Klumme. I Danmark fravælger piger de såkaldte STEM-uddannelser. De kan ikke se sig selv som videnskabsmænd og vil hellere være sygeplejersker. Ny undersøgelse rejser spørgsmålet om, hvorvidt sprog skaber eller afspejler kønsforskelle.

Mands­chauvinistisk modersmål

Mands­chauvinistisk modersmål

Dansk er det sprog, der allermest reproducerer stereotype forestillinger om køn. Faktisk mere end sprog som arabisk, tyrkisk og japansk. Det var i hvert fald den udlægning af en undersøgelse om kønsstereotyper i 25 forskellige sprog, som danske medier kunne berette om for få uger siden.

Jeg blev i den forbindelse kontaktet af flere journalister, som var på jagt efter en kommentar fra en dansk sprogforsker. Kunne det virkelig passe, at det skulle ligge i sproget, i dets ord og grammatik, at forskelle mellem mænd og kvinder reproduceres fra generation til generation i samfundet? Og hvorfor er det værre på dansk end for eksempel japansk, hvor køn markeres sprogligt på alle tænkelige måder? Det virkede underligt.

Jeg afslog dog at kommentere det opsigtsvækkende resultat, før jeg havde haft mulighed for at sætte mig ind i undersøgelsen. Det har jeg så nu. Og – lidet overraskende – er sandheden om den sensationelle undersøgelse noget mere kompleks end fremstillingen i denne klummes første to sætninger.

Undersøgelsen, som fandt vej til de danske medier, er gennemført af forskerne Molly Lewis og Gary Lupyan fra Carnegie Mellon University i Pittsburgh, USA. Den skriver sig ind i en populær forskningstrend, der bruger big data i form af store digitale sprogsamlinger til at studere statistiske sammenhænge mellem sproglige og sociale fænomener.

Lewis og Lupyans undersøgelse består af en kombination af eksperimenter med voksne deltagere og analyser af digitale sprogdata, som tilsammen får forskerne til at konkludere, at stereotype forestillinger om mænd og kvinder (for eksempel at mænd har job og karriere og kvinder børn og familie) tilegnes gennem individers erfaringer i verden. Og da erfaringer i høj grad er sproglige (det vil sige formet af alt det, vi læser, hører, skriver og siger), dirigerer sprog i høj grad disse erfaringer. Det kan få den konsekvens, peger forskerne på, at mænd og kvinder også opfører sig stereotypt, så mænd for eksempel vælger at læse til ingeniør, tekniker og lignende (de såkaldte STEM-fag), mens kvinder vælger sådanne fag fra. Forskerne måtte dog en del mellemregninger igennem, inden de kom frem til denne konklusion.

For det første undersøgte de, om ord, som signalerer henholdsvis hun- og hankøn (kvinde, hun, hende, mor, søster, han, hans, mand, dreng, bror og så videre), lægger sig op ad ord for job og karriere. Ved at foretage en såkaldt semantisk distributionsanalyse fandt de ud af, at der i de fleste undersøgte landes digitale sprogsamlinger var en stærk tendens til, at hankønsord i højere grad end hunkønsord forbindes med job og karriere. Egentlig ikke så overraskende, og som en kollega spøgende skrev på Facebook, er resultatet lige så banalt som at vise, at ordet »opsparing« korrelerer med grammatisk futurum.

Men forskerne lod heller ikke denne analyse stå alene. De så også på resultaterne af en omfattende undersøgelse med over 650.000 deltagere fra hele 39 lande, hvori folk var blevet bedt om at reagere på en række ordpar, som var enten stereotyp-kongruente (mand-karriere, kvinde-familie) eller stereotyp-inkongruente (mand-familie, kvinde-karriere). Deltagerne skulle placere ordparrene i forskellige kategorier, mens forskerne målte deres reaktionstider. En lang reaktionstid tolkedes som en svag association mellem de parrede ord, og omvendt var en kort reaktionstid tegn på en stærk association. Det høje antal deltagere gjorde det muligt at sammenligne på tværs af lande, i hvor høj grad folk associerede mænd med karriere og kvinder med familie. Igen var resultatet både tydeligt og forventeligt. Der var nemlig en signifikant tendens i alle landene til at associere mænd med karriere og kvinder med familie. Tendensen var størst i lande med en ældre population, herunder Danmark. For ældre mennesker er associationen mand-karriere slet og ret stærkere end for yngre. Derudover viste forskerne – og det er muligvis overraskende – en tydelig negativ korrelation mellem procentandelen af kvinder i STEM-fag og graden af association mellem mand og karriere. Altså i de lande, hvor deltagerne i eksperimentet i højere grad forbandt mænd med karriere, var der færre kvinder, som arbejdede i STEM-fag.

Det fik forskerne til at spekulere på, om korrelationen mellem hankønsord og karriere ikke bare afspejler kønsforskelle i de forskellige lande, men også er med til at skabe dem? Altså det helt grundlæggende spørgsmål om, hvorvidt sprog skaber eller reflekterer vores kultur og samfund. De satte sig derfor for at undersøge, om køn-karriere-associationerne kunne hænge sammen med forskellige måder at markere køn på i de 25 undersøgte sprogs grammatikker og ord. Her fandt man et klart sammenfald, når man så på, om sprogene havde kønsspecifikke eller kønsneutrale jobbetegnelser.

På dansk har vi en god portion kønsspecifikke jobbetegnelser, såsom videnskabsmand, brandmand, sygeplejerske og politimand. Om det var disse ord, der gjorde udfaldet, kan jeg ikke se af forskernes artikler. Men det var det muligvis, for dansk viste sig at være det sprog, som præsenterede den stærkeste korrelation mellem graden af kønsspecifikke jobbetegnelser og tendensen til at forbinde »mand« med »karriere«. Dét er da tankevækkende.

Jeg tvivler ikke på sprogets skabende kraft i den sammenhæng – det gør en forskel på små pigers oplevelse af videnskab, at den befolkes af det, vi på dansk sprogligt koder »videnskabsmand«. Men det er selvfølgelig ikke hele forklaringen, og da slet ikke, når arabisk og tyrkisk viser svag(ere) sammenhæng mellem jobbetegnelser og mand-karriere-associationerne.

Det er naturligvis noget vås at kalde dansk for et mandschauvinistisk sprog. Men sprogets stærke indflydelse på kønnede associationer og identifikationer er et uomtvisteligt faktum, som er vist i flere undersøgelser. Lewis og Lupyans er en af dem.

 

Læs også om børn og sprogpsykologi: »Labels med omtanke«

Molly Lewis & Gary Lupyan: Gender stereotypes are reflected in the distributional structure of 25 languages. Nature. Human Behavior. 2020.

Side 58