Balanceakt. Både til vands og til lands er det svært at dele sol og vind lige. Reportage fra fejlslagne vindmølle- og solcelleprojekter, hvor klima og natur tørner sammen.
Grøn omvæltning
Fra husets bakkeskråning har den gråskæggede Bent Kiertzner 100 meter ned til Danmarks længste sø, Tjele Langsø, der ligger mellem Viborg og Hobro.
Det er her ved Tjele Langsø, at den truede trækfugl tajgasædgåsen overvintrer. Lige midt på trækruten for hovedparten af den skandinaviske bestand var planen fra energiselskabet European Energy og et flertal i byrådet i Viborg, at otte vindmøller skulle rage 150 meter op. Men vindmøllerne fik ikke luft under vingerne. I stedet fik støtter af den sjældne og konservativt anlagte gås i juni medhold i landets øverste miljøinstans, Planklagenævnet. Således sejrede hensynet til naturen over hensynet til klimaet ved Tjele Langsø.
Del: