I udbrud! Biblioteket med alle dets bøger er allemandseje, og netop derfor burde det også være forbudt at låse bibliotekets døre.
Låste døre
Under nedlukningen sidste år var det ikke forvisningen fra byens barer og restauranter, der gik mig på. Det var derimod lukningen af bibliotekerne. For godt nok kunne man låne e-bøger via e-Reolen, men bibliotekernes døre var låste.
I mit barndomshjem var der ingen bøger at finde på hylderne, og det blev derfor på biblioteket, jeg lærte litteraturen at kende. At jeg i den forstand adskilte mig fra mine klassekammerater, stod klart, dengang min klasse skulle have besøg af børnebogsforfatteren Josefine Ottesen. Vores dansklærer meddelte, at alle skulle tage en bog med hjemmefra, så vi kunne forevige treenigheden mellem hende, os og yndlingsbogen med et fotografi.
Del: