Labels med omtanke

Sammenlign sætningerne »John er en øldrikker« og »John drikker en øl«. Hvem af de to John’er forventer vi vil drikke en øl i morgen? Og hvem af dem kan vi eventuelt identificere os med? Den første sætning beskriver John med en label, øldrikker, mens den anden sætning beskriver handlingen at drikke en øl. Fra barnsben har vi alle lært at tolke sætninger som disse i forhold til indlærte kulturelle erfaringer og forventninger. De færreste vil på baggrund af sætningen »John drikker en øl« udlede ret meget andet end det, den beskriver, nemlig handlingen at John drikker en øl. Derimod skaber sætningen »John er en øldrikker« hos de fleste en forventning om, at øldrikning er noget, der karakteriserer John og hans person generelt. Faktisk vil flere nok tænke, at John sikkert har et problem med sit øldrikkeri, måske at han har en karakterbrist.

Forskning har vist, at labels, der kategoriserer mennesker med særlige karakteristika, får os til at betragte dem som fundamentalt forskellige fra andre mennesker. For eksempel blev en gruppe fire- og femårige børn i et eksperiment præsenteret for forskellige beskrivelser af mennesker. Når beskrivel­sen indeholdt en kategoribetegnelse som i sætningen »Peter er en æblespiser«, var børnene i højere grad tilbøjelige til at forvente en bestemt adfærd hos Peter, en adfærd, som var den samme på tværs af tid og kontekst. Men børnene havde ikke samme forventninger til Peters generelle adfærd, når de blev præsenteret for en sætning som »Peter spiser æbler«.