Jurnalister billede

Vu Nguyen

(f. 1994) er journalist og skriver om politik, kultur, litteratur og videnskab. Cand.mag. i journalistik fra Syddansk Universitet. Tidligere redaktør og journalist på nyhedsmagasinet RÆSON.
Kontroversen. Som amerikansk forsvarschef skulle Mark Milley være apolitisk. I stedet planlagde han angiveligt et modkup mod sin øverstbefalende, Donald Trump.

I nationens tjeneste

I nationens tjeneste Af Vu Nguyen

For journalister og forfattere er Donald Trump gaven, der bliver ved med at give, når det gælder bogudgivelser. I juli landede hele tre bøger om Trumps sidste periode som præsident. En af dem handler om Trumps påståede kupforsøg.

Bogen I Alone Can Fix It – Donald J. Trump’s Catastrophic Final Year er skrevet af de to Pulitzer-vindende journalister Carol Leonnig og Philip Rucker. Sammen beskriver de, hvordan USAs øverste militære leder, forsvarschef Mark Milley, frygtede, at Trump ville gennemføre et kup efter valgnederlaget til Joe Biden. Milley skulle ligefrem have lagt planer for et modkup.

»De kan prøve, men det kommer fandeme ikke til at lykkes for dem,« sagde han ifølge de to journalister på et tidspunkt til sine kolleger. »De kan ikke gøre det uden militæret. De kan ikke gøre det uden CIA og FBI. Vi er dem, der har våbnene.«

Ikke desto mindre var Milley i chok over Trumps påstande om valgsvindel. I private samtaler drøftede Milley sin mistanke om det mulige kupforsøg med andre topgeneraler i forsvaret. Milley var overbevist om, at Trump ville opildne befolkningen til et punkt, hvor Trump kunne erklære undtagelsestilstand og efterfølgende sætte militæret ind.

De militære ledere diskuterede muligheden for at fratræde deres stillinger, såfremt et kupforsøg blev sat i værk. Hellere det end at føre en ulovlig eller farlig ordre ud i livet.

Milley så Trump som »den klassiske autoritære leder, der intet havde at tabe«. Den firestjernede general Milley sammenlignede ligefrem Trumps retorik og opførsel med Adolf Hitlers.

»Det er et Reichstag-øjeblik,« skulle Milley have sagt med henvisning til ildspåsættelsen af Rigsdagsbygningen i 1933, der gav Hitler mulighed for endegyldigt at suspendere Weimarforfatningens borgerrettigheder og indføre nødret.

Hvordan reagerede Trump, da han blev bekendt med bogens indhold? Trump afviste på det kraftigste alle anklager om kupforsøg i en skriftlig udtalelse på sin hjemmeside. »Jeg har hverken truet eller talt med nogen om et kup (...). Undskyld, at jeg må informere dig, men et valg er min form for kup, og hvis jeg skulle foretage et kup, ville general Mark Milley være en af de sidste mennesker, jeg ville gøre det sammen med.«

Milley har hverken villet be- eller afkræfte journalisternes påstande. Til en Pentagon-pressekonference 21. juli understregede han, at militæret ikke handlede politisk i Trumps sidste tid som præsident.

»Vi holdt os ude af politik. Vi er en apolitisk institution. Det var vi på det tidspunkt, det er vi også nu,« sagde Milley. »Personligt leverede jeg altid den bedste faglige militærrådgivning til præsident Trump (...).«

USA's tidligere præsident Donald Trump sammen med General Mark Milley ved Lincoln Financial Field i Philadelphia, Pensylvania d. 8. december 2018. Arkivfoto: Jim Young, Reuters / Scanpix.
USA's tidligere præsident Donald Trump sammen med General Mark Milley ved Lincoln Financial Field i Philadelphia, Pensylvania d. 8. december 2018. Arkivfoto: Jim Young, Reuters / Scanpix.

USAs siddende forsvarsminister, Lloyd Austin, som flankerede Milley til Pentagon-pressekonferencen, var af samme opfattelse. Austin understregede, at han havde en »ualmindelig stor tro og tillid« til Milley. »Han har ikke en politisk knogle i sin krop,« forsikrede Austin.

For CNN-redaktør Chris Cillizza kredsede kontroversen om Trump, som han ikke mente var i stand til at varetage præsidentembedet. Trump udgjorde en fare for alle amerikanere. Om de så støttede eller foragtede ham, fastslog Cillizza.

I konservative kredse var kritikken derimod rettet mod Milley.

I The Atlantic skrev Kori Schake, direktør for udenrigs- og forsvarspolitik ved den konservative tænketank American Enterprise Institute, at Milleys udtalelser markerede »det seneste skridt i den fortsatte erosion af Amerikas forhold til militæret«.

Hvorfor har Milley stadig kommandoen over militæret? spurgte tv-værten Tucker Carlson på Fox News. Efter hans mening fortjente Milley en fyreseddel, hvorfor Carlson også kaldte Milley for en »ekstremist med crackpot-synspunkter«, blandt andet på grund af sin brug af nazikortet. »(...) denne belæste mand i historie sammenlignede næsten halvdelen af landet med Adolf Hitler (...),« udtalte Carlson med henvisning til de mange vælgere, der stemte på Trump.

Men hvad nu hvis der ikke var tale om et kup? spurgte journalist og forfatter Christopher Caldwell i et meget delt og kommenteret indlæg på The New York Times. Ifølge Caldwell var stormen på Kongressen snarere »en politisk protest, der kom ud af kontrol«.

Tilsvarende synspunkt var at finde i The American Conservative. »(...) 500 demonstranter, der tager selfies inde i Capitol Hill, er raserianfald, ikke et kup,« skrev forfatter Peter van Buren i det konservative magasin. Ifølge ham var det ikke Trump, der var skurken. Nej, den rigtige trussel mod demokratiet var Milley, som med sin »irrationelle frygt« for et »imaginært kup« svigtede sit forfatningsmæssige ansvar.

Mens de amerikanske kommentatorer skændes om skyldsspørgsmålet, gnider forlæggerne sig i hænderne ved tanken om de mange bøger om Trumps sidste tid, offentligheden endnu har til gode.

Side 20