Det kan godt være, at Vesten ikke vil kæmpe for Ukraine på slagmarken. Til gengæld har Vesten gjort så meget på sanktionsfronten, at Ruslands økonomi er kollapset, og den russiske valuta, rublen, er pulveriseret.
Sådan kan man opsummere budskabet fra USAs præsident, Joe Biden, der gentagne gange har slået fast, at »rublen« er blevet til »rubble« – murbrokker.
»Man skal bruge omkring 200 rubler for at nå op på én dollar,« sagde Biden med foragt i stemmen, da han holdt tale i Polen 26. marts.
I virkeligheden lå rubelkursen den dag dog på godt 100 rubler for en dollar, og siden er rublen steget yderligere i værdi. I skrivende stund ligger dollar-rubelkursen på cirka 84 og dermed tæt på niveauet før krigen i Ukraine (75-80). Således har Kreml altså foreløbig formået at begrænse den skade, som Vestens sanktioner har påført den russiske valuta.
Det skyldes, at den russiske regering har truffet en lang række usædvanlige foranstaltninger og begrænsninger.
For det første er russiske eksportvirksomheder blevet pålagt at bruge mindst 80 procent af deres valutaomsætning på at købe rubler.
For det andet har myndighederne indført et loft for, hvor meget valuta man kan hæve fra sin valutakonto samt overføre eller tage med sig til udlandet. Loftet ligger på titusinde dollar.
For det tredje kan man slet ikke veksle rubler til hverken euro eller dollar. Og vil man veksle til andre udenlandske valutaer, er der blevet introduceret så højt et gebyr, at det næsten bliver meningsløst.
For det femte må statsborgere fra de såkaldt »uvenlige« lande, som har indført sanktioner mod Putin-styret, ikke længere sælge aktiver i Rusland. Ligesom der på Moskva-børsen er begrænsninger på de uvenlige landes borgere og virksomheders handel med værdipapirer.
Børsen er nu delvis åben for russere efter at have være lukket i næsten en måned; et tegn på, at det økonomiske styrtløb mod afgrunden er blevet standset.
Inflation og mangelvarer
Det betyder naturligvis ikke, at den russiske økonomi og de russiske forbrugere har været upåvirkede af sanktionerne. Straks efter de første sanktionsmeldinger begyndte priserne som forventet at stige overalt i Rusland fra supermarkederne og apotekerne til bilsalonerne og telefonbutikkerne.
På nettet skal man ikke søge længe for at finde russere, der glor på tomme hylder eller står i kæmpestore køer efter sukker og andre basale fødevarer. Og på blot en måned er den gennemsnitlige inflation nået op på 7,6 procent, oplyser Rosstat, Ruslands statistiktjeneste.
I virkeligheden menes inflationen at være endnu højere, og ved enkelte mangelvarer er der tale om et næsten astronomisk niveau. For eksempel er prisen på almindeligt printerpapir steget med op til 400 procent, oplyser nyhedssitet Gazeta.ru. Årsagen er, at Ruslands største producent af printerpapir ikke som tidligere kan købe kemikalier til fremstilling af papir i Finland.
I en periode måtte virksomheden indstille produktionen. Siden har den fundet nye underleverandører i Rusland, Indien og Kina, og prisen på printerpapir har stabiliseret sig, men er stadig tårnhøj i forhold til udgangspunktet.
Russerne kan se frem til faldende realindkomst, stigende fattigdom, flere besværligheder i dagligdagen og en mere uvis fremtid. Men man kan næppe forvente, at det får flertallet af befolkningen til at vende sig mod Vladimir Putin. Da Ruslands præsident annekterede Krim og fremprovokerede krigen i Østukraine i 2014, blev hans popularitet ikke svækket af Vestens sanktioner. Tværtimod: Hans opbakningstal steg fra 65-70 til et godt stykke over 80 procent.
Akkurat den samme tendens har man oplevet nu, fremgår det af den seneste meningsmåling fra Levada Center, et normalt respekteret Kreml-uafhængigt analyseinstitut. Ifølge meningsmålingen svarer næsten 83 procent af russerne, at de bakker op om Putin. Det er hans højeste approval rating i næsten fem år.
Dog peger sociologerne på, at man nu ikke kan stole på russiske meningsmålinger som tidligere, efter at der er kommet en ny lov om strenge fængselsstraffe for »misinformation« om Ruslands militærstyrker. Og især efter at Putin for nylig tordnede mod den såkaldt femte kolonne og talte om, at »folkeforræddere« skulle »spyttes ud som fluer«.
Energimilliarder
Det er ikke realistisk at forestille sig, at den russiske elite vil gøre oprør mod Putin inden for en overskuelig fremtid. For de nye sanktioner fra Vesten har fået eliten til at konsolidere sig bag præsidenten i en højere grad end før, skriver den normalt meget velinformerede uafhængige journalist Farida Rustamova:
»De har indført sanktioner mod os, så nu vil vi kneppe dem,« lyder det grove citat fra en unavngiven topembedsmand, som ellers menes at være forholdsvis liberal og skeptisk over for Putins krig i Ukraine.
Ligesom mange andre er han tilsyneladende mere fortørnet over Vestens sanktioner end myrderierne i nabolandet. Også når Weekendavisen taler med almindelige russere, hører vi ofte den slags logik:
»Det kan godt være, at det, vi gør i Ukraine, er forkert. Men da USA smadrede Irak, var der ingen, der indførte sanktioner mod amerikanerne. Hvorfor indfører de sanktioner mod os?«
I 2014 begyndte Vestens sanktioner for alvor at gøre ondt på russerne, cirka et halvt år efter at de var blevet indført. Det skete, da olie- og gaspriserne pludselig raslede ned, hvilket sammen med sanktionerne førte til en næsten perfekt storm mod russisk økonomi. Dengang endte det med, at rublen mistede over halvdelen af sin værdi.
I dag er situationen helt anderledes end for otte år siden. De indførte sanktioner er sådan set meget skrappere. Til gengæld er gaspriserne rekordhøje, og oliepriserne stabilt høje.
I 2022 er Rusland på vej til at tjene næsten 321 milliarder dollar (2.176 milliarder kroner) på sin energieksport, skriver Bloomberg. Ruslands årlige betalingsbalance kan slå alle rekorder med 240 milliarder dollar (1.627 milliarder kroner), spår det amerikanske erhvervsmedie.
