Louise Plesner ønskede at gøre en forskel i ældreplejen, især for de psykisk sårbare. Men efter blot tre år som social- og sundhedsassistent overvejer hun at komme væk. »Lønnen og det øgede arbejdspres matcher slet ikke hinanden. Tiden til at drage omsorg er der heller ikke længere,« siger 32-årige Louise Plesner, der arbejder i Faxe Kommune på Sjælland.
Ældreplejen, som kommunerne er ansvarlige for, står i en prekær situation. Der bliver færre og færre social- og sundhedshjælpere (sosu-hjælpere) og social- og sundhedsassistenter (sosu-assistenter) til flere og flere ældre i fremtiden. Af samme grund ser ældreområdet ud til at blive det store tema i kommunal- og regionalvalget. Flere partier kredser om den mest voksende vælgergruppe i denne tid, da fremtidens ældrevelfærd anses for at være den nye værdikamp i dansk politik.
Ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) er næsten hvert andet forsøg på at rekruttere social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter til ingen nytte, og det er lige præcis til stillinger som social- og sundhedsassistent, at der er det højeste antal forgæves rekrutteringsforsøg. Hele 9.670 mislykkede forsøg var der tale om fra perioden april 2021 til september 2021, hvilket svarer til 48 procent. Råbet om faglært arbejdskraft til ældreområdet har aldrig været højere. Alligevel tyer kommunerne i stigende grad til de ufaglærte på grund af kvaler med rekruttering af faglærte social- og sundhedsmedarbejdere.
Ledige stillinger
»Når vi slår stillinger op, får vi ikke så mange ansøgere, som vi tidligere fik. Nogle gange kommer der slet ingen,« siger Annette Lund, senior-, sundheds- og fritidsdirektør i Kolding Kommune. Ligeledes er det svært at skaffe vikarer. Det er sådan, at vikarbureauet ikke altid kan stille den fornødne arbejdskraft til rådighed. »Vi kan blive nødt til at bede fastansatte om at tage ekstravagter for at få vagtplanen til at gå op,« siger hun.
Spørger man Tine Rostgaard, professor og forsker i ældrepleje på Roskilde Universitet og Stockholms Universitet, er kommunernes største udfordring lige nu at tiltrække den nødvendige arbejdskraft i ældreplejen. »Situationen er ret alvorlig og har været det længe. Vi taler om færre uddannede sosu'er, færre medarbejdere, mens mange af dem i arbejde overvejer at søge væk eller snart har mulighed for at gå på pension,« siger hun.
Tager man Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning fra år 2020 til 2060 for gode varer, kan man forvente en væsentlig fremgang af ældre i de kommende år. Ifølge prognosen vil antallet af de +80-årige gå fra 273.300 i 2020 til 433.500 i 2030, en stigning på 59 procent. I demografisk forstand forventer man, at der i 2030 vil være 160.000 flere over 80 år end i dag. Det er en udvikling, som også kun ser ud til at fortsætte i årevis herefter. Derfor kommer ældregruppen til at trække mere på de sociale og sundhedsmæssige ydelser, hvilket bliver en sundhedsøkonomisk udfordring i fremtiden, siger Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi og -politik på Syddansk Universitet. »Hvad værre er: Det er ikke en fjern fremtid, men en fremtid, vi er i gang med,« siger han.
Helt konkret er andelen af ufaglærte medarbejdere på social- og sundhedsområdet i kommunerne steget fra 13 til 22 procent i perioden 2017 til 2021, når man ser på sammenhængen mellem antallet af faglærte og ufaglærte social- og sundhedsmedarbejdere. Mere end hver femte medarbejder er lige nu ufaglært, viser et notat udarbejdet af fagforbundet FOA. I 30 kommuner ligger andelen af ufaglærte over 25 procent i 2021. I ti kommuner er andelen omkring eller under ti procent. I Rudersdal Kommune, som ligger helt i top med hensyn til ufaglærte i ældreplejen, er tallet 35 procent, mens Fredericia i den helt anden ende kun har fem procent ufaglærte.
Derfor hørte det ikke til småtingsafdelingen, da Styrelsen for Patientsikkerhed i fjor gav den nordsjællandske kommune Furesø et påbud i patientsikkerhedens navn »om at sikre forsvarlig medicinhåndtering, systematiske sygeplejefaglige vurderinger og tilstrækkelig journalføring«. De eksterne vikarer havde ikke adgang til borgernes journaler og altså ikke kendskab til den enkelte ældres behov, hvilket forhindrede dem i at udføre en pleje, man kan være bekendt.
Ser man på sygefraværet blandt unge under 30 år i kommunerne, er der et større omfang af sygemeldinger end tidligere, viser en undersøgelse fra Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkingenhed. Social- og sundhedsområdet er allerværst, hvor sygefraværet blandt de ansatte under 30 år steg med næsten 14 procent fra 2017 til 2019. Værd at bemærke er stigningen, når de unge social- og sundhedsansatte overhaler deres kolleger med længere anciennitet på sygefravær.
Reformfuser
Før i tiden, når Louise Plesner mødte ind på arbejdet, havde hun tid til at læse op på de ældres journaler fra morgenstunden. Men når de møder i dag, kniber det med at nå det. De skal hurtigt ud ad døren for at nå frem til de mange ældre. Værre bliver det, når de også lige får at vide, at der er sygemeldinger fra deres kolleger, fordi »de nærmest ikke kan mere«. Derfra må man altså prioritere imellem de mest nødstedte ældre, der først har brug for omsorg.
Arbejdsopgaverne er vidt forskellige for Louise Plesner. Alt fra at tage mod sygemeldinger, tilrettelægge vagtplanen, besvare akuttelefonen, (af)bestille vikarer og give sonde til at tømme en blære med et engangskateter, dosere medicin, måle blodsukker og give insulin. I takt med at der kommer flere ældre, bliver arbejdet også mere krævende. Plesner frygter, at man ikke kan levere den værdige ældrepleje, som professionen tilsiger.
At opdrive social- og sundhedsmedarbejdere har længe været vanskeligt. Sidste år landede det færdige arbejde fra en taskforce (bestående af embedsmænd fra Finansministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Beskæftigelsesministeriet) nedsat af regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner i 2019. Påfaldende er det, at en »del af den faldende tilgang kan tilskrives indførelsen af adgangskrav på alle erhvervsuddannelser med erhvervsuddannelsesreformen fra 2015«. Med andre ord lyder begrundelsen til dels, at det er blevet sværere at komme ind på uddannelserne.
Efter reformen trådte i kraft i 2015, skulle unge være i besiddelse af et karaktergennemsnit på mindst 02 i dansk og matematik ved de afsluttende prøver i 9. eller 10. klasse for at komme ind på erhvervsskolerne. Fra politisk side var forhåbningen med adgangskravet, at erhvervsuddannelserne ville være mere værd at stræbe efter, så der hertillands kom langt flere faglærte. Indtil videre er forhåbningerne ikke gået i opfyldelse. I stedet satte adgangskravet gang i en nedgang i antallet af elever på de 13 sosu-skoler, som skal levere den fornødne arbejdskraft til ældre og patienter med behov for pleje, omsorg og praktisk hjælp.
Forrige år gav et notat fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) den samme konklusion: Adgangskravet forhindrede flere i at blive sosu-medarbejdere. Inden reformen begyndte 8.807 elever årligt på sosu-uddannelsernes hovedforløb. Efter reformen faldt antallet til 5.315 om året. En reducering på 39 procent.
Vigtigt er det også at gøre opmærksom på, at 14,1 procent af eleverne på sosu-assistentuddannelsen og 14,5 procent af eleverne på sosu-hjælperuddannelsen er stoppet senest tre måneder inde i uddannelsernes hovedforløb. Det er dobbelt så stor en andel som på de øvrige erhvervsuddannelser, hvor gennemsnittet ligger på 7,2 procent, viser en analyse fra Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev, Momentum.
Senior Omsorg
Ældrepleje står det offentlige for. Det kan måske ændre sig. Forsikringsselskabet Tryg lancerede »Danmarks første velfærdsforsikring til ældre« sidste år. Det såkaldte produkt Senior Omsorg er en forsikringsløsning, som kan købes af voksne børn til deres forældre i alderdom, hedder det i pressemeddelelsen. Men nu viser det sig, at det i store træk er de ældre selv, som tegner denne type af forsikring, der for eksempel dækker »hjemmepleje og rengøringshjælp efter operation eller indlæggelse samt hospitalskompensation og ekstra transport til behandling efter sygdom og ulykke«.
Brancheorganisationen Forsikring og Pension udkom sidste år med en analyse over udgifterne på ældreområdet, der frem mod 2050 vil stige med omkring 30 milliarder kroner. Fra 46 milliarder kroner i 2020 til 79 milliarder kroner i 2050. Det svarer til en ny storebæltsbro hvert eneste år. Forsikrings- og pensionsselskaberne byder den stigende efterspørgsel på omsorgsforsikringer til ældre hjertelig velkommen. Forskellige undersøgelser viser ligeledes, at der er en stigende skepsis blandt ældre fra 50 år og frem, hvad angår, om velfærdsstaten i fremtiden stadig kan sørge for dem, der ikke længere kan tage vare på sig selv.
»Hvis ikke vi får den arbejdskraft, som er helt nødvendig til ældreområdet, så er jeg bange for, at der kommer en humanitær krise,« siger Bjarne Hastrup, direktør i Ældre Sagen, til årets ældretopmøde.
