Arbejdsliv. Spørgsmålet er ikke kun, hvordan vi bør arbejde i fremtiden, men om robotterne overhovedet vil give os noget at rive i. To nye bøger om et sprængfarligt emne.

Evig fyraften

Evig fyraften Af Markus Bernsen

Allerede nu tales der om et arbejdsliv før og efter coronakrisen. Hjemmearbejde og Zoom-opkald er kommet for at blive, mens åbne kontorlandskaber og frokostbuffeter kunne være på vej ud. Fordi en stadig større del af vores arbejde fremover vil foregå i den digitale verden eller på anden måde understøttes af teknologi, vil det formentlig også blive muligt at måle, evaluere og overvåge endnu mere af det, vi foretager os.

I den forstand er Gør det godt – Et opgør med accelerationsarbejdet en bog til tiden. Kresten Schultz Jørgensen vil vise problemerne i den udvikling, der har været undervejs længe, og som lader til at tage et tigerspring dette forår. Forfatteren er kommunikationsmand med en fortid i avisbranchen, og i lange stræk føles bogen som en udvidet workshop med en managementkonsulent. Der er kun tekst på halvdelen af bogens 190 sider, fordi venstresider reserveres til at fremhæve budskaber som »vi skal fungere med kaos – ikke forsøge at kontrollere kaos«.

Analysen fejler nu ikke noget: Schultz Jørgensen viser, hvordan »rationalismens målemani, præstationssamfundets arbejdsraseri og digitaliseringens endeløse datamængder« skaber en hastigt voksende bunke af mere eller mindre meningsløse opgaver, som han under ét kalder »accelerationsarbejde«.

Mange vil kunne genkende beskrivelsen af ledere, der har for travlt med at flytte rundt på medarbejdere til at stoppe og spørge, hvad de egentlig laver. »Beskeden lyder: Du skal arbejde på en ny måde – nu. Du har fået en ny chef – nu. Din arbejdsplads er købt af en udenlandsk koncern, I hedder noget andet og skal producere noget nyt – nu.«

Læs også, at robotterne under corona-nedlukningen ikke bare er vikarer – de er kommet for at blive: »Elektriske skytsengle«

Bedst er beskrivelsen af datafeberen i både det offentlige og private erhvervsliv. De konstante målinger og evalueringer af alt fra skolelærere til bankassistenter stjæler tid fra kernearbejdet, og ofte er tallene alligevel ikke til at stole på.

I stedet bør man stræbe efter noget, som forfatteren kalder »godt og rigtigt« arbejde. Man kommer det desværre ikke meget nærmere end i bogens sidste afsnit:

»Det handler om at være til stede i det, man vælger at foretage sig. I virkeligheden helt enkelt.«

At vores arbejdsliv er blevet alt andet end enkelt, kan man forvisse sig om i A World Without Work. Her forsøger økonomen Daniel Susskind at finde ud af, hvor accelerationsarbejdet ender, og om vi overhovedet vil have noget at tage os til på den anden side.

Det er et gammelt spørgsmål. I Antikken overvejede man også, hvad der ville blive af håndværkere, hvis deres værktøjer en dag kunne gøre arbejdet for dem. Både i 1860erne og i 1960erne diskuterede økonomer og ingeniører, hvornår det sidste fabriksarbejde ville blive overtaget af en maskine.

I øjeblikket kommer truslen fra kunstig intelligens, som ikke alene breder sig på fabriksgulvet, men også ind på kontorer alle vegne. Jurister, journalister, forsikringsfolk og læger vil i de kommende år få flere og flere af deres opgaver overtaget af algoritmer.

Men er det nu også en trussel? Susskind peger på, at folk ikke nødvendigvis bliver gjort arbejdsløse af teknologien. I 1950 lavede man i USA en liste over 270 stillingsbetegnelser, og af dem er kun én forsvundet i dag: elevatoroperatør. Til gengæld rummer alle de resterende 269 jobs funktioner, som kan automatiseres i en eller anden grad. Og egentlig er det en langt mere fundamental ændring, mener Susskind: Robotterne kommer ikke efter de enkelte jobs, men selve det arbejde, der går på tværs af dem.

Læs også om et stort forskningsprojekt, der kradser i overfladen af de tiltagende konflikter mellem mennesker og maskiner.

Bogen er letforståelig og befriende blottet for den moraliseren, der ofte præger debatten om automatisering. Han kaster økonomens kølige blik på udviklingen og ser igennem både tidens frygt og vidtløftige optimisme på teknologiens vegne.

Susskind er ikke i tvivl om, at en stor del af menneskeheden med tiden vil melde sig ud af arbejdsmarkedet. Men han minder om, at selv om mange debattører og forfattere kan have svært ved at tro det, vil et liv uden arbejde for mange ikke lyde så skræmmende endda. Ikke hvis deres livsvilkår i øvrigt fortsætter med at blive forbedret, hvad meget tyder på.

Sagen er jo, skriver Susskind, at teknologi er hovedårsagen til, at vi alle sammen er blevet markant rigere i de seneste 500 år, pludseligt og hurtigt siden begyndelsen af 1800-tallet.

Frem til Den Industrielle Revolution havde størstedelen af verdens befolkning ikke oplevet en nævneværdig forbedring i levestandard sammenlignet med deres forfædre for flere tusind år siden. Men for hver ny teknologisk revolution er vilkårene blevet markant bedre for menneskeheden over en bred kam. Mennesker blev da heller ikke overflødige, da fabrikker blev automatiseret i 1960erne. Jo, fabriksarbejdere blev afskediget, men den øgede produktion gavnede økonomien og sendte flere penge i omløb. Alle brugte flere penge på grund af robotterne, og derfor var der brug for arbejderne andetsteds, især i servicefagene.

Det samme er sket adskillige gange i det 20. århundrede: Frygten for såkaldt »teknologisk arbejdsløshed« er blevet gjort til skamme, fordi robotter, computere og internettet ikke afskaffer menneskers arbejde, men ændrer og udvider det.

Læs også om de danske sygehuse, der snart i almindelighed bliver invaderet af robotter med hjul, arme og fræsere.

Men denne gang er alligevel anderledes, skriver Susskind. Årsagen er kunstig intelligens, som ikke ligner tidligere teknologiske revolutioner. Kunstig intelligens efterligner ikke menneskelige kompetencer, selv om den ofte beskrives sådan, men har sit eget liv. Der findes allerede kunstig intelligens, som kan komponere musik og forfatte bøger, ikke fordi programmerne er kreative eller har forstået menneskers kunstneriske processer, men fordi de har deres egen måde at gøre tingene på. Kunstig intelligens vil fortsætte med at vokse som en selvstændig kraft i verden, forudsiger Susskind, og den vil blive ved med at aflaste os, indtil der ikke er ret meget arbejde tilbage.

Samtidig vil der ske to ting, mener han: Uligheden vil stige voldsomt, ligesom den har gjort i Vesten siden 1960erne. Og skaberne af teknologien, de store teknologivirksomheder, vil få større politisk magt.

Endelig vil udviklingen tvinge os til at se andre steder hen for at finde mening i tilværelsen. Her vil Kresten Schultz Jørgensens hurtigtløbende chefer utvivlsomt blive hårdt ramt. Med tiden skal de måske finde ud af at være til stede uden at foretage sig noget som helst. Helt enkelt bliver det ikke.

 

Kresten Schultz Jørgensen: Gør det godt – Et opgør med accelerationsarbejdet. 200 sider. 249,95 kroner. Politikens Forlag.
Daniel Susskind: A World without Work – Technology, Automation and How We Should Respond. 314 sider. 200 kroner. Allen Lane.

 

Læs også om dett voksende forskningsfelt, der studerer robotter og kunstig intelligens ude blandt mennesker, hvor den måske mest chokerende opdagelse har været, hvor lidt ingeniørerne egentlig ved om de maskiner, de bygger.

Side 22