Et virvar af indre stemmer ville Anika Hoffmann det ondt. For at få dem til at tie stille kylede hun rundt med inventaret på den lukkede psykiatriske afdeling i Odense. Da alarmen gik, strømmede personale til for at overmande hende.

Frem med mavebæltet og remme til hænder og fødder, så kroppen ikke længere kunne spjætte fra sengen. At vriste sig fri var ikke en mulighed. For at lægge en dæmper på det hele kom et stik fra en sprøjte med den beroligende medicin stesolid. Helt udkørt måtte hun til sidst underkaste sig.