Chris Urmson var i højt humør, da de første selvkørende biler trillede ud af Googles hovedkvarter i Mountain View, Californien. Waymo, som bilprojektet hedder, var blevet fodret med data i årevis af Urmsons udviklere. Alt var kodet ind: veje, underlag, vejrforhold og alle de mulige kategorier af køretøjer, cyklister, fodgængere og rulleskøjteløbere, som bilernes kameraer og sensorer ville møde derude i den virkelige verden. Den kunstige intelligens var forberedt på det hele og ville blive klogere og bedre for hver kilometer.

Men Google-chefens humør ændrede sig hurtigt. I hver selvkørende bil sad en menneskelig chauffør, som kunne overtage styringen i nødstilfælde, og de viste sig at have travlt. Ude på villavejene stod de på bremserne. Og da Urmson begyndte at gå bilernes optagelser igennem, så han de særeste fænomener udspille sig derude: børn, der hoppede frem og tilbage over vejbanerne, som var de med i computerspillet Frogger. En kvinde i en kørestol, der jagtede en flok ænder midt på kørebanen. En mand klædt i et kyllingekostume.