Anbringelse. Udsatte børn, der anbringes hos nye forældre, får det ikke nødvendigvis bedre. Et nyt studie viser, at »tilknytningsbaseret terapi« kan hjælpe de nye familier på vej.

En ny mor er ikke nok

For to år siden kom Mette Frederiksen med et løfte i sin nytårstale: Flere udsatte børn skulle have et nyt hjem, og vilkårene for anbragte børn skulle være langt mere stabile. Statsministeren havde truffet et valg om altid »at stå på børnenes side« og indvarslede et »nyt kapitel i børnenes danmarkshistorie«. En anbringelse skulle ikke længere være den sidste udvej, når alt andet var prøvet.

Men en ny familie er ikke nogen mirakelkur for de cirka 13.500 danske børn, der er anbragt uden for hjemmet. I løbet af deres barndom har anbragte børn højere risiko for depression, adfærdsproblemer, angst, adhd, indlæringsvanskeligheder, taleproblemer og forsinket udvikling. Som voksne er der lavere chance for, at de har job eller uddannelse og større sandsynlighed for en psykiatrisk diagnose og misbrug.

lofo
(f. 1984) er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og cand. public. med fagspecialisering i europæisk kultur og politik fra Syddansk Universitet og Université Paris Diderot.

Andre læser også