed med abstinenssymptomer«, når de holder op med at tage medicinen.

Danske oxyer fra apoteket. 80 mg haves – 40 mg udsolgt.

Anonym narkohandler

I 2020 var der hele 140.000 langtidsbrugere af opioider i Danmark, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen. Af dem indløste næsten hver tredje recept på et middel med oxycodon – det stof, som Sackler-familiens virksomheder har markedsført både i USA og i Danmark.

Det viser sig, at Sackler-imperiets danske virksomhedsgren også har været afgørende for måden, vi behandler smerter på herhjemme i dag – og at de ifølge Lægemiddelstyrelsen brød loven undervejs.

​Opioider for folket

I efteråret udtalte misbrugsekspert og overlæge Henrik Rindom i en artikel i Kristeligt Dagblad, at lægeordinerede opioider som OxyContin har gjort tusinder af danskere til »narkomaner på første klasse«. Men OxyContin er også for længst slået igennem på det illegale marked, hvor smerteramte ældre føjer til pensionen ved at sælge ud af deres pillebeholdninger, og unge til enhver tid kan bestille forsyninger via det sociale medie Reddit og en krypteret beskedapp ved navn Wickr.

»Danske oxyer fra apoteket,« lød det i et salgsopslag på Reddit for nylig, som fortsatte: »80 mg haves – 40 mg udsolgt.« OxyContin er med andre ord blevet et opioid for folket, der bruges og misbruges af titusindvis af danskere på tværs af samfundsmæssige skel. For at forstå hvorfor skal vi 25 år tilbage i tiden.

I 2001 kunne man læse, at »Djævlepillen« fra USA, som Berlingske kaldte den, var nået til Danmark. Over for avisen oplyste Kaare Madsen, daværende direktør for den danske forhandler Norpharma, at OxyContin var blevet solgt i stigende mængder i Danmark siden 1996, men at vi ikke skulle være bekymrede for »amerikanske tilstande«:

»Pillen er vanskelig at få fat på, man skal enten have recept eller begå indbrud for at få fat i den,« forsikrede direktøren. Norpharma hedder i dag Mundipharma, der er Sackler-familiens internationale arm, og som også i dag sælger OxyContin i Danmark.

De følgende år blev OxyContin – selvom det var langt dyrere end morfin – stadig mere populært i Danmark, og i 2007 kom der igen kritisk fokus på lægemidlet herhjemme, efter at Purdue Pharma var blevet idømt kolossale bøder for vildledende markedsføring i USA. Det blev stadig mere klart, at medicinalvirksomheden få midler skyede i jagten på profit i USA.

På det tidspunkt advarede fagfolk i Ugeskrift for Læger om, at pillens danske forhandler uden tilstrækkelig videnskabeligt belæg påstod, at OxyContin var andre opioider overlegent i reklameannoncer målrettet dansk sundhedspersonale. Omtalen fik ifølge Nyhedsavisen Lægemiddelstyrelsen til at igangsætte en undersøgelse af Norpharmas markedsføringsmateriale – men ingen medier fulgte tilsyneladende op på sagen.

15 år senere har Weekendavisen fået aktindsigt i undersøgelsen, der afslører, at Norpharmas reklamefremstød i flere tilfælde vurderedes at være i strid med loven. Styrelsen fandt, at Norpharma i tre tilfælde havde forbrudt sig mod den paragraf i lægemiddelloven, der kræver, at reklamer for lægemidler skal være »fyldestgørende«, så personale, der håndterer medicinen, kan træffe sundhedsmæssigt forsvarlige valg. Om en reklamebrochure med titlen »Pålidelig smertebehandling« fremhævede styrelsen blandt andet, at Norpharma undlod at oplyse, at OxyContin ikke bør anvendes til børn. Norpharma trak brochuren tilbage, hvilket styrelsen tog til efterretning.

Gratis smerteskole

Krumtappen i Purdue Pharmas markedsføring i USA var en strategi for at normalisere brugen af stærk medicin. Patienter lærte, at de skulle »overvinde« deres frygt for at blive afhængige, og Purdue Pharmas salgskonsulenter opsøgte titusindvis af læger med argumenter, der nedtonede risikoen ved pillerne, gratis smagsprøver og invitationer til events og middage.

OxyContins danske forhandler gik også bemærkelsesværdigt langt for at udbrede medicinen i det danske sundhedsvæsen. Tilsyneladende med held: I 2011 kunne Information berette, at Norpharma gjorde imponerende indhug i markedet for smertedækning. Hvor kun fem procent af de patienter, der fik stærk smertestillende medicin i år 2000 fik ordineret oxycodon, var andelen et årti senere steget til mere end halvdelen. Ifølge Niels Heebøll-Nielsen, afdelingslæge ved Institut for Rationel Farmokoterapi, skyldtes det Norpharmas markedsføringsstrategi om at sende sygeplejersker på gratis kursus og lovprise deres produkt over for dem. »Og så sniger det sig ind på den måde,« sagde han til Information.

I en opsigtsvækkende sag fra samme år skred Region Hovedstaden ifølge DR ind over for Norpharmas »massive markedsføring« ved forbyde brugen af oxycodon i næsten alle tilfælde på regionens sygehuse: Norpharmas finansiering af efteruddannelse og kurser til sundhedspersonale havde ført til, at brugen af oxycodon var steget, mens andre billigere – og lige så effektive – præparater var blevet droppet. Det havde kostet regionen 21 millioner kroner.

I løbet af bare et halvt år havde 2.000 danske sygeplejersker ifølge DR deltaget i Norpharmas kurser, der blev kritiseret for ikke at være »fagligt korrekte«, fordi sygeplejersker – stik imod internationale standarder – blev søgt overbevist om, at oxycodon var det bedste præparat for patienterne. Også privatpraktiserende læger var blevet mødt af »særdeles opsøgende« salgskonsulenter ifølge Steffen Thirstrup, tidligere leder af Institut for Rationel Farmakoterapi, der udtalte til DR:
»På grund af effektiv markedsføring var brugen af oxycodon en steppebrand, der bredte sig. Men det førte jo ikke til, at vi fik en bedre behandling; bare at vi kom af med en frygtelig masse flere penge.«

I USA er der gang i et retsopgør mod Purdue Pharma på grund af firmaets salgsmetoder, men nogen offentlig skandale om OxyContin har der ikke været i Danmark. I stedet samlede opmærksomheden sig i 2017 om det svagere – men også yderst vanedannende – smertestillende opioid tramadol fra producenten Grünenthal, som på det tidspunkt blev udskrevet med alt for løs hånd. Reglerne for at udskrive tramadol blev strammet, efter at DR dokumenterede alvorlige misbrugsproblemer med stoffet, og efterfølgende er den samlede brug af opioider herhjemme faktisk faldet lidt. Til gengæld ordineres i dag 80 procent mere af det stærkere oxycodon end i 2015.

En ud af 100

Kun højst en procent af de patienter, der får ordineret OxyContin, bliver afhængige, lød i årevis Purdue Pharmas centrale salgsargument. Det amerikanske magasin The Atlantic sporer påstanden til en obskur undersøgelse fra 1980, det såkaldte Porter-Jick-studie bragt i The New England Journal of Medicine. I praksis var der tale om et læserbrev på fem sætninger om patienter, der fik udskrevet forskellige opioider, mens de var indlagt på et hospital. Det havde intet at gøre med, hvordan OxyContin blev anvendt i USA.

Oplysningen om, at afhængighed er en bivirkning, der kun rammer en procent eller derunder, fremgår bemærkelsesværdigt nok den dag i dag af produktresumeet for OxyContin, som sundhedspersonale kan orientere sig i på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.

At kun en ud af 100 skulle blive afhængig undrer overlæge Henrik Rindom, der har fulgt udviklingen i danskernes opioidforbrug i mange år.

»Ingen med forstand på det her område vil tro på den påstand,« siger han. »Det kan skabe et forkert billede af et stof, der er afhængighedsskabende på samme måde som andre morfinpræparater. Det er helt enkelt falsk reklame.«

Lægemiddelstyrelsen svarer Weekendavisen, at det er usandsynligt, at det førnævnte Porter-Jick-studie fra USA ligger til grund for oplysningen om OxyContins bivirkninger, men styrelsen kan ikke umiddelbart selv pege på den videnskabelige kilde.

Styrelsen gør opmærksom på, at produktresumeet også advarer om, at OxyContin »skal gives i lavest mulige dosis i så kort tid som muligt«, fordi det kan være vanedannende.

I Norge er produktresumeet det samme som i Danmark, og fra de norske sundhedsmyndigheder er reaktionen anderledes skarp:

»Jeg må indrømme, at vi er overraskede. Det er uheldigt, at der fortsat står, at lægemiddelafhængighed optræder sjældnere end hos en ud af 100, for vi mener ikke, at det er dækkende,« siger overlæge ved Legemiddelverket Sigurd Hortemo til Weekendavisen.

Han tilføjer dog, at lægerne i den virkelige verden er klar over, at OxyContin kan være farligt.

»Der er ingen læge i Norge, der ville mene, at OxyContin adskiller sig væsentligt fra andre stærke opioider,« siger han.

Selv svarer Mundipharma ikke på, hvad den præcise kilde til påstanden om afhængighed er, men de oplyser at leve op til alle europæiske krav til medicinalfirmaer, blandt andet om at foretage kliniske studier og sikre indberetninger af bivirkninger fra læger.

Afvænning

I Danmark dør folk ikke på gaderne som i USA, så hvad er egentlig problemet med de smertestillende opioider? Mange har jo kroniske smerter, og medicinen gør livet tåleligt igen.

Ifølge flere fagfolk er skandinaviske læger da også langt mere forsigtige med at udskrive recepter end deres amerikanske kolleger:

»Du kan få en hovedpinepille, hvis du brækker armen – vi har en helt anderledes god forståelse for, at det her skal holdes på et minimum,« som Kim Møller, lektor i sociologi ved Malmø Universitet, sagde i Deadline i weekenden.

Andre ser anderledes på sagen.

»Jeg mener ikke, der er tvivl om, at der er et væsentligt overforbrug af disse præparater i Danmark. Folk bliver ikke trappet ud, selvom de burde, og fortsætter i årevis,« lyder det fra Karsten Juhl Jørgensen, professor ved Centre for Evidence-Based Medicine Odense ved SDU.

Henrik Rindom er enig og siger, at samfundet mangler en plan for at afvænne tusindvis af opioidafhængige danskere: »Det kan i høj grad tilskrives, at sundhedspersonalet ikke er uddannet til det.«

Hvor det førhen var folk, der »var en del af et undergrundsmiljø, hørte Lou Reed og blev afhængige af heroin«, som henvendte sig for at komme ud af et misbrug, er det nu i højere grad almindelige danskere, der tager kontakt til det offentlige for at få hjælp til at kvitte smertepiller, siger Morten Hesse, lektor ved Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet.

Han tilføjer, at medicinalvirksomheder altid har hævdet, at deres seneste produkt ikke er vanedannende:

»Der kommer hele tiden et nyt smertestillende produkt, som helt sikkert ikke er afhængighedsskabende. Listen er uendelig, og i intet tilfælde har det vist sig at holde vand.«

– Har vi så et problem med opioider i Danmark?

»Vi kan måske leve med, at en stor del af den ældre befolkning går rundt i en tåge og mister nogle sociale funktioner. Vi kan måske også leve med, at brugen af opioider mod smerter koster nogle leveår,« siger Morten Hesse. Han fortsætter:

»Hvis vi vælger at sige, at vi kan leve med det, så har vi ikke et stort problem i Danmark.«