Efterkritik. Filmen »Planet of the Humans'« polemiske vinkel til trods er vi enige med Klaus Wivel i, at der er en vigtig debat at tage om vedvarende energi.

Rigtige svar

 

Peter Hauge Madsen, Institutdirektør, DTU Vindenergi, Brian Vad Mathiesen, Professor ved Institut for Planlægning, Aalborg Universitet

»Rigtige spørgsmål« skriver Klaus Wivel i lederen den 7. maj. Anledningen er filmen »Planet of the Humans« som dags dato er set af 7,8 millioner seere på YouTube. Budskabet er – sat på en spids – at vedvarende energi er nyttesløs.

Nu er vi ikke med i filmen, men vi ville gerne have været det. Så kunne vi have vist Gibbs og Moore nogle mere optimistiske eksempler på grøn teknologi. I Danmark er vi førende i forskning og udvikling af vindenergi, og vores vindmøller dækker nu knap 50 procent af det danske elforbrug – og det er en stigning på 30 procent siden 2010. Samtidig producerer en vindmølle på kun et halvt år energi nok til at dække den energi, der er brugt på vindmøllen. Det er en fantastisk virkningsgrad i forhold til kraftværker baseret på fossile brændsler eller for så vidt biomasse. Prisen på en kilowatt-time er i dag kun en fjerdedel af, hvad den startede med at være, og vindenergi er ubestrideligt den billigste form for elektrisk energi.

Filmens polemiske vinkel til trods er vi enige med Wivel i, at der er en vigtig debat at tage om vedvarende energi. Alt, der er grønt, er ikke kun godt. Der ér udfordringer med at udvikle et klimaneutralt energisystem. Sol og vind løser ikke alene verdens klimaproblemer, og jo, biomasse er en diskutabel form for vedvarende energi, og der er stærke kommercielle interesser i udbygningen af vedvarende energi. Men at opgive den grønne teknologi eller fornægte kommercielle investeringer gør ikke verden bedre.

Det afgørende er at skabe et energisystem med synergier mellem energieffektivitet og vedvarende energi og mellem el, varme, industri og transport. Det smarte energisystem integrerer elnet, fjernvarmenet, gasnet og energilagre og er centralt for at nå de danske klimamål billigst muligt. I det system vil elektricitet kunne udveksles med resten af verden, lagres som varme eller i batterier, f.eks. el-biler, og konverteres gennem elektrolyse til brint, ammoniak eller electrofuels, som skubber olien ud af den tunge transport.

Vi er allerede kommet en en tredjedel af vejen, og med den rette vilje kan vi være klimaneutrale i 2040-50. Det rigtige svar er, at vedvarende energi nytter.

 

Dette er et debatindlæg og udtrykker derfor alene skribentens holdning. De kan indsende forslag til debatindlæg på opinion@weekendavisen.dk.