Skolebiblioteket gav mig mit første møde med litteratur. Jeg husker tydeligt, hvordan skolebibliotekaren i bogens navn kæmpede en brav kamp om vores opmærksomhed mod de digitale fristelser, som bibliotekets stationære computere (det var i midt 00erne) bød på i et tilstødende rum. Ud over at vække elevers læseglæde kæmpede bibliotekaren også en anden og mere forgæves kamp ved at minde os om at passe godt på bøgerne, aflevere dem rettidigt og for Guds skyld ikke lave æselører eller skrive i dem.
Bibliotekaren på min folkeskole har været sin løn værd, for samtlige anvisninger satte sig mirakuløst nok i mig. Jeg har behandlet bøger med største ærefrygt og holdt dem jomfrueligt rene – faktisk lige indtil jeg begyndte at studere litteraturvidenskab. Her fik jeg hurtigt pådraget mig den arbejdsskade, at jeg i dag ikke kan læse en bog uden at være bevæbnet med et skriveredskab og stå på spring for at tage noter i bogens margin og understrege ord, passager eller navne. Alt sammen ud fra en helt klar overbevisning om, at jeg en dag vil vende tilbage til netop den note og bruge den i en artikel eller læse netop den passage op for en ven.
Sommetider er det sket, men oftest ikke. Alligevel er jeg glad for, at mine bøger er tilplastret med noter og har tydelige brugsspor efter rejser, cykelture i regnvejr og lignende. Bogen er et af de få kulturprodukter, der endnu primært forbruges og opbevares fysisk, og som samtidig tåler en hel del knubs, uden at det går ud over dens indhold. Tværtimod giver bøgers mærker og ar hver bog en personlig fysisk karakter, der vidner om netop den historie, som den specifikke bog har.
Jeg læste med stor begejstring Annie Ernaux' Årene, da den udkom på dansk for et års tid siden. Siden har jeg lånt den ud til tre venner og hver gang indtrængende tilladt dem (læs: bedt dem om) at lave understregninger og noter i bogen. Nu står mine venners kommentarer i Årene side om side med mine egne, og hver gang jeg åbner bogen, er det til et polyfonisk kor af læsninger, der minder mig om den rejse rundt i min vennekreds, som bogen har været på.
Så undskyld, kære bibliotekar. Én af dine missioner lykkedes, og det var forhåbentlig den vigtigste af dem.
