Der blæser nye røgfyldte vinde over verdens lande, hvor man i stigende grad diskuterer en legalisering af cannabis. For nylig blev Luxembourg det første europæiske land til at tillade dyrkning og brug af cannabis, og i august foreslog Sophie Hæstorp Andersen, den socialdemokratiske kandidat til den københavnske overborgmesterpost, at byen på forsøgsbasis skulle gøre det lovligt at sælge cannabis til voksne over 18 år fra statskontrollerede butikker.
Forsøget skulle dæmpe kriminaliteten ved at fjerne en stor del af de kriminelle banders indtægter, men det er ikke den rette vej, lød svaret fra justitsminister Nick Hækkerup. Han henviste blandt andet til Rigspolitiet, som vurderer, at forslaget ikke vil have den ønskede effekt på den illegale hashhandel og den organiserede kriminalitet, men i stedet kan føre til et stigende forbrug.
Det virker intuitivt rigtigt, at en legalisering må dæmpe alvorlig kriminalitet, men tidligere på året landede et studie i det videnskabelige tidsskrift Justice Quarterly, der med data fra de amerikanske stater Colorado og Washington antyder, at et lovligt hashmarked indtil videre ikke har været en kur mod alvorlig kriminalitet som vold, overfald, røverier, biltyverier og indbrud.
»I USA var der blandt andet en bekymring i offentligheden over, om den her legalisering kunne resultere i en stigning i kriminaliteten, men når vi så på forskningen, var der både grunde til at forvente en stigning og et fald,« forklarer Ruibin Lu, der er adjunkt i strafferet ved Stockton University i USA og en af forfatterne til studiet.
Medicinsk cannabis har længe været lovligt i en række amerikanske stater, men i Colorado og Washington gjorde man allerede i slutningen af 2012 også ikkemedicinsk brug af cannabis lovligt for folk over 21 år, mens det i 2014 blev muligt at sælge det i detailhandlen.
»Når man indfører en ny politik, kan det skabe et midlertidig kaos, og for nogle typer kriminalitet kunne vi se en stigning kort efter legaliseringen. Til gengæld kan vi ikke se nogen langsigtede forandringer i kriminalitetsniveauet i vores data. Men det kan selvfølgelig sagtens ændre sig på længere sigt.«
Øget forbrug
Den lovlige cannabis i de amerikanske stater har skabt en form for naturligt eksperiment, og fra politisk hold efterspurgte man svar om reformens konsekvenser. Hurtigt kunne rapporter fra myndighederne melde om stigninger i kriminaliteten, men ifølge Ruibin Lu var problemet bare, at man kun havde set på udviklingen umiddelbart efter lovændringen i den enkelte stat uden at overveje, om ændringerne kunne skyldes, at kriminaliteten generelt havde ændret sig på landsplan.
Det nytter imidlertid heller ikke bare at sammenligne forskellige stater med hinanden, fordi stater, der har tilladt cannabis, formodentlig også er anderledes på andre punkter, der kan påvirke kriminalitet og hashforbrug. Derfor må man som Lu og kollegerne kombinere de to tilgange. Den samme metode er blevet brugt til at undersøge effekten på forbruget i et studie fra sidste år.
»I vores data ser vi, at forbruget ikke steg hos de unge efter legaliseringen af ikkemedicinsk cannabis, men det gjorde det hos voksne, hvor der også var en stigning i hyppig brug og det, man kalder cannabis use disorder, hvor man eksempelvis spørger folk, om de har svært ved at stoppe, eller om de ændrer planer for at kunne ryge,« forklarer Magdalena Cerda, der er lektor ved instituttet for folkesundhed på NYU Grossman School of Medicine og en af forfatterne til studiet.
Forklaringen på aldersforskellen er formodentlig, at cannabis stadig er ulovligt for unge under 21 år, mens særligt voksne med job og familie kan forventes at blive mere tilbøjelige til at købe hash efter legaliseringen. Samtidig kan folks svar i den slags undersøgelser være påvirket af, om cannabis er lovligt eller ej, selvom deltagerne svarer fortroligt og uden kontakt med en interviewer.
Stigningen er også forholdsvis lille, men det er ifølge Magdalena Cerda forventeligt, fordi undersøgelsesperioden stopper få år efter reformerne. Derfor er det vigtigt at undersøge, om forbruget stiger mere på længere sigt, hvis stoffet bliver mere accepteret og kommercialiseret.
»Når vi taler om det stigende forbrug, er den største bekymring, at flere bruger det hyppigt og får et mere problematisk forbrug. Men det er ikke ensbetydende med, at vi skal afholde os fra at legalisere cannabis. I stedet mener jeg, at vi må lære af erfaringerne med tobak og alkohol og regulere cannabis på en måde, som beskytter folks helbred. Vi kan for eksempel regulere, hvor kraftige produkterne må være, og begrænse adgangen for helt unge,« siger Magdalena Cerda, der peger på, at en lovliggørelse har flere potentielle fordele:
»Når cannabis er ulovligt, kan det føre til en masse unødvendige arrestationer og fængslinger for besiddelse og distribution, og i USA skaber det etniske og racemæssige uligheder, som en legalisering måske kan afhjælpe. Samtidig kan den fjerne noget af det stigma, der er forbundet med brugen af cannabis,« siger Magdalena Cerda.
Tal fra Colorado og Washington viser, at der som forventet skete færre arrestationer relateret til cannabis efter legaliseringen, mens opklaringsprocenten for eksempelvis voldsforbrydelser udviklede sig bedre end i resten af landet, selvom det altså endnu ikke har resulteret i lavere kriminalitet. Indtil videre antyder forskning fra staten Washington da heller ikke, at legaliseringen, trods de gode intentioner, konsistent har ændret fængslingerne.
En flig af usikkerhed
Så selvom erfaringerne fra USA måske ikke helt lever op til politikeres forventninger om at bremse alvorlig kriminalitet, kan de små stigninger i forbruget måske opvejes af potentielle fordele ved et reguleret hashmarked. Eksempelvis kan indtægterne fra salget også bidrage til statskassen, man kan måske bedre regulere styrken af hashen, og en masse mennesker vil ikke længere gøres til kriminelle, alene fordi de køber hash.
Der er imidlertid en bekymring, der lurer: Måske vil lovlig hash ikke bare føre til et stigende forbrug, men også til, at flere udvikler psykiske sygdomme som skizofreni eller bipolar sygdom?
»Man har i årtier vidst, at der er en større andel af folk med psykiske sygdomme som eksempelvis bipolar sygdom, der bruger cannabis, hvis man sammenligner med mennesker uden psykisk sygdom. Det er ret simpelt at vise,« siger Oskar Jefsen, der er ph.d.-studerende ved Forskningsenheden for Psykoser på Aarhus Universitetshospital og en af forfatterne til et nyt studie om cannabis og bipolar sygdom, der er bragt i tidsskriftet Addiction Biology.
Spørgsmålet er imidlertid, om det er hash i sig selv, der gør folk mere tilbøjelige til at udvikle de psykiske sygdomme:
»Man kan eksempelvis forestille sig, at cannabisforbruget fører til, at flere udvikler en psykisk sygdom, eller det kan være, at sygdommen gør folk mere tilbøjelige til at bruge cannabis. Men det kan også være en helt tredje faktor, der både gør folk mere tilbøjelige til at bruge cannabis og udvikle psykiske sygdomme. Man kunne eksempelvis forestille sig, at påvirkninger tidligt i livet både kunne øge risikoen for at prøve cannabis og udvikle bipolar sygdom,« siger Oskar Jefsen.
Lodtrækningsforsøg, hvor en gruppe bliver bedt om at ryge hash, mens den anden skal holde sig fra det, er hverken etisk forsvarlige eller praktisk gennemførlige, og problemet er, at epidemiologiens klassiske metoder nok kan sandsynliggøre, men vanskeligt bevise, at det er cannabis og ikke andre af folks livsomstændigheder, der gør dem syge. Derfor vil der altid være en flig af usikkerhed tilbage, som kritikere kan gribe fat i.
Men ifølge Carsten Hjorthøj, der er seniorforsker med speciale i stofmisbrug og psykoser ved Region Hovedstadens Psykiatrisk Center København, er det, trods de indbyggede begrænsninger, meget svært at få den samlede forskningslitteratur om cannabis og psykoser til at give mening, hvis ikke hash i en eller anden grad forårsager psykiske lidelser:
»Al den epidemiologiske forskning, vi og andre har lavet, stemmer dårligt overens med, at hash ikke skulle være en af årsagerne til den her sammenhæng med psykiske sygdomme. Sandsynligheden for, at vi tager fejl, når vi eksempelvis siger, at hash kan give skizofreni, er så lille, at jeg efterhånden godt tør stille mig op og sige, at cannabis ikke er harmløst, især ikke for de yngste.«
Senest har Carsten Hjorthøj og hans kolleger ved hjælp af registerdata vist, at forekomsten af skizofreni er blevet højere, i takt med at misbruget og styrken af stoffet er steget. At det ikke skulle være tilfældet, har ellers været et argument mod tesen om, at hash er en af årsagerne til sygdommen. I et tidligere studie har de også vist en stigning i hashpsykoser, der følger det voksende forbrug. En stigning, man ikke ser for andre psykoser udløst af eksempelvis alkohol eller amfetamin.
Det amerikanske eksperiment
Som så ofte før bliver det store dilemma, hvor sikre vi skal være på, at hash er skadelig, før vi handler. Den metode, Oskar Jefsen og hans kolleger bruger i deres nye studie, er nok det nærmeste, vi kommer et forsøg, hvor alternative forklaringer kan udelukkes. Her udnytter de, at vi ved undfangelsen – altså før livet har nået at sætte spor – hver især tilfældigt tildeles genvarianter, der eksempelvis gør os en lille smule mere eller mindre tilbøjelige til henholdsvis at prøve cannabis og udvikle bipolar sygdom.
Det er en slags naturligt genetisk eksperiment, der svarer lidt til, at en gruppe efter lodtrækning får en pille, der øger tilbøjeligheden til at prøve hash en anelse. Ser man en sammenhæng mellem de genetiske varianter, der øger tilbøjeligheden til at bruge cannabis og risikoen for at udvikle bipolar sygdom, burde man – med nogle forbehold – kunne afgøre, om brug af cannabis øger risikoen for at udvikle bipolar sygdom.
Men studiet illustrerer måske først og fremmest, at vi indtil videre ikke forstår genetikken bag cannabisbrug og psykiske sygdomme godt nok til at kunne svare på de spørgsmål, de fleste er optagede af: Studiet viser, at gener, der øger risikoen for bipolar sygdom, giver større tilbøjelighed til at prøve cannabis. Men de kan ikke se nogen signifikant effekt af den genetiske tilbøjelighed til at prøve cannabis på risikoen for bipolar sygdom. Det kunne lyde, som om vi kan afblæse frygten for, at hash fører til bipolar sygdom, men ifølge Oskar Jefsen er det langtfra tilfældet:
»Jeg ved godt, at det er det, folk vil vide, når vi diskuterer legalisering, men det kan vi simpelthen ikke svare på, fordi vores resultater er for usikre. De kan lige så vel betyde, at cannabis øger risikoen for bipolar sygdom, som at det slet ikke har nogen betydning,« siger Oskar Jefsen.
»Vi kan sige, at sygdommen med overvejende sandsynlighed er en del af forklaringen på, at personer med bipolar sygdom oftere har prøvet cannabis, og så vil nogle måske være fristet til at drage den forkerte slutning, at vi så har forklaret det hele og kan konkludere, at cannabis ikke øger risikoen for bipolar sygdom, men det er ikke det, vores studie viser.«
Der er faktisk to studier, der har fundet en effekt på skizofreni af de genetiske varianter, der øger risikoen for at prøve hash, påpeger Oskar Jefsen, og en dag vil generne måske give os klarere svar, men i den nære fremtid må vi støtte os til de voksende stabler af traditionelle epidemiologiske studier, der fra forskellige vinkler møjsommeligt forsøger at udelukke alternative forklaringer på sammenhængen mellem cannabis og psykiske sygdomme.
»Der er bestemt tegn på, at dele af sammenhængen kan forklares af andre ting. Det er eksempelvis nogle af de samme gener, der øger risikoen for at misbruge hash og udvikle skizofreni, så måske kan en del forklares af, at de samme genvarianter øger risikoen for begge dele. Men tallene opfører sig bare ikke, som de skulle, hvis generne skulle forklare det hele,« siger Carsten Hjorthøj.
»På et tidspunkt er man nødt til at sige: Hvor meget skal vi vide, før vi ved nok. Når vi ikke kan lave lodtrækningsforsøg, mener jeg grundlæggende, at vi har den viden nu, vi kan forvente at få,« siger Carsten Hjorthøj.
Selv hvis man ikke lader sig overbevise af stakkene af epidemiologisk forskning, er der måske alligevel et igangværende eksperiment, man bør afvente resultatet af, inden man beslutter, om hashen skal sættes fri:
»Tilhængerne af legalisering siger, at vi kan se, at forbudspolitikken har slået fejl, men vi ved jo reelt ikke, hvad der ville være sket, hvis det havde været lovligt. Her har de amerikanske stater med legaliseringen sat gang i et kæmpe ukontrolleret forsøg med deres ungdom. Hvis det ikke fører til en stigning i misbruget og forekomsten af psykoser, og folk får bedre behandling, er jeg som forsker glad. Men lad os i det mindste vente på de svar, før vi selv gør noget,« siger Carsten Hjorthøj.
